PropoVet Multidose

5 x 20 ml

Injektionsvæske, emulsion

Aktivt stof

Propofol : 10 mg/ml

ATC kode

QN01AX10 Propofol

QN01AX Andre generelle anæstetika

QN01A Anæstetika, generelle

QN01 Anæstetika

QN Centralnervesystemet

Dyrearter

Hunde og katte.

Indikationer

Veterinærlægemidlet er indiceret til terapeutisk brug i hunde og katte som et kortvarigt, intravenøst universelt anæstetikum med en kort opvågningstid.

Til kortvarige indgreb, som varer op til ca. 5 minutter.

Til induktion af generel anæstesi, hvor opretholdelse foranstaltes af inhalationsanæstetika.

Til induktion og vedligeholdelse af generel anæstesi ved indgift af gradvist stigende doser af præparatet til effekt i op til ca. en halv time (30 minutter), hvor den totale dosis angivet i pkt. 4.3 ikke må overskrides.

Dosering og indgivelsesvej

Veterinærlægemidlet er et sterilt præparat til intravenøs administration.

Generelle procedurer til håndtering

Inden brug skal præparatet inspiceres visuelt, at det ikke indeholder partikler og misfarvning. Hvis det er tilfældet, skal det kasseres.

Hætteglasset omrystes forsigtigt, men omhyggeligt før åbning. Se pkt. 4.4 og 6.3.

Dosering af PropoVet Multidose til induktion

Induktionsdosis beregnes i forhold til legemsvægt, og indgives til effekt i løbet af en periode på 10-40 sekunder. Se pkt. 4.4.

Anvendelsen af præanæstetika kan markant reducere behovet for propofol. Som for andre sederende hypnotika vil mængden af opioider, α‑2-agonister og/eller præmedicinering med benzodiazepiner have indflydelse på patientens respons på en induktionsdosis af præparatet.

Hvis dyrene er blevet præmedicineret med en α‑2-agonist såsom medetomidin, skal dosis af propofol (som for alle andre intravenøse anæstetika) reduceres med op til 85 % (f.eks. fra 6,5 mg/kg for ikke præmedicinerede hunde til 1,0 mg/kg for hunde, der blev præmedicineret med en α‑2-agonist).

Den gennemsnitlige induktionsdosis for hunde og katte, som enten ikke er præmedicinerede eller præmedicinerede med en beroligende non‑α‑2-agonist, såsom acepromazin, gives i den følgende tabel.

Disse doseringer er kun vejledende. Den reelle dosis skal baseres på det enkelte dyrs respons. Se pkt. 4.3.

Dosis mg/kg legemsvægt

Dosisvolumen ml/kg legemsvægt

Hunde

Ikke præmedicinerede

Præmedicinerede
- med non‑α‑2-agonist
- med en α‑2-agonist

6,5 mg/kg

4,0 mg/kg
1,0 mg/kg

0,65 ml/kg

0,40 ml/kg
0,10 ml/kg

Katte

Ikke præmedicinerede

Præmedicinerede
- med non‑α‑2-agonist
- med en α‑2-agonist

8,0 mg/kg

6,0 mg/kg
1,2 mg/kg

0,80 ml/kg

0,60 ml/kg
0,12 ml/kg

Dosering af PropoVet Multidose til vedligeholdelse

Når anæstesi vedligeholdes med gradvist stigende injektioner, vil dosishastigheden variere fra dyr til dyr. Når anæstesien bliver for overfladisk, indgives stigende doser af præparat indtil der opnås effekt, ved at give små doser på omkring 0,1ml/kg legemsvægt (1,0 mg/kg legemsvægt). Disse doser kan gentages så ofte det er nødvendigt, idet man lader 20-30 sekunder gå for at bedømme virkningen inden yderligere doser gives. Erfaring har vist, at doser på ca. 1,25-2,5 mg (0,125‑0,25 ml) pr. kg legemsvægt vedligeholder anæstesi i op til 5 minutter.

Vedvarende og langvarig eksponering (over 30 minutter) kan medføre langsommere opvågning, især hos katte. Se pkt. 4.3 og 4.10.

Vedligeholdelse med inhalation

Når der anvendes inhalationsstoffer til at vedligeholde generel anæstesi, viser erfaringen, at det kan være nødvendigt at bruge en højere indledende koncentration af inhalationsanæstetikummet, end der normalt behøves efter induktion med barbiturater, såsom thiopental.

Bivirkninger

Bivirkninger under induktion, vedligeholdelse og opvågning er ikke almindelige. Som for andre anæstetika skal muligheden for respiratorisk eller kardiovaskulær depression overvejes. Under induktion af anæstesi kan let hypotension og forbigående apnø forekomme. Se pkt. 4.5. Induktion går almindeligvis glat med minimale tegn på ekcitation (padlebevægelser med benene, nystagmus, fokale muskeltrækninger, opistotonus). I løbet af opvågningsfasen er der blevet observeret opkastning og nervøsitet hos en lille andel af dyrene.

I kliniske undersøgelser med katte og hunde er forbigående apnø blevet observeret under induktion. Karakteristika som nysen, lejlighedsvis kløgning og slikning af pote/ansigt hos katte er blevet set under opvågning i en lille del af tilfældene.

Hvis dyret snapper efter vejret før induktion, kan dette fortsætte i løbet af de efterfølgende perioder med anæstesi og opvågning.

Utilsigtet perivaskulær administration forårsager sjældent lokale vævsreaktioner.

Gentagen anæstesi med propofol kan hos katte føre til oxidativ skade og dannelse af Heinz-legemer. Rekonvalescens kan også blive forlænget. Hvis gentagen anæstesi begrænses til intervaller på over 48 timer, vil sandsynligheden formindskes.