Aivlosin

1 x 160 g
Granulat til brug i drikkevand
AQ

Dyrearter

Svin

Indikationer

Behandling og metafylakse af porcin proliferativ enteropati (ileitis) forårsaget af Lawsonia intracellularis.

Behandling og metafylakse af enzootisk pneumoni hos svin forårsaget af Mycoplasma hyopneumoniae.

Tilstedeværelse af sygdommen i gruppen skal konstateres, inden produktet anvendes.

Dosering og indgivelsesvej

Til brug i drikkevand.

For at sikre korrekt dosering skal legemsvægt fastslås så præcist som muligt. Indtagelsen af medicineret vand afhænger af dyrenes kliniske tilstand. For at opnå den korrekte dosering kan det være nødvendigt at justere koncentrationen af tylvalosin i overensstemmelse hermed.

Produktet skal tilsættes en mængde vand, som svinene vil drikke i løbet af et døgn. Der bør ikke findes andre tilgængelige drikkevandskilder i behandlingsperioden.

Behandling af porcin proliferativ enteropati (ileitis) forårsaget af Lawsonia intracellularis

Dosis er 5 mg tylvalosin pr. kg legemsvægt pr. dag i drikkevand i 5 på hinanden følgende dage.

Beregn den påkrævede totale mængde af veterinærlægemiddel produktet ved hjælp af den følgende formel:

Total vægt af veterinærlægemiddel produkt i gram = total legemsvægt i kg af det tungeste svin, der skal behandles, x antallet af svin x 5/625.

Vælg det korrekte antal poser i forhold til den nødvendige mængde af lægemidlet.

En pose med 40 g er tilstrækkelig til at behandle en samlet mængde på 5.000 kg svin (f.eks. 250 svin, hvor det tungeste svin vejer 20 kg) på én dag.

En pose med 160 g er tilstrækkelig til at behandle en samlet mængde på 20.000 kg svin (f.eks. 400 svin, hvor det tungeste svin vejer 50 kg) på én dag.

En pose med 400 g er tilstrækkelig til at behandle en samlet mængde på 50.000 kg svin (f.eks. 1.000 svin, hvor det tungeste svin vejer 50 kg) på én dag.

Enzootisk pneumoni hos svin forårsaget af Mycoplasma hyopneumoniae

Dosis er 10 mg tylvalosin pr. kg legemsvægt pr. dag i drikkevand i 5 på hinanden følgende dage.

Beregn den påkrævede totale mængde af produktet ved hjælp af den følgende formel:

Total vægt af produkt i gram = total legemsvægt i kg af det tungeste svin, der skal behandles, x antallet af svin, der skal behandles x 10/625.

Vælg det korrekte antal poser i forhold til den nødvendige mængde af lægemidlet.

En pose med 40 g er tilstrækkelig til at behandle en samlet mængde på 2.500 kg svin (f.eks. 125 svin, hvor det tungeste svin vejer 20 kg) på én dag.

En pose med 160 g er tilstrækkelig til at behandle en samlet mængde på 10.000 kg svin (f.eks. 200 svin, hvor det tungeste svin vejer 50 kg) på én dag.

En pose med 400 g er tilstrækkelig til at behandle en samlet mængde på 25.000 kg svin (f.eks. 500 svin, hvor det tungeste svin vejer 50 kg) på én dag.

Blandingsvejledning:

Det anbefales at anvende hensigtsmæssigt kalibreret måleudstyr.

Veterinærlægemidlet kan blandes direkte i drikkevandssystemet eller først blandes som en stamopløsning i en mindre mængde vand, der efterfølgende tilsættes drikkevandssystemet.

Når produktet blandes direkte i drikkevandssystemet, skal posernes indhold strøs ud over vandoverfladen og blandes omhyggeligt, indtil der er fremstillet en klar opløsning (som regel i løbet af 3 minutter).

Ved tilberedning af en stamopløsning skal den maksimale koncentration være 40 g produkt pr. 1.500 ml, 160 g produkt pr. 6.000 ml eller 400 g produkt pr. 15.000 ml vand. Det er nødvendigt at røre i opløsningen i 10 minutter. Herefter vil resterende uklarhed ikke påvirke produktets virkning.

Der bør kun tilberedes en tilstrækkelig mængde drikkevand med medicin til at dække de daglige behov. Drikkevand med medicin skal udskiftes efter 24 timer.

Når behandlingsperioden er slut, skal vandforsyningssystemet rengøres passende for at forhindre indtagelse af subterapeutiske mængder af det aktive stof.

Bivirkninger

Ingen kendte

Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til lokale repræsentant eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se også i indlægssedlen for de relevante kontaktoplysninger.

Udlevering

B-P - Udelukkende produktionsdyr, flere udleveringer

EMA Kategorisering

C
Gris
Produktidentifikation - 067782
PRIS Kun for registrerede dyrlæger. Log ind
VNR 067782
EAN 7046260677821
PAKNINGER
Aivlosin
Salfarm Danmark A/S
1 x 160 g
067782
VETiSearch ApS - C.F. Richs Vej 99D - 2000 Frederiksberg - Danmark - kontakt@vetisearch.dk - CVR: 39926679
VETiSearch.dk Copyright © 2024 . Alle rettigheder forbeholdes. Disse oplysninger er kun beregnet til indbyggere i Danmark. De produktinformationer, der gives på denne side, er udelukkende beregnet til indbyggere i Danmark. Produkter kan have forskellig produktinformationer i forskellige EU lande.