NexGard Combo (2,5 - 7,5 kg)

Spot-on anvendelse.

Dosering:

Den anbefalede minimumsdosis er 1,44 mg esafoxolaner, 0,48 mg eprinomectin og 10 mg praziquantel pr. kg kropsvægt.

Vælg den applikatorstørrelse, som passer til kattens vægt. For at sikre korrekt dosering bør legemsvægten bestemmes så nøjagtigt som muligt. Underdosering kan resultere i ineffektiv anvendelse og kan fremme resistensudvikling.

Administrationsmåde:

1. Klip blisteret op med en saks langs den stiplede linje.

2. Træk låget af.

3. Tag applikatoren ud af pakningen og vend gummihætten opad. Træk stemplet lidt tilbage (ca. 1 cm). Vær påpasselig med ikke at trække stemplet ud af sprøjten.

4. Vrid og træk hætten af.

5. Del pelsen langs nakkens midterlinje mellem basis af hovedet og skulderbladene, således at huden bliver synlig. Placer applikatorens spids på huden og påfør langsomt hele indholdet direkte på huden på ét sted. Påfør præparatet på tør hud på et sted, hvor katten ikke kan slikke det af. For at opnå optimal virkning ved behandling af langhårede racer skal man være særlig opmærksom på, at præparatet kommer ned på huden og ikke i pelsen.

6. Vask hænderne efter brug.

Behandlingsskema:

For at behandle loppeangreb og/eller flåterangreb og/eller mider samtidig med behandling af gastrointestinale nematoder og/eller lungeorm og/eller blæreorm samt cestoder bør man administrere en enkelt dosis af lægemidlet. Behovet for og frekvensen af genbehandling(er) skal være i overensstemmelse med den behandlende dyrlæges vejledning og bør tage højde for den lokale epidemiologiske status samt dyrets livsstil (f.eks. udendørs adgang). Se også afsnit 3.5.

Områder, hvor hjerteorm eller kattens lungeorm ikke forekommer endemisk:

Katte, der ikke er udsat for en permanent risiko for infektion med hjerteorm eller kattens lungeorm, bør behandles efter de retningslinjer dyrlægen foreskriver og tilpasses den individuelle situation i forhold til re-infektion/-infestation med parasitter. Ellers bør et smalspektret præparat anvendes for at sikre vedvarende behandling over for relevante parasitter.

Områder med endemisk hjerteorm:

Katte, der lever i områder med endemisk hjerteorm, og som er kendt for at jage, kan behandles en gang om måneden for at sikre både en passende forebyggelse over for hjerteorm og behandling af potentiel re-infektion med cestoder. Ellers bør et smalspektret præparat anvendes ved yderligere behandlinger.

Forebyggelse af hjerteorm ved drab af Dirofiliaria immitis-larver bør starte inden for en måned efter den første forventede eksponering over for myg og bør fortsætte indtil mindst en måned efter den sidste eksponering over for myg.

Endemiske områder for kattens lungeorm:

Katte i risiko (der har jagtadfærd), der lever i endemiske områder, kan behandles en gang om måneden for at nedsætte risikoen for etablering af voksne lungeorm, der forårsager kliniske tegn på lungeorm og for at behandle potentiel re-infektion med cestoder. Ellers bør et smalspektret præparat anvendes ved yderligere behandling.

Behandling mod lungeorm: Ingen eller lille effekt på frigivelsen af A. Abstrusus fra L1-larver i fæces kan forventes inden for 2 uger efter behandling. Dette er grundet L1-larvers transitperiode fra lungerne gennem fordøjelseskanalen. En fækal larvetælling for at kontrollere behandlingens effekt (og beslutningen om en sekundær behandling med et smalspektret præparat er nødvendig) skal derfor ikke foretages før tidligst to uger efter behandlingen.

Øremider:

Ved øremider bør dyrlægen 4 uger efter behandling undersøge, om der er behov for yderligere behandling med et smalspektret præparat.