Lincoral-s
ATC kode
Dyrearter
Svin
Kyllinger
Indikationer
Svin
Til behandling og metafylakse af porcin proliferativ enteropati (ileitis) forårsaget af Lawsonia intracellularis og tilknyttede enteropatogener (Escherichia coli).
Tilstedeværelse af sygdommen i flokken skal være fastslået, før veterinærlægemidlet anvendes.
Kyllinger
Til behandling og metafylakse af kronisk luftvejssygdom, som er forårsaget af Mycoplasma gallisepticum og Escherichia coli og forbundet med lav dødelighed.
Tilstedeværelse af sygdommen i flokken skal være fastslået, før veterinærlægemidlet anvendes.
Dosering og indgivelsesvej
Til anvendelse i drikkevand.
Anbefalet dosering:
Svin
3,33 mg lincomycin og 6,67 mg spectinomycin/kg legemsvægt/dag i 7 dage. Det svarer til 15 mg pulver/kg legemsvægt/dag i 7 dage.
Kyllinger
16,65 mg lincomycin og 33,35 mg spectinomycin/kg legemsvægt/dag i 7 dage. Det svarer til 75 mg pulver/kg legemsvægt/dag i 7 dage.
Behandlingen skal initieres, så snart de første kliniske tegn opstår.
For at sikre korrekt dosering bør besætningens gennemsnitlige legemsvægt fastlægges så præcist som muligt.
Indtagelse af medicineret vand afhænger af dyrenes kliniske tilstand. For at opnå den korrekte dosering kan det være nødvendigt at justere koncentrationen af lincomycin og spectinomycin i overensstemmelse hermed.
Det anbefales at anvende hensigtsmæssigt kalibreret måleudstyr.
Baseret på den anbefalede dosis, antallet af dyr, der skal behandles, samt disses legemsvægt bør den nøjagtige daglige koncentration af veterinærlægemidlet beregnes efter følgende formel:
Det medicinerede drikkevand bør være den eneste adgang til drikkevand i behandlingsperioden. Det medicinerede drikkevand bør opfriskes eller udskiftes efter 24 timer.
Al medicineret drikkevand, der ikke er indtaget inden for 24 timer, skal bortskaffes.
Veterinærlægemidlets maksimale opløselighed i blødt/hårdt vand er 90 g/l ved 20°C og 70 g/l ved 5°C.
Når der anvendes en tilblander, justeres doseringspumpens flowhastighed i henhold til stamopløsningens koncentration og vandindtaget hos de dyr, der skal behandles.
Det skal overvåges, at den påtænkte dosis indtages fuldstændigt.
Efter udløb af medicineringsperioden skal vandforsyningssystemet rengøres på passende vis for at undgå indtagelse af subterapeutiske mængder af det aktive stof.
Bivirkninger
Svin:
Sjælden (1 til 10 dyr ud af 10 000 behandlede dyr): |
Allergisk reaktion1, overfølsomhedsreaktion1 Irritabilitet, ophidselse Udslæt, pruritus |
Meget sjælden (< 1 dyr ud af 10 000 behandlede dyr, herunder enkeltstående indberetninger): |
Diarré2, blød fæces2, perianal inflammation2 |
1 Behandlingen skal seponeres og symptomatisk behandling implementeres.
Kyllinger:
Sjælden (1 til 10 dyr ud af 10 000 behandlede dyr): |
Allergisk reaktion1, overfølsomhedsreaktion1 |
1 Behandlingen skal seponeres og symptomatisk behandling implementeres.
Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af markedsføringstilladelsen eller dennes lokale repræsentant eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se også afsnit 16 i indlægssedlen for de relevante kontaktoplysninger.
Udlevering
B-P - Udelukkende produktionsdyr, flere udleveringerPRIS | Kun for registrerede dyrlæger. Log ind |
---|---|
VNR | 582021 |
EAN | 7046265820215 |