Dexdomitor
ATC kode
Dyrearter
Hunde og katte.
Indikationer
Til ikke invasive, svagt til moderat smertefulde procedurer og undersøgelser, der kræver fiksering, sedation og analgesi af hunde og katte.
Dyb sedation og analgesi hos hunde i kombination med butorphanol til kliniske undersøgelser og mindre kirurgiske indgreb.
Præmedicinering af hunde og katte inden påbegyndelse og vedligeholdelse af generel anæstesi.
Dosering og indgivelsesvej
Produktet er beregnet til:
- Hunde: intravenøs eller intramuskulær anvendelse
- Katte: intramuskulær anvendelse
Dette produkt er ikke beregnet til gentagne injektioner.
Dexdomitor, butorphanol og/eller ketamin kan blandes i den samme sprøjte, da de er vist at være pharmakologisk forenelige.
Dosering: Følgende doser anbefales:
HUNDE:
Dexmedetomidindoser til hunde er baseret på deres legemsoverflade:
Den intravenøse dosis er: op til 375 mikrogram pr. kvadratmeter legemsoverflade Den intramuskulære dosis er: op til 500 mikrogram pr. kvadratmeter legemsoverflade.
Ved indgivelse sammen med butorphanol (0,1 mg/kg) til dyb sedation og analgesi, er den intramuskulære dosis af dexmedetomidin 300 mikrogram pr. kvadratmeter legemsoverflade.
Dosis af dexmedetomidin ved præmedicinering er 125 - 375 mikrogram pr. kvadratmeter legemsoverflade, som indgives 20 minutter inden induktion ved anæstesikrævende procedurer. Dosis bør justeres efter typen af kirurgisk indgreb, procedurens længde samt patientens temperament.
Samtidig brug af dexmedetomidin og butorphanol medfører sedation og analgesi senest 15 minutter efter administration. Den sedative og analgetiske virkning topper indenfor 30 minutter efter indgivelse.
Sedationen varer mindst 120 minutter efter indgivelse, analgesien i mindst 90 minutter. Der forekommer spontan opvågning inden for tre timer.
Præmedicinering med dexmedetomidin vil nedsætte den påkrævede dosis af induktionsmidlet væsentligt samt reducere mængden af anæstesigasser der kræves til vedligeholdelse af anæstesien. I en klinisk undersøgelse blev behovet for propofol og tiopental reduceret med henholdsvis 30% og 60%. Alle anæstesimidler, der benyttes til induktion eller vedligeholdelse af anæstesi, bør administreres til effekt. I en klinisk undersøgelse bevirkede dexmedetomidin postoperativ analgesi i 0,5 - 4 timer. Varigheden er dog afhængig af en række variabler, og yderligere analgesi bør administreres efter klinisk skøn.
Doseringer baseret på legemsvægt angives i de følgende tabeller. Det anbefales at benytte en sprøjte med passende skalering for at sikre korrekt dosering ved administrering af små mængder.
Hunde vægt |
Dexmedetomidin 125 mikrogram/m2 |
Dexmedetomidin 375 mikrogram/m2 |
Dexmedetomidin 500 mikrogram/m2 |
||||||
(kg) |
(µg/kg) |
(ml) |
(µg/kg) |
(ml) |
(µg/kg) |
(ml) |
|||
2-3 |
9,4 |
0,04 |
28,1 |
0,12 |
40 |
0,15 |
|||
3-4 |
8,3 |
0,05 |
25 |
0,17 |
35 |
0,2 |
|||
4-5 |
7,7 |
0,07 |
23 |
0,2 |
30 |
