AviPro THYMOVAC VNR 038001

10 x 500 dosis
Lyofilisat til brug i drikkevand
DM
OR

Dyrearter

Kyllinger (avlsdyr fra 8-ugers alderen)

Indikationer

Til beskyttelse af de vaccinerede avlsdyr mod udskillelse af Chicken Anaemia Virus (CAV) og overførsel af virussen til æggene.

For denne aktive immunisering gælder:

• Start af immunitet: 4 uger

• Varighed af immunitet: 43 uger påvist ved belastningsforsøg.

Til passiv beskyttelse, der gives til afkommet, mod kliniske tegn på og læsioner af kyllingeanæmi. Beskyttelse af afkommet garanteres i op til 51 uger efter vaccination af avlsdyret, og kyllinger er beskyttet, når de er én dag gamle (påvist ved belastningsforsøg).

Doseringsforslag

Til indgivelse via drikkevandet efter rekonstitution.

Der gives én dosis til hver fugl.

Dosering og anvendelse:

Anvendelse i drikkevand:

• Beregn det nødvendige antal vaccinedoser og mængden af vand (se nedenfor). Store hætteglas må ikke bruges til at vaccinere mere end 1 hus eller drikkesystem, da dette kan medføre blandingsfejl.

• Kontrollér, at drikkevandet og alle rørledninger, slanger, trug, drikkekar osv. er helt rene og fri for ethvert spor af desinfektionsmidler, rengøringsmidler osv.

• Brug kun koldt og frisk vand, helt uden klor og fri for metalioner. Fedtfattigt skummetmælkspulver (dvs. < 1 % fedt) kan tilsættes vandet (2-4 g/l) eller skummetmælk (20-40 ml/l vand) for at forbedre vandkvaliteten og for at øge virusstabiliteten. Dette skal imidlertid ske mindst 10 minutter før rekonstitution af vaccinen.

• Åbn vaccineampullen under vand, og rekonstituér indholdet grundigt. Vær omhyggelig med at tømme ampullen og dens hætte fuldstændigt ved at skylle dem i vandet.

• Sørg for, at vandet drikkes, så indholdet i drikketrugene er minimalt, inden vaccinen tilsættes. Alle slanger skal tømmes for almindeligt vand, så drikketrugene kun indeholder vaccinevand. Hvis der stadig er vand til stede, tømmes alle ledninger, før vaccinen tilsættes.

• Tilsæt vaccine i løbet af (op til) 2 timer for at sikre, at alle fuglene drikker i løbet af dette tidsrum. Fugles drikkevaner varierer, og det kan nogle steder være nødvendigt at fratage fuglene vand i en periode før vaccination for at sikre, at alle fugle drikker i vaccinationsperioden.

• Fugle skal gives én enkelt dosis vaccine.

• Det ideelle er at tilsætte vaccinen i den mængde vand, som fuglene konsumerer i op til 2 timer. Tilsæt fortyndet vaccine i koldt og frisk vand i forholdet 1.000 vaccinedoser til 20-40 liter vand til 1.000 kyllinger. I tvivlstilfælde skal vandindtaget måles dagen før, vaccinen gives.

– Giv straks fuglene den rekonstituerede vaccine.

– Sørg for, at fuglene ikke har adgang til ikke-medicineret vand under vaccinationen.

Følg omhyggeligt instruktionerne for korrekt indgivelse, så alle fugle får den rigtige dosis.

Utilstrækkelig vaccination kan medføre reduceret effekt.

Bivirkninger

Ingen kendte.

Udlevering

BP - Udelukkende produktionsdyr, flere udleveringer
Fjerkræ
Produktidentifikation - 038001
PRIS Kun for registrede fagpersoner Login
VNR 038001
EAN 7046260380011