Andre produkter
Prevexxion RN+HVT+IBD
Aktivt stof
ATC kode
Dyrearter
Kyllinger.
Indikationer
Til aktiv immunisering af daggamle kyllinger eller 18 dage gamle embryonerede hønseæg:
- for at forebygge dødelighed og kliniske tegn samt reducere læsioner forårsaget af Mareks disease virus (inklusive meget virulent MD virus), og
- for at forebygge dødelighed og kliniske tegn samt læsioner forårsaget af IBD (også kendt som Gumboro’s sygdom) virus.
|
Indtræden af immunitet: |
MD: 5 dage efter klækning. IBD: 14 dage efter klækning (subkutan) eller 28 dage efter klækning (in ovo). |
|
Varighed af immunitet: |
MD: En enkelt vaccination er tilstrækkelig til at yde beskyttelse i hele risikoperioden. |
Dosering og indgivelsesvej
Til subkutan og in ovo-brug.
Tilberedning af vaccinesuspensionen:
• Bær beskyttelseshandsker, briller og støvler ved optøning og åbning af ampullen. Håndteringen af flydende nitrogen skal foregå på et tørt og velventileret område.
• Tilberedningen af vaccinen skal være planlagt, før ampullerne udtages fra det flydende nitrogen. Det præcise antal vaccineampuller og den nødvendige mængde solvens udregnes inden blanding af vaccinen, jævnfør nedenstående tabel:
Solvenspose | Antal vaccineampuller (subkutan anvendelse) | Antal vaccineampuller (in-ovo anvendelse) |
1 pose med 200 ml solvens | 1 ampul (1.000 doser) | 4 ampuller (1.000 doser) eller 2 ampuller (2.000 doser) eller 1 ampul (4.000 doser) |
1 pose med 400 ml solvens | 2 ampuller (1.000 doser) eller 1 ampul (2.000 doser) | 8 ampuller (1.000 doser) eller 4 ampuller (2.000 doser) eller 2 ampuller (4.000 doser) |
1 pose med 800 ml solvens | 4 ampuller (1.000 doser) eller 2 ampuller (2.000 doser) eller 1 ampul (4.000 doser) | 16 ampuller (1.000 doser) eller 8 ampuller (2.000 doser) eller 4 ampuller (4.000 doser) |
• Udtag kun de ampuller, som skal anvendes straks, fra det flydende nitrogen.
• Optø indholdet af ampullerne hurtigt ved forsigtig bevægelse i vand, der er 25 °C – 30 °C. Optøningsprocessen bør ikke vare længere end 90 sekunder. Fortsæt straks til næste trin.
• Straks efter optøning aftørres ampullerne med ren køkkenrulle og åbnes, mens de holdes væk fra kroppen i strakt arm (for at forhindre skade, hvis ampullen går i stykker).
• Vælg en steril sprøjte i passende størrelse og udtag vaccinen fra alle de optøede ampuller og påsæt en 18 gauge kanyle eller større.
• Riv yderposen på solvensposen op, og indfør derefter forsigtigt kanylen gennem en af forbindelsesslangernes membran, og træk 2 ml solvens op.
• Træk herefter hele indholdet af alle de optøede ampuller op i sprøjten. Gør dette ved langsomt at trække indholdet fra hver ampul op, mens ampullen forsigtigt tippes forover og kanylen indsættes med den skrå kant vendende nedad mod bunden af ampullen. Fortsæt indtil al vaccinen er trukket op af ampullen.
• Overfør indholdet fra sprøjten til solvensposen (brug ikke solvensen, hvis denne er uklar).
• Bland forsigtigt vaccinen i solvensposen ved at bevæge posen frem og tilbage.
• Det er vigtigt at skylle ampullerne og ampulspidserne. Dette gøres ved at trække en lille mængde solvens med vaccine op i sprøjten, og derefter langsomt fylde ampullerne og spidserne med det. Træk indholdet af ampullerne og spidserne op og injicer det tilbage i solvensposen.
• Gentag denne skylleprocedure én gang.
• Gentag optøningen, åbningen, overførslen og skylleproceduren for alle ampullerne, der skal fortyndes i solvensposen.
• Vaccinen er klar til brug og skal blandes ved forsigtig bevægelse og bruges straks. Under vaccinationen skal posen hvirvles ofte for at sikre at vaccinen forbliver en homogen blanding.
• Vaccinen en klar, rød-orange farvet injektionsvæske, suspension, som skal bruges inden for to timer. Må under ingen omstændigheder nedfryses. Åbnede vaccinebeholdere må ikke genbruges.
Dosering:
Én enkelt injektion på 0,2 ml per daggammel kylling eller 0,05 ml per 18 dage gammelt embryoneret hønseæg.
Administration:
Vaccinen skal administreres ved subkutan injektion i nakken eller ved in ovo-injektion.
Bivirkninger
Kyllinger:
Ingen.
Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af markedsføringstilladelsen eller dennes lokale repræsentant eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se indlægssedlen for de relevante kontaktoplysninger.
Udlevering
På VETiSearch vises materiale kun for verificerede brugere - ikke for offentlige besøgende. Opret din profil på VETiSearch i dag. Log ind
Log ind for at se flere billeder
| PRIS | På VETiSearch vises materiale kun for verificerede brugere - ikke for offentlige besøgende. Opret din profil på VETiSearch i dag.. Log ind |
|---|---|
| VNR | 589559 |
| GTIN | • • • • • • • • • 5596 |