0,3 |
|||
5-10 |
6,5 |
0,1 |
19,6 |
0,29 |
25 |
0,4 |
|||
10-13 |
5,6 |
0,13 |
16,8 |
0,38 |
23 |
0,5 |
|||
13-15 |
5,2 |
0,15 |
15,7 |
0,44 |
21 |
0,6 |
|||
15-20 |
4,9 |
0,17 |
14,6 |
0,51 |
20 |
0,7 |
|||
20-25 |
4,5 |
0,2 |
13,4 |
0,6 |
18 |
0,8 |
|||
25-30 |
4,2 |
0,23 |
12,6 |
0,69 |
17 |
0,9 |
|||
30-33 |
4 |
0,25 |
12 |
0,75 |
16 |
1,0 |
|||
33-37 |
3,9 |
0,27 |
11,6 |
0,81 |
15 |
1,1 |
|||
37-45 |
3,7 |
0,3 |
11 |
0,9 |
14,5 |
1,2 |
|||
45-50 |
3,5 |
0,33 |
10,5 |
0,99 |
14 |
1,3 |
|||
50-55 |
3,4 |
0,35 |
10,1 |
1,06 |
13,5 |
1,4 |
|||
55-60 |
3,3 |
0,38 |
9,8 |
1,13 |
13 |
1,5 |
|||
60-65 |
3,2 |
0,4 |
9,5 |
1,19 |
12,8 |
1,6 |
|||
65-70 |
3,1 |
0,42 |
9,3 |
1,26 |
12,5 |
1,7 |
|||
70-80 |
3 |
0,45 |
9 |
1,35 |
12,3 |
1,8 |
|||
>80 |
2,9 |
0,47 |
8,7 |
1,42 |
12 |
1,9 |
Til dyb sedation og analgesi med butorphanol |
|||||||||
Hunde vægt |
Dexmedetomidin 300 mikrogram/m2 intramuskulært |
||||||||
(kg) |
(µg/kg) |
(ml) |
|||||||
2-3 |
24 |
0,12 |
|||||||
3-4 |
23 |
0,16 |
|||||||
4-5 |
22,2 |
0,2 |
|||||||
5-10 |
16,7 |
0,25 |
|||||||
10-13 |
13 |
0,3 |
|||||||
13-15 |
12,5 |
0,35 |
|||||||
15-20 |
11,4 |
0,4 |
|||||||
20-25 |
11,1 |
0,5 |
|||||||
25-30 |
10 |
0,55 |
|||||||
30-33 |
9,5 |
0,6 |
|||||||
33-37 |
9,3 |
0,65 |
|||||||
37-45 |
8,5 |
0,7 |
|||||||
45-50 |
8,4 |
0,8 |
|||||||
50-55 |
8,1 |
0,85 |
|||||||
55-60 |
7,8 |
0,9 |
|||||||
60-65 |
7,6 |
0,95 |
|||||||
65-70 |
7,4 |
1 |
|||||||
70-80 |
7,3 |
1,1 |
|||||||
>80 |
7 |
1,2 |
KATTE:
Doseringen til katte er 40 mikrogram dexmedetomidinhydrochlorid pr.kg legemsvægt, svarende til en dosisvolumen på 0,08 ml Dexdomitor pr. kg legemsvægt ved anvendelse til ikke-invasive, let til moderat smertefulde procedurer, der kræver fiksering, bedøvelse og analgesi. Når dexmedetomidin bruges til præmedicinering hos katte, anvendes den samme dosis. Præmedicinering med dexmedetomidin vil nedsætte den påkrævede dosis af induktionsmidlet signifikant samt reducere mængden af anæstesigasser der kræves til vedligeholdelse af anæstesien. I en klinisk undersøgelse blev behovet for propofol reduceret med 50%. Alle anæstesimidler, der benyttes til induktion eller vedligeholdelse af anæstesi, bør administreres til effekt.
Bedøvelsen kan foretages 10 minutter efter præmedicinering via intramuskulær indsprøjtning af en ketamindosis på 5 mg/kg legemsvægt eller ved intravenøs administration af propofol til effekt. Doseringen for katte angives i tabellen nedenfor.
Katte vægt |
Dexmedetomidin 40 mikrogram/kg intramuskulært |
|
(kg) |
(µg/kg) |
(ml) |
1-2 |
40 |
0,1 |
2-3 |
40 |
0,2 |
3-4 |
40 |
0,3 |
4-6 |
40 |
0,4 |
6-7 |
40 |
0,5 |
7-8 |
40 |
0,6 |
8-10 |
40 |
0,7 |
De forventede sedative og analgesiske virkninger opnås inden for 15 minutter efter indgivelse og varer i op til 60 minutter efter indgivelse. Sedering kan ophæves med atipamezol. Atipamezol bør ikke gives de første 30 minutter efter administration af ketamin.
