Dexdomitor
ATC kode
Dyrearter
Indikationer
Dosering og indgivelsesvej
Produktet er beregnet til:
- Hund: intravenøs eller intramuskulær anvendelse
- Kat: intravenøs (CRI) eller intramuskulær anvendelse Dette produkt er ikke beregnet til gentagne injektioner.
Dexdomitor, butorphanol og/eller ketamin kan blandes i den samme sprøjte, da de er vist at være pharmakologisk forenelige.
Når veterinærlægemidlet bruges som en kontinuerlig rateinfusion (CRI), skal det fortyndes med natriumchloridopløsning 9 mg/ml (0,9 %) eller Ringer lakat før administration. Den fortyndede intravenøse infusion skal administreres gennem en sprøjte eller en infusionspumpe.
Det anbefales, at den kontinuerlige rateinfusion (CRI) administreres via en separat sprøjte eller en særskilt infusionsslange, samtidigt med vedligeholdelsesvæsker. Vedligeholdelsesvæskehastigheden bør justeres i henhold til CRI-væskehastigheden for at opretholde den valgte samlede administrerede mængde og for at undgå overhydrering, også i tilfælde af potentiel justering eller seponering af CRIvæskehastigheden.
Nøjagtig fortynding er afgørende i betragtning af de små lægemiddelvolumener, der er involveret. Der bør anvendes passende graduerede sprøjter.
Dosering: Følgende doser anbefales:
HUND:
Dexmedetomidindoser til hund er baseret på deres legemsoverflade:
Den intravenøse dosis er: op til 375 mikrogram pr. kvadratmeter legemsoverflade Den intramuskulære dosis er: op til 500 mikrogram pr. kvadratmeter legemsoverflade.
Ved indgivelse sammen med butorphanol (0,1 mg/kg) til dyb sedation og analgesi, er den intramuskulære dosis af dexmedetomidin 300 mikrogram pr. kvadratmeter legemsoverflade. Dosis af dexmedetomidin ved præmedicinering er 125 - 375 mikrogram pr. kvadratmeter legemsoverflade, som indgives 20 minutter inden induktion ved anæstesikrævende procedurer. Dosis bør justeres efter typen af kirurgisk indgreb, procedurens længde samt patientens temperament.
Samtidig brug af dexmedetomidin og butorphanol medfører sedation og analgesi senest 15 minutter efter administration. Den sedative og analgetiske virkning topper indenfor 30 minutter efter indgivelse.
Sedationen varer mindst 120 minutter efter indgivelse, analgesien i mindst 90 minutter. Der forekommer spontan opvågning inden for tre timer.
Præmedicinering med dexmedetomidin vil nedsætte den påkrævede dosis af induktionsmidlet væsentligt samt reducere mængden af anæstesigasser der kræves til vedligeholdelse af anæstesien. I en klinisk undersøgelse blev behovet for propofol og tiopental reduceret med henholdsvis 30% og 60%. Alle anæstesimidler, der benyttes til induktion eller vedligeholdelse af anæstesi, bør
administreres til effekt. I en klinisk undersøgelse bevirkede dexmedetomidin postoperativ analgesi i 0,5 - 4 timer. Varigheden er dog afhængig af en række variabler, og yderligere analgesi bør administreres efter klinisk skøn.
Doseringer baseret på legemsvægt angives i de følgende tabeller. Det anbefales at benytte en sprøjte med passende skalering for at sikre korrekt dosering ved administrering af små mængder.
