Frontline Combo vet. (> 40 kg)

3 x 1 stk
Spot-on, opløsning
SN

Dyrearter

Hund

Indikationer

Anvendes mod loppeangreb alene eller angreb af både lopper, flåter og/eller bidende lus hos hunde:

• Behandling af loppeangreb (Ctenocephalides spp.). Den insekticide virkning over for nye angreb af voksne lopper vedvarer i 8 uger.
Forebyggelsen af loppernes formering ved hæmning af udviklingen af æg (ovicid virkning) samt af larver og pupper fra æg lagt af voksne lopper (larvicid virkning) vedvarer i op til 8 uger efter behandling.

• Behandling af flåtangreb (Ixodes ricinus, Dermacentor variabilis, Dermacentor reticulatus, Rhipicephalus sanguineus). Præparatets acaricide virkning over for flåter vedvarer i op til 4 uger.

• Behandling af angreb af bidende lus (Trichodectes canis).

Præparatet kan indgå som led i behandlingen af loppebetinget allergisk dermatit.

Dosering og indgivelsesvej

Til hunde fra 2-10 kg legemsvægt anvendes:

1 pipette á 0,67 ml

Til hunde fra 10-20 kg legemsvægt anvendes:

1 pipette á 1,34 ml

Til hunde fra 20-40 kg legemsvægt anvendes:

1 pipette á 2,68 ml

Til hunde over 40 kg legemsvægt anvendes:

1 pipette á 4,02 ml

Dette svarer til en mindste anbefalede dosis på henholdsvis 6,7 mg/kg fipronil og 6 mg/kg (S)-methopren påført på huden.

Da der ikke foreligger sikkerhedsundersøgelser, bør der gå mindst 4 uger før genbehandling finder sted.

Administrationsmåde:

Tag pipetten ud af blisterpakningen. Pipetten holdes lodret med spidsen opad. Slå på den øverste smalle del af pipetten for at sikre, at indholdet forbliver i den nedre tykke del. Knæk den øverste del af spidsen tilbage. Pelsen i nakken lige foran skulderbladene skilles indtil huden er synlig. Anbring toppen af pipetten på huden og klem pipetten adskillige gange for at få indholdet fuldstændig ud og direkte ned på huden på ét og samme sted.

Der kan ses forbigående ændringer af pelsens udseende på applikationsstedet (sammenfiltret/fedtet pels).

Bivirkninger

Blandt de meget sjældne bivirkninger, der er iagttaget efter brug, er: Forbigående hudreaktioner på applikationsstedet (hudmisfarvning, lokalt hårtab, kløe, rødmen) samt generel kløe og hårtab. Ligeledes er udtalt savlen, reversible nervøse symptomer (forstærket berøringssans, depression, andre nervøse symptomer) samt opkastning og symptomer fra luftvejene observeret.

Hvis dyret kommer til at slikke på applikationsstedet, kan voldsom savlen forekomme kortvarigt, primært forårsaget af det anvendte opløsningsmiddel.

Præparatet bør ikke overdoseres.

Udlevering

H-V - Håndkøb, veterinær, ikke apoteksforbeholdt
Hund
PRIS Kun for registrerede dyrlæger. Log ind
VNR 017439
EAN 7046260174399
PAKNINGER
Frontline Combo vet. (> 40 kg)
Boehringer Ingelheim Animal Health Nordics
3 x 1 stk
017439
Frontline Combo vet. (> 40 kg)
Boehringer Ingelheim Animal Health Nordics
6 x 1 stk
527791
VETiSearch ApS - C.F. Richs Vej 99D - 2000 Frederiksberg - kontakt@vetisearch.dk - CVR: 39926679
vetisearch.dk Copyright © 2024 All rights reserved. This information is intended only for residents of Denmark. The product information provided in this site is intended only for residents of Denmark. The products discussed herein may have different product labeling in different countries.