Bivirkninger
Hunde
Meget almindelig (> 1 dyr ud af 10 behandlede dyr): |
Bradykardi Cyanotiske slimhinder2 Blege slimhinder2 |
Almindelig (1 til 10 dyr ud af 100 behandlede dyr): |
|
Sjælden (1 til 10 dyr ud af 10 000 behandlede dyr): |
Pulmonær ødem |
Forekomst ikke fastsat (kan ikke estimeres ud fra de tilgængelige data) |
Excitation1 Hjerteblok1 Højt blodtryk3 Lavt blodtryk3 Præmatur ventrikulær kontraktioner1 Supraventrikulær og nodal arytmi1 Hypersalivation1 Kløgning1 Opkast4 Corneal uklarhed Muskel tremor Forlænget sedation1 Bradypnø1, 5 Hypoxæmi1 Nedsat respirationsfrekvens Uregelmæssig vejrtrækning1 Takypnø1, 5 Erytem1 Nedsat kropstemperatur Urinering1 |
1Når dexmedetomidine og butorphanol gives samtidig.
2På grund af perifer vasokonstriktion og venøs desaturation i forbindelse med normal arteriel iltning.
3Blodtrykket vil først stige og derefter vende tilbage til det normale eller lidt under det normale niveau.
4Kan forekomme 5-10 minutter efter injektion. Nogle hunde kan også kaste op ved opvågning.
5Når dexmedetomidin anvendes som præmedikation.
Når dexmedetomidin og butorphanol anvendes samtidigt hos hunde er brady- og tarkyarytmi rapporteret. Dette kan inkludere kraftig sinus-bradycardia, første og anden grad AV-blok, sinusophør eller -pause samt atriale, supraventriculare og ventrikulære præmature komplekser.
Når dexmedetomidin bruges til præmedicinering er der rapporteret om tilfælde af brady- og takyarytmi med udtalt sinusbradykardi, første- og andengrads AV-blok samt sinusstop. Der kan også i sjældne tilfælde observeres supraventrikulære og ventrikulære præmature komplekser, sinuspause og tredjegrads AV-blok.
Katte
Meget almindelig (> 1 dyr ud af 10 behandlede dyr): |
Arytmi4 Bradykardi Hjerteblok5 Opkast3 Blege slimhinder4 Cyanotiske slimhinder4 |
Almindelig (1 til 10 dyr ud af 100 behandlede dyr): |
Supraventrikulær og nodal arytmi1 Kløgning1 Hypoxæmi2 Hypotermi2 |
Ikke almindelig (1 til 10 dyr ud af 1 000 behandlede dyr): |
Apnø2 |
Sjælden (1 til 10 dyr ud af 10 000 behandlede dyr): |
Pulmonær ødem |
Forekomst ikke fastsat (kan ikke estimeres ud fra de tilgængelige data) |
Ektrasystole2 Højt blodtryk5 Lavt blodtryk5 Corneal uklarhed Muskel tremor Bradypnø2 Nedsat respirationsfrekvens Hypoventilation2 Uregelmæssig vejtrækning2 Agitation2 |
1Når dexmedetomidine anvendes som præmedikation.
2Når dexmedetomidin og ketamin anvendes samtidig.
3Kan forekomme 5-10 minutter efter injektion. Nogle katte kan også kaste op ved opvågning.
4 På grund af perifer vasokonstriktion og venøs desaturation i forbindelse med normal arteriel iltning.
5Blodtrykket vil først stige og derefter vende tilbage til det normale eller lidt under det normale niveau.
Intramuskulær administration med 40 mikrogram /kg (efterfulgt af ketamin eller propofol) resulterede hyppigt i sinusbradykardi og sinusarytmi, resulterede nogle gange i førstegrads AV-blok, mens der sjældent opstod supraventrikulære præmature depolariseringer, atrielle bigeminier, sinuspauser, andengrads AV-blok eller arytmi (escape beats).
Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af markedsføringstilladelsen eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se de relevante kontaktoplysninger i indlægssedlen.
Udlevering
B - Receptpligtigt, flere udleveringerPRIS | Kun for registrerede dyrlæger. Log ind |
---|---|
VNR | 028606 |
EAN | 7046260286061 |