Bravecto spot-on (4,5 - 10 kg)
Aktivt stof
ATC kode
Dyrearter
Hunde.
Indikationer
Til behandling af flåt- og loppeangreb hos hunde.
Dette veterinærlægemiddel er et systemisk insekticid og acaricid, der har:
- øjeblikkelig og vedvarende dræbende effekt på lopper (Ctenocephalides felis og Ctenocephalides canis) i 12 uger og
- øjeblikkelig og vedvarende dræbende effekt på flåter (Ixodes ricinus, Rhipicephalus sanguineus og Dermacentor reticulatus) i 12 uger.
Lopper og flåter skal sætte sig på værten og starte fødeindtag, før de udsættes for det aktive stof.
Produktet kan anvendes som del af en behandlingsstrategi til kontrol af loppebetinget allergisk dermatitis (flea allergy dermatitis, FAD).
Til behandling af demodicose forårsaget af Demodex canis.
Til behandling af skab (forårsaget af Sarcoptes scabiei var.canis).
Dosering og indgivelsesvej
Til spot-on anvendelse.
Bravecto gives i henhold til nedenstående tabel (svarende til en dosis på 25-56 mg fluralaner/kg kropsvægt):
Hundens vægt (kg) |
Styrke og antal pipetter, der skal gives |
||||
Bravecto 112,5 mg |
Bravecto 250 mg |
Bravecto 500 mg |
Bravecto 1.000 mg |
Bravecto 1.400 mg |
|
2 - 4,5 |
1 |
||||
> 4,5 - 10 |
1 |
||||
> 10 - 20 |
1 |
||||
> 20 - 40 |
1 |
||||
> 40 - 56 |
1 |
Til hunde, der vejer mere end 56 kg, anvendes to pipetter, hvis styrke tilsammen passer bedst til kropsvægten.
Indgivelsesmåde
Trin 1: Umiddelbart før brug åbnes brevet og pipetten tages ud. Tag beskyttelseshandsker på. Hold om pipetten i bunden, der hvor den er sammensvejst, eller omkring den hårde del lige under hætten i oprejst stilling (spidsen skal vende opad), når den åbnes. Drej hætten en hel omgang med eller mod uret. Hætten bliver siddende på pipetten; det er ikke muligt at tage den helt af. Pipetten er åben og klar til brug, når man mærker, at forseglingen er brudt.
Trin 2: Hunden skal stå eller ligge med ryggen i vandret stilling under påføringen. Placér pipettespidsen lodret på huden mellem hundens skulderblade.
Trin 3: Klem forsigtigt på pipetten og påfør hele indholdet på et eller flere steder (afhængigt af mængden) direkte på hundens hud lang ryggens midterlinje fra skulderbladene til starten af halen. Undgå at påføre mere end 1 ml opløsning på et enkelt applikationssted, idet der ellers er risiko for, at noget af opløsningen vil løbe eller dryppe ned fra hunden.
Behandlingsskema
For at opnå optimal kontrol af flåt- og loppeangreb skal lægemidlet gives med 12 ugers mellemrum. Til behandling af infestationer med miden Demodex canis skal der påføres en enkelt dosis af produktet. Da demodicose er en multifaktoriel sygdom, anbefales det også at behandle eventuelle underliggende sygdomme på passende måde.
Til behandling af skab (forårsaget af Sarcoptes scabiei var. canis) skal der påføres en enkelt dosis af produktet. Behovet for og hyppigheden af genbehandling skal fastsættes i overensstemmelse med den ordinerende dyrlæges vurdering.
Bivirkninger
Milde og forbigående hudreaktioner på applikationsstedet såsom erytem eller alopeci var almindeligt observerede bivirkninger i kliniske studier (1,2 % af de behandlede hunde).
Opkastning, letargi og anoreksi er rapporteret i meget sjældne tilfælde i spontane bivirkningsindberetninger efter brug af dette produkt.
Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:
- meget almindelige (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)
- almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 100 behandlede dyr)
- ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 1.000 behandlede dyr)
- sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)
- meget sjældne (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter).
Udlevering
B - Receptpligtigt, flere udleveringerKun for registrerede dyrlæger. Log ind | |
VNR | 068681 |
EAN | 7046260686816 |