|
Hund vægt |
Dexmedetomidin 125 mikrogram/m2 |
Dexmedetomidin 375 mikrogram/m2 |
Dexmedetomidin 500 mikrogram/m2 |
||||||
|
(kg) |
(µg/kg) |
(ml) |
(µg/kg) |
(ml) |
(µg/kg) |
(ml) |
|||
|
2-3 |
9,4 |
0,04 |
28,1 |
0,12 |
40 |
0,15 |
|||
|
3-4 |
8,3 |
0,05 |
25 |
0,17 |
35 |
0,2 |
|||
|
4-5 |
7,7 |
0,07 |
23 |
0,2 |
30 |
0,3 |
|||
|
5-10 |
6,5 |
0,1 |
19,6 |
0,29 |
25 |
0,4 |
|||
|
10-13 |
5,6 |
0,13 |
16,8 |
0,38 |
23 |
0,5 |
|||
|
13-15 |
5,2 |
0,15 |
15,7 |
0,44 |
21 |
0,6 |
|||
|
15-20 |
4,9 |
0,17 |
14,6 |
0,51 |
20 |
0,7 |
|||
|
20-25 |
4,5 |
0,2 |
13,4 |
0,6 |
18 |
0,8 |
|||
|
25-30 |
4,2 |
0,23 |
12,6 |
0,69 |
17 |
0,9 |
|||
|
30-33 |
4 |
0,25 |
12 |
0,75 |
16 |
1,0 |
|||
|
33-37 |
3,9 |
0,27 |
11,6 |
0,81 |
15 |
1,1 |
|||
|
37-45 |
3,7 |
0,3 |
11 |
0,9 |
14,5 |
1,2 |
|||
|
45-50 |
3,5 |
0,33 |
10,5 |
0,99 |
14 |
1,3 |
|||
|
50-55 |
3,4 |
0,35 |
10,1 |
1,06 |
13,5 |
1,4 |
|||
|
55-60 |
3,3 |
0,38 |
9,8 |
1,13 |
13 |
1,5 |
|||
|
60-65 |
3,2 |
0,4 |
9,5 |
1,19 |
12,8 |
1,6 |
|||
|
65-70 |
3,1 |
0,42 |
9,3 |
1,26 |
12,5 |
1,7 |
|||
|
70-80 |
3 |
0,45 |
9 |
1,35 |
12,3 |
1,8 |
|||
|
>80 |
2,9 |
0,47 |
8,7 |
1,42 |
12 |
1,9 |
|||
|
Til dyb sedation og analgesi med butorphanol |
|||||||||
|
Hund vægt |
Dexmedetomidin 300 mikrogram/m2 intramuskulært |
||||||||
|
(kg) |
(µg/kg) |
(ml) |
|||||||
|
2-3 |
24 |
0,12 |
|||||||
|
3-4 |
23 |
0,16 |
|||||||
|
4-5 |
22,2 |
0,2 |
|||||||
|
5-10 |
16,7 |
0,25 |
|||||||
|
10-13 |
13 |
0,3 |
|||||||
|
13-15 |
12,5 |
0,35 |
|||||||
|
15-20 |
11,4 |
0,4 |
|||||||
|
20-25 |
11,1 |
0,5 |
|||||||
|
25-30 |
10 |
0,55 |
|||||||
|
30-33 |
9,5 |
0,6 |
|||||||
|
33-37 |
9,3 |
0,65 |
|||||||
|
37-45 |
8,5 |
0,7 |
|||||||
|
45-50 |
8,4 |
0,8 |
|||||||
|
50-55 |
8,1 |
0,85 |
|||||||
|
55-60 |
7,8 |
0,9 |
|||||||
|
60-65 |
7,6 |
0,95 |
|||||||
|
65-70 |
7,4 |
1 |
|||||||
|
70-80 |
7,3 |
1,1 |
|||||||
|
>80 |
7 |
1,2 |
|||||||
Kontinuerlig rateinfusion
Når dexmedetomidin administreres som kontinuerlig rateinfusion (CRI) under inhalationsanæstesi, er dosis 0,5-1 mikrogram/kg/t i.v. initieret af en startdosis på 0,5-1 mikrogram/kg i.v. administreret over 10 minutter.
Der er ikke behov for en startdosis, når hund præmedicineres med dexmedetomidin.
Infusion af dexmedetomidin hos hund under inhalationsanæstesi vil reducere vedligeholdelsesdoser af andre lægemidler for vedligehold af anæstesi med ca. 30 %. Dosis af inhalerbare anæstetika skal titreres til effekt. Dosis af andre analgetiske lægemidler, der administreres samtidig, kan kræve justeringer afhængigt af proceduren og klinisk vurdering.
Små hund: tilbered en koncentration på 1 mikrogram/ml:
1. Til en 50 eller 60 ml sprøjte blandes 0,1 ml dexmedetomidin (0,5 mg/ml) med 49,9 ml af natriumchloridopløsning 9 mg/ml (0,9 %) eller Ringer-opløsning, hvilket giver et slutvolumen på 50 ml.
2. Til en 100 ml natriumchloridsflaske, erstattes 0,2 ml natriumchloridopløsning med 0,2 ml dexmedetomidin (0,5 mg/ml).
Administrer 0,5 ml/kg/t af denne fortynding for en doseringshastighed på 0,5 mikrogram/kg/t eller 1 ml/kg/t for en doseringshastighed på 1 mikrogram/kg/t.
Større hund: tilbered en koncentration på 5 mikrogram/ml:
1. Til en 50 eller 60 ml sprøjte blandes 0,5 ml of dexmedetomidin (0,5 mg/ml) med 49,5 ml af natriumchloridopløsning 9 mg/ml (0,9 %) eller Ringer-opløsning.
