Simparica Trio (2,5 - 5 kg)

1 x 3 stk
Tyggetablet
PO
PA

Dyrearter

Hund.

Indikationer

Til hunde, der har været eller risikerer at blive udsat for blandede eksterne og interne parasitære angreb. Veterinærlægemidlet er udelukkende angivet til brug mod flåter eller lopper og gastroentestinale nematoder når samtidig brug er indiceret. Veterinærlægemidlet er samtidigt også virksomt til forebyggelse mod hjerteorm og angiostrongylose.

Ektoparasiter

- Til behandling af flåtangreb. Veterinærlægemidlet har en øjeblikkelig og vedvarende dræbende virkning i 5 uger mod flåtarterne Ixodes hexagonus, Ixodes ricinus og Rhipicephalus sanguineus og i 4 uger mod Dermacentor reticulatus.

- Til behandling af loppeangreb (Ctenocephalides felis og Ctenocephalides canis). Veterinærlægemidlet har en øjeblikkelig og vedvarende dræbende virkning mod nye angreb af lopper i 5 uger.

- Veterinærlægemidlet kan indgå i en behandlingsstrategi til kontrol af loppeallergi dermatitis (Flea Allergy Dermatitis - FAD).

Gastrointestinale nematoder

Til behandling af gastroentestinale angreb af spolorm og hageorm:

- Toxocara canis uudviklede voksne (L5) og voksne

- Ancylostoma caninum L4 larver, uudviklede voksne (L5) og voksne

- Toxascaris leonina voksne 

- Uncinaria stenocephala voksne.

Andre nematoder

- Til forebyggelse mod hjerteorm (Dirofilaria immitis)

- Til forebyggelse mod angiostrongylose ved at reducere infektionsniveauet med uudviklede voksenstadier (L5) af Angiostrongylus vasorum.

Dosering og indgivelsesvej

Til oral brug.

Dosering

Veterinærlægemidlet skal administreres i doser af 1,2–2,4 mg/kg legemsvægt sarolaner, 0,024– 0,048 mg/kg moxidectin og 5–10 mg/kg pyrantel i henhold til følgende tabel:

Kropsvægt (kg)

Tablettens styrke

3 mg/0,06 mg

/12,5 mg

Tablettens styrke

6 mg/0,12 mg/

25 mg

Tablettens styrke

12 mg/0,24 mg/50 mg

Tablettens styrke

24 mg/0,48 m g/100 mg

Tablettens styrke

48 mg/0,96 m g/200 mg

Tablettens styrke

72 mg/1,44 m g/300 mg

1,25–2,5 kg

1

         

>2,5–5 kg

 

1

       

>5–10 kg

   

1

     

>10–20 kg

     

1

   

>20–40 kg

       

1

 

>40–60 kg

         

1

>60 kg

Passende kombination af tabletter 

 

Anvendelsesmåde

Tabletter kan administreres med eller uden føde.

Simparica Trio-tabletter kan tygges og er velsmagende. De fleste hunde fortærer dem beredvilligt, når de tilbydes af ejeren. Hvis hunden ikke tager tabletten frivilligt, kan den også gives sammen med foderet eller direkte i munden. Tabletterne bør ikke deles.

Behandlingsplan:

Behandlingsplanen skal udarbejdes på basis af den veterinære diagnose, det lokale epidemiologiske billede og/eller det epidemiologiske billede for andre områder, hunden har været i eller vil komme i. Hvis det ud fra den veterinære vurdering er påkrævet at administrere produktet igen (en eller flere gange), skal efterfølgende administration foretages med mindst 1 måneds intervaller.

Præparatet må kun anvendes til hunde, hvor det samtidigt er er indiceret at behandle mod flåter, lopper og gastroentestinale nematoder. Ved fravær af risikoen for flere samtidige angreb skal der anvendes et mere smalspektret parasitdræbende middel.

Behandling af loppe- og flåtangreb og gastrointestinale nematoder:

Dette veterinærlægemiddel kan anvendes som en del af den sæsonbetonede behandling af lopper og flåter (til erstatning for behandling med et ensidigt loppe- og flåtmiddel) til hunde, der samtidigt er diagnosticeret med infektion med gastrointestinale nematoder. En enkelt behandling er tilstrækkelig til behandling af gastrointestinale nematoder. Efter behandling af en nematodeinfektion skal yderligere behandling mod lopper og flåter fortsættes med et specifikt produkt.

Forebyggelse mod hjerteorm og angiostrongylose:

En enkelt behandling hindrer også lungeorm i 1 måned (ved at reducere antallet af uudviklede voksne (L5) A. vasorum) og hjerteorm (D. immitis). Hvis produktet erstatter et andet præparat til forebyggelse af lungeorm eller hjerteorm, skal første dosis af produktet gives senest 1 måned efter den sidste dosis af det tidligere veterinærlægemiddel. I områder med naturlig forekomst af lunge- og/eller hjerteorm skal hunde behandles forebyggende med månedlige intervaller. Det anbefales at fortsætte behandling til forebyggelse af hjerteorm mindst 1 måned efter sidste eksponering for myggene.

Bivirkninger

Gastrointestinale tegn som opkastning og diarré og systemiske lidelser som letargi, anoreksi eller appetitløshed kan forekomme i meget sjældne tilfælde baseret på sikkerhedserfaring efter markedsføring I de fleste tilfælde er disse symptomer lette og forbigående.

Forbigående neurologiske reaktioner som tremor, ataxi og kramper kan forekomme i meget sjældne tilfælde baseret på sikkerhedserfaring efter markedsføring. I de fleste tilfælde er disse symptomer forbigående.

Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:

- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)

- Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)

- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1.000 behandlede dyr)

- Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)

- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter).

Hund
Kun for registrerede dyrlæger. Log ind
VNR 532102
EAN 7046265321026
PAKNINGER
Simparica Trio (2,5 - 5 kg)
Zoetis
1 x 3 stk
532102
VETiSearch ApS - C.F. Richs Vej 99D - 2000 Frederiksberg - Danmark - kontakt@vetisearch.dk - CVR: 39926679
VETiSearch.dk Copyright © 2024 . Alle rettigheder forbeholdes. Disse oplysninger er kun beregnet til indbyggere i Danmark. De produktinformationer, der gives på denne side, er udelukkende beregnet til indbyggere i Danmark. Produkter kan have forskellig produktinformationer i forskellige EU lande.