Apravet
Aktivt stof
ATC kode
Dyrearter
Svin (smågrise), kvæg (kalv, præ-drøvtyggende), høns (slagtekyllinger) og kanin
Indikationer
Svin (smågrise): Behandling af bakteriel enteritis forårsaget af apramycinfølsomme Escherichia coli.
Kvæg (kalv, præ-drøvtyggende): Behandling af bakteriel enteritis forårsaget af apramycinfølsomme Escherichia coli og kliniske udbrud forårsaget af apramycinfølsomme Salmonella enterica subspecies enterica serovar Dublin (Salmonella Dublin). Behandlingen bør baseres på forudgående konstatering af de pågældende Salmonella serotyper eller i det mindste tilgængelighed af epidemiologiske data, der fastslår tilstedeværelsen af denne serotype.
Høns (slagtekyllinger): Behandling af colibacilliose forårsaget af apramycinfølsomme Escherichia coli.
Kaniner: Behandling og metafylakse af bakteriel enteritis forårsaget af apramycinfølsomme Escherichia coli. Sygdommens tilstedeværelse i besætningen skal fastslås, før veterinærlægemidlet tages i brug.
Dosering og indgivelsesvej
Administrationsvej:
Til anvendelse i drikkevand/mælk.
Drikkeudstyret bør være rent og rustfrit for at forhindre, at aktiviteten reduceres.
Til kvæg (kalv, præ-drøvtyggende) kan veterinærlægemidlet administreres gennem mælk eller mælkeerstatning.
Dosering:
Svin (smågrise):
12.500 IE apramycinsulfat pr. kilo kropsvægt (svarende til 22,5 mg af produktet pr. kg kropsvægt) indgivet dagligt i 7 på hinanden følgende dage.
Kvæg (kalv, præ-drøvtyggende):
40.000 IE apramycinsulfat pr. kilo kropsvægt (svarende til 72 mg af produktet pr. kg kropsvægt) indgivet dagligt i 5 på hinanden følgende dage.
Høns (slagtekyllinger):
80.000 IE apramycinsulfat pr. kilo kropsvægt (svarende til 144 mg af produktet pr. kg kropsvægt) indgivet dagligt i 5 på hinanden følgende dage.
Kaniner:
20.000 IE apramycinsulfat pr. kilo kropsvægt (svarende til 36 mg af produktet pr. kg kropsvægt) indgivet dagligt i 5 på hinanden følgende dage.
Indtagelsen af medicineret vand afhænger af dyrenes kliniske tilstand. For at opnå den korrekte dosering kan det være nødvendigt at justere koncentrationen af veterinærlægemidlet i overensstemmelse hermed.
Baseret på den anbefalede dosis, antallet af dyr, der skal behandles, samt disses kropsvægt bør den nøjagtige daglige koncentration af veterinærlægemidlet beregnes efter følgende formel:
For at sikre korrekt dosering bør kropsvægten bestemmes så nøjagtigt som muligt.
Tilbered blandingen med frisk drikkevand (eller mælk/mælkeerstatning til kalve) direkte før brug. Det medicinerede vand skal fornyes 24 timer efter tilberedelse. Mælkeerstatning skal tilberedes før tilsætning af pulveret. Blandingen skal omrøres grundigt i 5 minutter.
Medicineret mælk/mælkeerstatning skal konsumeres direkte efter tilberedelsen. Vandindtaget bør overvåges løbende under medicineringen. For at sikre konsumeringen af det medicinerede vand, bør dyrene ikke have adgang til andet drikkevand under behandlingen. Efter afslutningen af medicineringen bør vandudstyret rengøres på passende vis for at undgå indtagelse af sub-terapeutiske mængder af det aktive stof. Hvis tilstrækkeligt indtag af det medicinerede vand ikke er muligt, bør dyrene gives passende parenteral behandling.
Veterinærlægemidlets maksimale opløselighed i vand og mælkeerstatning er cirka 1.000 g/L. Det anbefales at benytte tilstrækkeligt kalibreret vejeudstyr til vejning af den nødvendige mængde produkt.
Bivirkninger
Ingen kendte.
Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til indehaveren af markedsføringstilladelsen eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se indlægssedlen for de kontaktoplysninger.
Udlevering
B-P - Udelukkende produktionsdyr, flere udleveringerEMA Kategorisering
| PRIS | Priser er kun synlige for fagprofessionelle. Opret din GRATIS profil på VETiSearch i dag.. Log ind |
|---|---|
| VNR | 415735 |
| EAN | 7046264157350 |