Avishield ND B1

10 x 2500 dosis
Lyofilisat til okulonasal suspension eller brug i drikkevand
AQ
NE
ON

Dyrearter

Kyllinger (slagtekyllinger, unghøns til æglægning/reproduktion).

Indikationer

Til aktiv immunisering af kyllinger (slagtekyllinger, unghøns til æglægning/reproduktion) for at reducere dødelighed og kliniske symptomer, der skyldes infektion med Newcastle disease-virus.

Indtræden af immunitet: 3 uger efter vaccination.

Varighed af immunitet: 5 uger efter vaccination.

Dosering og indgivelsesvej

Okulonasal anvendelse (spray eller øjen-/næsedråber) : Fra en alder på 1 dag. Anvendelse i drikkevand: Fra en alder på 7 dage. Én dosis pr. kylling.

Anvendelsesmåden afhænger af den epizootiologiske situation, alderen på og antallet af dyr.

Efter rekonstitution fremstår vaccinen som en klar til let opaliserende suspension.

1. Øjen-/næsedråber

1.000 doser af vaccinen rekonstitueres i 100 ml destilleret vand.

En dosis af den rekonstituerede vaccine er 0,1 ml, dvs. to dråber, uanset fjerkræets alder, vægt eller type. Der indgives henholdsvis én dråbe i øjet og én dråbe i et næsebor.

I tilfælde af kyllinger af mindre arter i alderen fra 1 til 14 dage, skal der anvendes 4 dråber på 25 μl. Her skal der administreres én dråbe i hvert øje (i alt 0,05 ml) og derefter én dråbe i hvert næsebor (i alt 0,05 ml).

2. Anvendelse i drikkevand

Vaccinen rekonstitueres i køligt og rent vand uden rester af klor, andre desinfektionsmidler eller urenheder. Antallet af doser skal svare til antallet af fugle, der skal vaccineres. Såfremt antallet af fugle ligger imellem standarddoseringerne, skal næste højere dosis anvendes.

Vaccinen skal rekonstitueres umiddelbart før brug.

Afmål den korrekte mængde vand i forhold til antallet af fugle, der skal vaccineres. Mængden af vand, der skal bruges til rekonstitueringen, afhænger af fuglenes alder, race, opstaldningspraksis og vejrforholdene. Med henblik på fastsættelse af mængden af vand, i hvilken vaccinen skal rekonstitueres, måles den vandmængde, der indtages i løbet af en periode på to timer, én dag før vaccinationen.

Vaccinen skal rekonstitueres i en mængde vand, der kan blive drukket i løbet af 1,5 til 2,0 timer (under hensyntagen til de forskellige typer af drikkesystemer, der anvendes til fjerkræ).

Som en rettesnor i tilfælde af unge kyllinger (indtil tredje leveuge) kommes den rekonstituerede vaccine i koldt og friskt vand i forholdet 1.000 vaccinedoser til 1 liter vand pr. aldersdøgn til 1.000 kyllinger. Således vil der være behov for 7 liter til 1.000 7 dage gamle kyllinger.

For at gøre fuglene tørstige afbrydes drikkevandforsyningen op til 2 timer før vaccinationen (fuglenes drikkemønster varierer afhængig af lufttemperaturen, type, race, opstaldning og vejrforholdene).

Drikkesystemet skal fungere korrekt, og det skal være rent, uden rester af klor, andre desinficeringsmidler eller urenheder.

Ved behov kan belysningen dæmpes, så længe vandforsyningen er afbrudt. Skru op for belysningen igen, så snart vaccinen er i drikkevandet. Når lysets intensitet øges, stimulerer det fuglene til at søge føde og vand.

Så snart vaccinen er indtaget, vendes der tilbage til normal praksis. Denne tilgang til vaccinering sikrer en mere ensartet vaccination af besætningen og er mindre stressende for fuglene. Den negative indflydelse på deres ydelse bør derfor være mindre.

3. Grov spray

Det anbefales at rekonstituere 1.000 doser af vaccinen i 150-300 ml destilleret vand.

Antallet af rekonstituerede doser svarer til antallet af fugle i besætningen.

Mængden af vand, der anvendes til rekonstituering, skal være tilstrækkelig til at sikre en jævn fordeling, når vaccinen sprayes på kyllingerne, og er afhængig af fuglenes alder og det anvendte opstaldningssystem. Den rekonstituerede vaccinesuspension skal spredes jævnt over det korrekte antal kyllinger fra en afstand på 30-40 cm og i form af en grov spray (med en tilsigtet gennemsnitlig dråbestørrelse på 150-170 µm), helst mens kyllingerne sidder tæt sammen i dæmpet belysning.

Bivirkninger

Kyllinger (slagtekyllinger, unghøns til æglægning/reproduktion):

Meget almindelig

(> 1 dyr ud af 10 behandlede dyr):

Respiratoriske tegna (f.eks. tracheal rallen)

aEfter nasal/okular administration. Disse tegn kan vare mindst to uger.


Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af markedsføringstilladelsen eller dennes lokale repræsentant eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se indlægssedlen for de relevante kontaktoplysninger.

Udlevering

B-P - Udelukkende produktionsdyr, flere udleveringer
Fjerkræ icon
Produkt ID - 191972
Log ind for at se flere billeder
PRIS På VETiSearch vises materiale kun for verificerede brugere - ikke for offentlige besøgende. Opret din gratis profil på VETiSearch i dag.. Log ind
VNR 191972
GTIN • • • • • • • • • 9722
PAKNINGER
Avishield ND B1
Dechra
10 x 2500 dosis
191972
Jeg er din kontaktperson
Consultant Name
Consultant
23456789
Din besked til Consultant
VETiSearch™ ApS - C.F. Richs Vej 99D - 2000 Frederiksberg - Danmark - kontakt@vetisearch.dk - CVR: 39926679
VETiSearch.dk Copyright © 2026. Alle rettigheder forbeholdes. Denne side omhandler medicin til dyr. VETiSearch indeholder information om veterinærlægemidler, der er godkendt til markedsføring i Danmark, og er målrettet veterinære fagfolk.