Nobilis Rhino CV VNR 489582

1 x 1.000 dosis
Lyofilisat til øjen- og næsedråber, suspension
ON

Dyrearter

Kyllinger

Indikationer

Til slagtekyllinger, kommende æglæggere og avlsdyr fra første levedag.

Slagtekyllinger, kommende æglæggere og avlsdyr

Aktiv immunisering for at reducere hyppigheden og sværhedsgraden af kliniske symptomer forårsaget af infektion med aviær rhinotracheitis virus (aviær metapneumovirus). Immuniteten indtræder efter 3 uger og varer 16 uger efter vaccination.

Kommende æglæggere og avlsdyr

Priming med Nobilis RHINO CV efterfulgt af en revaccination før læggeperioden begynder med en inaktiveret vaccine indeholdende aviær rhinotracheitis virusstamme But1#8544 resulterer i en reduktion af de kliniske symptomer, inklusive ”egg drop” forårsaget af infektion med aviær rhinotracheitis virus. Beskyttende immunitet opretholdes i hele den normale læggeperiode.

Doseringsforslag

En dosis pr. fugl via grov spray eller okulonasalt via øje/næse-dråbemetode fra fuglene er 1 dag gamle.

Øje/næse-dråbemetode

Opløs den frysetørrede vaccine i rent vand, frit for desinfektionsmidler eller antiseptika, hvortil er tilført 2 % skummetmælk og administrer ved hjælp af en standard pipette (for hvilken dråbestørrelsen er kendt og ensartet). Mængden af solvens der skal bruges til øje/næse-dråbeadministration afhænger af antallet af doser og af dråbestørrelsen, men ca.35 ml pr. 1000 doser anvendes. Indgiv én dråbe i et næsebor eller øje. Sørg for at dråben er optaget fuldstændigt, før fuglen slippes fri.

Spray

Det anbefales at opløse vaccinen i rent vand, frit for desinfektionsmidler eller antiseptika, hvortil er tilført 2 % skummetmælk. Det rette antal hætteglas skal åbnes under vand. Mængden af vaccinesuspension skal være tilstrækkelig til at sikre en homogen vaccination af fuglene.

Afhængigt af hvor gamle de kyllinger er, der skal vaccineres, og af opdrætsformen anvendes 250 til 500 ml vand pr. 1000 doser. Vaccinesuspensionen skal sprayes ensartet over det rette antal dyr med en afstand på 30-40 cm ved brug af et almindeligt sprayudstyr, og helst når dyrene sidder samlet i dæmpet belysning. Sprayudstyret skal være frit for aflejringer, korrosion og spor af desinfektionsmidler og bør ideelt kun anvendes til vaccinationsformål.

Hvis muligt nedsættes ventilationen for at forhindre tab af spray.

For kommende æglæggere og avlsdyr henvises til afsnit 4.2.

Bivirkninger

I få procent af flokkene (mindre end 10 %) kan der 2-7 dage efter vaccination hos nogle fugle ses let nasalt udflåd eller hoste, varende i 1 til 2 dage.

Udlevering

BP - Udelukkende produktionsdyr, flere udleveringer
Fjerkræ
Produktidentifikation - 489582
PRIS Kun for registrede fagpersoner Login
VNR 489582
EAN 7046264895825