Prevomax

1 x 20 ml

Injektionsvæske, opløsning

Aktivt stof

Maropitant : 10 mg/ml

ATC kode

QA04AD90 Maropitant

QA04AD Andre antiemetica

QA04A Antiemetica og midler mod kvalme

QA04 Antiemetica og midler mod kvalme

QA Fordøjelse og metabolisme

Dyrearter

Hunde og katte.

Indikationer

Hunde

• Behandling og forebyggelse af kvalme forårsaget af kemoterapi.

• Forebyggelse af opkastning bortset fra opkastning, der skyldes køresyge.

• I kombination med andre støtteforanstaltninger, behandling af opkastning.

• Forebyggelse af kvalme og opkastning i forbindelse med operationer samt bedre opvågnen efter helbedøvelse efter brug af morfin, der er en μ-opioid-receptoragonist.

Katte

• Forebyggelse af opkastning og reduktion af kvalme undtagen tilfælde, der skyldes køresyge.

• I kombination med andre støtteforanstaltninger, behandling af opkastning.

Dosering og indgivelsesvej

Til subkutan eller intravenøs anvendelse hos hunde og katte.

Det veterinære lægemiddel, injektionsvæske, opløsning, injiceres subkutant eller intravenøst én gang dagligt i en dosis på 1 mg maropitant/kg kropsvægt (1 ml/10 kg kropsvægt) i op til 5 på hinanden følgende dage. Intravenøs indgivelse af det veterinære lægemiddel gives som en enkelt bolus, uden at produktet blandes med andre væsker.

Til forebyggelse af opkastning bør det veterinære lægemiddel, injektionsvæske, opløsning, gives mere end 1 time i forvejen. Varigheden af virkningen er ca. 24 timer, hvorfor behandlingen kan gives aftenen før indgivelse af et stof, der kan forårsage emesis, f.eks. kemoterapi.

Da der er stor variation i stoffets omsætning, og da maropitant ophobes i kroppen ved gentagen indgivelse af én dosis dagligt, kan det være tilstrækkeligt med lavere doser end de anbefalede hos visse dyr, og når doseringen gentages.

Vedrørende subkutan injektion henvises desuden til "Særlige forsigtighedsregler vedrørende brug til dyr" (pkt. 4.5).

Bivirkninger

Smerter på injektionsstedet kan optræde ved subkutan injektion. Hos katte ses moderat til svær reaktion på injektionen meget hyppigt (hos ca. en tredjedel af kattene).

I meget sjældne tilfælde kan der forekomme anafylaktoide reaktioner (allergisk ødem, urticaria, erytem, kollaps, dyspnø, blege slimhinder).

Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:

- Meget almindelige (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger)

- Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 100 behandlede dyr)

- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 1 000 behandlede dyr)

- Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10 000 behandlede dyr)

- Meget sjældne (færre end 1 dyr ud af 10 000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter).