Milpro vet. (> 2 kg)

1 x 2 stk

Filmovertrukken tablet

Aktivt stof

Praziquantel : 40 mg

Milbemycinoxim : 16 mg

ATC kode

QP54AB51 Milbemycinoxim, komb.

QP54AB Milbemyciner

QP54A Macrocycliske lactoner

QP54 Endectocider

QP Antiparasiticider, insekticider og repellanter

Dyrearter

Kat (med vægt over 2 kg).

Indikationer

Katte: Behandling af blandingsinfestationer med immature og adulte cestoder (bændelorme) og nematoder (rundorme) af følgende arter:

Cestoder:

Echinococcus multilocularis,

Dipylidium caninum

Taenia spp.

Nematoder:

Ancylostoma tubaeforme

Toxocara cati

Veterinærlægemidlet kan også anvendes til forebyggelse af hjerteorm (Dirofilaria immitis) hvis samtidig behandling mod cestoder er indiceret.

Dosering og indgivelsesvej

Oral anvendelse.

For at sikre korrekt dosering bør legemsvægten bestemmes så nøjagtigt som muligt.

Mindste anbefalede dosis: 2 mg milbemycinoxim og 5 mg praziquantel pr. kg givet én gang som oral engangsdosis.

Veterinærlægemidlet gives sammen med foder eller efter nogen foderindtagelse.

Det er en lille tablet.

For at gøre indtagelsen lettere, er tabletterne blevet tilsat kødsmag.

Tabletterne kan deles i to.

Afhængig af kattens vægt er doseringen følgende:

Vægt	Tabletter
2 – 4 kg	½ tablet
>4 – 8 kg	1 tablet
>8 – 12 kg	1½ tablet

Veterinærlægemidlet kan anvendes som forebyggende behandling mod hjerteorm, hvis der samtidig er behov for behandling mod bændelorm. Veterinærlægemidlets forebyggende virkning varer i en måned. Ved forebyggende behandling mod hjerteorm foretrækkes brugen af præparater med ét aktivt stof.

Bivirkninger

Katte (med vægt over 2 kg)

Meget sjælden

(<1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder enkeltstående indberetninger):

Overfølsomhedsreaktion¹

Systemiske lidelser¹ (f.eks. sløvhed) Neurologisk lidelse¹ (f.eks. ataksi, muskeltremor)

Lidelse i fordøjelseskanalen¹ (f.eks. opkastning, diarré)

¹ Især hos unge katte.

Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af markedsføringstilladelsen eller dennes lokale repræsentant eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se indlægssedlen for de relevante kontaktoplysninger.