2. Til en 100 ml natriumchloridsflaske, erstattes 1 ml natriumchloridopløsning med 1 ml dexmedetomidin (0,5 mg/ml).
Administrer 0,1 ml/kg/t af denne fortynding for en doseringshastighed på 0,5 mikrogram/kg/t eller 0,2 ml/kg/t for en doseringshastighed på1 mikrogram/kg/t.
KAT:
Doseringen til kat er 40 mikrogram dexmedetomidinhydrochlorid pr. kg legemsvægt, svarende til en dosisvolumen på 0,08 ml Dexdomitor pr. kg legemsvægt ved anvendelse til ikke-invasive, let til moderat smertefulde procedurer, der kræver fiksering, bedøvelse og analgesi.
Når dexmedetomidin bruges til præmedicinering hos kat, anvendes. den samme dosis. Præmedicinering med dexmedetomidin vil nedsætte den påkrævede dosis af induktionsmidlet signifikant samt reducere mængden af anæstesigasser der kræves til vedligeholdelse af anæstesien. I en klinisk undersøgelse blev behovet for propofol reduceret med 50%. Alle anæstesimidler, der benyttes til induktion eller vedligeholdelse af anæstesi, bør administreres til effekt.
Bedøvelsen kan foretages 10 minutter efter præmedicinering via intramuskulær indsprøjtning af en ketamindosis på 5 mg/kg legemsvægt eller ved intravenøs administration af propofol til effekt. Doseringen for kat angives i tabellen nedenfor.
|
Kat vægt |
Dexmedetomidin 40 mikrogram/kg intramuskulært |
|
|
(kg) |
(µg/kg) |
(ml) |
|
1-2 |
40 |
0,5 |
|
2-3 |
40 |
1 |
|
3-4 |
40 |
0,3 |
|
4-6 |
40 |
0,4 |
|
6-7 |
40 |
0,5 |
|
7-8 |
40 |
0,6 |
|
8-10 |
40 |
0,7 |
De forventede sedative og analgesiske virkninger opnås inden for 15 minutter efter administration og varer i op til 60 minutter efter administration. Sedering kan ophæves med atipamezol. Atipamezol bør ikke gives de første 30 minutter efter administration af ketamin.
Kontinuerlig rateinfusion
Ved administration som kontinuerlig rateinfusion (CRI) under inhalationsanæstesi, er dosis 0,53 mikrogram/kg/t intravenøst, initeret af en startsdosis på 0,5-1 mikrogram/kg intravenøst administreret over 10 minutter.
Når en kat præmedicineres med dexmedetomidin, er en startdosis ikke nødvendig. Infusion af dexmedetomidin til kat under inhalationsanæstesi, vil reducere de nødvendige doser af lægemidler til vedligeholdelse af anæstesi. Dosis af inhalationsanæstesi, skal administreres efter effekt. Dosis af andre analgetiske lægemidler, der administreres samtidig, kan kræve justering afhængigt af proceduren og klinisk vurdering.
Kat: tilbered en koncentration på 1 mikrogram/ml:
1. Til en 50 eller 60 ml sprøjte blandes 0,1 ml of dexmedetomidin (0,5 mg/ml) med 49,9 ml af natriumchloridopløsning 9 mg/ml (0,9 %) eller Ringer-opløsning, hvilket giver et slutvolumen på 50 ml.
2. Til en 100 ml natriumchloridsflaske, erstattes 0,2 ml natriumchloridopløsning med 0,2 ml dexmedetomidin (0,5 mg/ml).
Administrer 0,5 ml/kg/t af denne fortynding for en doseringshastighed på 0,5 mikrogram/kg/t eller 1 ml/kg/t for en doseringshastighed på 1 mikrogram/kg/t. Ved højere CRI-hastigheder (23 mikrogram/kg/t kan en stærkere fortynding (f.eks. 3 mikrogram/ml) fremstilles for at holde infusionshastighederne under typiske vedligeholdelsesvæskehastigheder.
