Cardalis tyggetabletter bør administreres til hunden én gang dagligt med en dosering på 0,25 mg/kg legemsvægt benazepril hydroklorid og 2 mg/kg lgm. spironolakton jf. doseringsskemaet nedenfor.

Tabletterne bør administreres med foder enten iblandet en lille mængde foder, der gives før resten af hundens foder, eller direkte i selve foderet. Tabletterne indeholder oksekødssmag for at øge palatabiliteten. I et feltstudium udført hos hunde med kronisk valvulær degenerativ sygdom blev tabletterne frivilligt og fuldstændigt indtaget i 92% af tilfældene, uanset om de blev tilbudt med foder eller ej.

Hundens vægt (kg)	Styrke og antallet af tabletter, der skal administreres:
Hundens vægt (kg)	Cardalis 2,5 mg/20 mg tyggetabletter	Cardalis 5 mg/40 mg tyggetabletter	Cardalis 10 mg/80 mg tyggetabletter
2,5– 5	½
5 – 10	1
10 – 20		1
20 – 40			1
40 – 60			1 + ½
60 – 80			2

Bivirkninger

I meget sjældne tilfælde er der rapporteret opkastning, diarré, kløe, sløvhed, anoreksi, ataksi, ukoordinerede bevægelser eller tegn på udmattelse.

Hos hunde med kronisk nyresygdom kan benazepril i meget sjældne tilfælde øge plasmakreatininkoncentrationen i starten af behandlingen. En moderat stigning i

plasmakreatininkoncentrationen efter administration af ACE-hæmmere er forenelig med reduktionen i glomerulær hypertension induceret af disse lægemidler og er derfor ikke nødvendigvis en grund til at stoppe behandlingen i fravær af andre tegn. Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:

-Meget almindelig (mere end 1 ud af 10 behandlede dyr viser bivirkninger)

-Almindelige (mere end 1 men mindre end 10 dyr ud af 100 behandlede dyr)

-Ikke almindelige (mere end 1 men mindre end 10 dyr ud af 1000 behandlede dyr)

-Sjældne (mere end 1 men mindre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)

-Meget sjælden (mindre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter).