Cardalis (10 - 20 kg)

1 x 30 stk

Tyggetablet

Aktivt stof

Spironolacton : 40 mg

Benazepril (Benazepril-hydrochlorid) : 5 mg

ATC kode

QC Kardiovaskulære system

QC09 Midler med virkning på renin-angiotensin-systemet

QC09B ACE-hæmmere, komb.

QC09BA ACE-hæmmere og diuretica

Dyrearter

Hund.

Indikationer

Til behandling af kongestiv hjerteinsufficiens forårsaget af kronisk degenerativ valvulær sygdom hos hunde (i kombination med diuretika efter behov).

Dosering og indgivelsesvej

Oral anvendelse

Veterinærlægemidlets faste kombination bør kun anvendes til hunde, som har behov for, at begge aktive stoffer administreres samtidigt i dette faste forhold.

Tyggetabletterne bør administreres til hunden én gang dagligt med en dosis på 0,25 mg/kg legemsvægt benazepril hydroklorid og 2 mg/kg lgm. spironolakton jf. doseringsskemaet nedenfor.

Tyggetabletterne bør administreres med foder enten iblandet en lille mængde foder, der gives før resten af hundens foder, eller direkte i selve foderet. Tyggetabletterne indeholder oksekødssmag for at øge palatabiliteten. I et feltstudium udført hos hunde med kronisk valvulær degenerativ sygdom blev tyggetabletterne frivilligt og fuldstændigt indtaget i 92% af tilfældene, uanset om de blev tilbudt med foder eller ej.

Hundens vægt (kg)	Styrke og antallet af tyggetabletter, der skal administreres:
Hundens vægt (kg)	Cardalis 2,5 mg/20 mg tyggetabletter	Cardalis 5 mg/40 mg tyggetabletter	Cardalis 10 mg/80 mg tyggetabletter
2,5– 5	½
5 – 10	1
10 – 20		1
20 – 40			1
40 – 60			1 + ½
60 – 80			2

Bivirkninger

Hund:

Meget sjælden

(< 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder enkeltstående indberetninger):

Opkastning, diarré Kløe

Sløvhed, tegn på udmattelse, anoreksi Ataksi, ukoordinerede bevægelser,

Øget kreatinin¹

¹ Hos hunde med kronisk nyresygdom i starten af behandlingen på grund af benazepril. En moderat stigning i plasmakreatininkoncentrationen efter administration af ACE-hæmmere er forenelig med reduktionen i glomerulær hypertension induceret af disse lægemidler og er derfor ikke nødvendigvis en grund til at stoppe behandlingen i fravær af andre tegn.

Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af markedsføringstilladelsen eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se indlægssedlen for de relevante kontaktoplysninger.