Bivirkninger
Hund
Enkelt administration, kombineret med butorphanol eller brugt som præmedicinering
|
Meget almindelig (> 1 dyr ud af 10 behandlede dyr): |
Bradykardi Cyanotiske slimhinder2 Blege slimhinder2 |
|
Almindelig (1 til 10 dyr ud af 100 behandlede dyr): |
Arytmi1 |
|
Sjælden (1 til 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr): |
Pulmonær ødem |
|
Hyppighed ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra de tilgængelige data) |
Excitation1 Hjerteblok1 Højt blodtryk3 Lavt blodtryk3 Præmatur ventrikulær kontraktioner1 Supraventrikulær og nodal arytmi1 Hypersalivation1 Kløgning1 Opkast4 Corneal uklarhed Muskel tremor Forlænget sedation1 Bradypnø1, 5 Hypoxæmi1 Nedsat respirationsfrekvens Uregelmæssig vejrtrækning1 Takypnø1, 5 Erytem1 Nedsat kropstemperatur Urinering1 |
1Når dexmedetomidin og butorphanol gives samtidig.
2På grund af perifer vasokonstriktion og venøs desaturation i forbindelse med normal arteriel iltning.
3Blodtrykket vil først stige og derefter vende tilbage til det normale eller lidt under det normale niveau.
4Kan forekomme 5-10 minutter efter injektion. Nogle hunde kan også kaste op ved opvågning. 5Når dexmedetomidin anvendes som præmedikation.
Når dexmedetomidin og butorphanol anvendes samtidigt hos hund er brady- og tarkyarytmi rapporteret. Dette kan inkludere kraftig sinus-bradycardia, første og anden grad AV-blok, sinusophør eller -pause samt atriale, supraventriculare og ventrikulære præmature komplekser.
Når dexmedetomidin bruges til præmedicinering er der rapporteret om tilfælde af brady- og takyarytmi med udtalt sinusbradykardi, første- og andengrads AV-blok samt sinusstop. Der kan også i sjældne tilfælde observeres supraventrikulære og ventrikulære præmature komplekser, sinuspause og tredjegrads AV-blok.
Kontinuerlig rateinfusion
|
Meget almindelig (> 1 dyr ud af 10 behandlede dyr): |
Arytmi1 Bradykardi Hjerteblok2 Opkast |
|
Almindelig (1 til 10 dyr ud af 100 behandlede dyr): |
Lavt blodtryk |
1Sinusarytmi
2Første- og andengrads AV-blok
Kat
Enkelt administration brugt som præmedicinering
|
Meget almindelig (> 1 dyr ud af 10 behandlede dyr): |
Arytmi1 Bradykardi Hjerteblok2 Opkast3 Blege slimhinder4 Cyanotiske slimhinder4 |
|
Almindelig (1 til 10 dyr ud af 100 behandlede dyr): |
Supraventrikulær og nodal arytmi1 Kløgning1 Hypoxæmi2 Hypotermi2 |
|
Ikke almindelig (1 til 10 dyr ud af 1.000 behandlede dyr): |
Apnø2 |
|
Sjælden (1 til 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr): |
Pulmonær ødem |
|
Hyppighed ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra de tilgængelige data) |
Ektrasystole2 Højt blodtryk5 Lavt blodtryk5 Corneal uklarhed Muskel tremor Bradypnø2 Nedsat respirationsfrekvens Hypoventilation2 Uregelmæssig vejtrækning2 Agitation2 |
1Når dexmedetomidin anvendes som præmedikation. 2Når dexmedetomidin og ketamin anvendes samtidig.
3Kan forekomme 5-10 minutter efter injektion. Nogle katte kan også kaste op ved opvågning.
4 På grund af perifer vasokonstriktion og venøs desaturation i forbindelse med normal arteriel iltning.
5Blodtrykket vil først stige og derefter vende tilbage til det normale eller lidt under det normale niveau.
Intramuskulær administration med 40 mikrogram /kg (efterfulgt af ketamin eller propofol) resulterede hyppigt i sinusbradykardi og sinusarytmi, resulterede nogle gange i førstegrads AV-blok, mens der sjældent opstod supraventrikulære præmature depolariseringer, atrielle bigeminier, sinuspauser, andengrads AV-blok eller arytmi (escape beats).
Kontinuerlig rateinfusion
|
Meget almindelig (> 1 dyr ud af 10 behandlede dyr): |
Bradykardi Hjerteblok1 Højt blodtryk Lavt blodtryk Hypoxæmi Hypersalivation Opkast Muskeltrækninger Agitation Forlænget opvågningstid Vokalisering |
1Andengrads AV-blok
Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af markedsføringstilladelsen eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se de relevante kontaktoplysninger i indlægssedlen.
Udlevering
B - Receptpligtigt, flere udleveringer
| Priser er kun synlige for fagprofessionelle. Opret din GRATIS profil på VETiSearch i dag.. Log ind | |
| VNR | 028606 |
| EAN | 7046260286061 |