Cepedex
ATC kode
Dyrearter
Hund og kat.
Indikationer
Til ikke invasive, svagt til moderat smertefulde procedurer og undersøgelser, der kræver fiksering, sedation og analgesi af hunde og katte.
Dyb sedation og analgesi hos hunde i kombination med butorphanol til kliniske undersøgelser og mindre kirurgiske indgreb.
Præmedicinering af hunde og katte inden påbegyndelse og vedligeholdelse af generel anæstesi.
Dosering og indgivelsesvej
Hunde: intravenøs eller intramuskulær anvendelse.
Katte: intramuskulær anvendelse.
Veterinærlægemidlet er ikke beregnet til gentagne injektioner.
Proppen kan gennemstikkes sikkert op til 100 gange.
Dexmedetomidin, butorphanol og/eller ketamin kan blandes i den samme sprøjte, da de er vist at være farmakologisk forenelige.
For at sikre korrekt dosering bør legemsvægten bestemmes så nøjagtigt som muligt.
Følgende doser anbefales:
Hunde:
Dexmedetomidindoser til hunde er baseret på deres legemsoverflade.
Til ikke-invasive, let til moderat smertefulde procedurer og undersøgelser, der kræver fiksering, bedøvelse og analgesi:
Den intravenøse dosis er: op til 375 mikrogram pr. kvadratmeter legemsoverflade.
Den intramuskulære dosis er: op til 500 mikrogram pr. kvadratmeter legemsoverflade.
Ved indgivelse sammen med butorphanol (0,1 mg/kg legemsvægt) til dyb sedation og analgesi, er den intramuskulære dosis af dexmedetomidin 300 mikrogram pr. kvadratmeter legemsoverflade.
Dosis af dexmedetomidin ved præmedicinering er 125-375 mikrogram pr. kvadratmeter legemsoverflade, som indgives 20 minutter inden induktion ved anæstesikrævende procedurer. Dosis bør justeres efter typen af kirurgisk indgreb, procedurens længde samt patientens temperament.
Samtidig brug af dexmedetomidin og butorphanol medfører sedation og analgesi senest 15 minutter efter indgivelse. Den sedative og analgetiske virkning topper inden for 30 minutter efter indgivelse.
Sedationen varer mindst 120 minutter efter indgivelse, analgesien i mindst 90 minutter. Der forekommer spontan opvågning inden for tre timer.
Præmedicinering med dexmedetomidin vil nedsætte den påkrævede dosis af induktionsmidlet væsentligt samt reducere mængden af anæstesigasser der kræves til vedligeholdelse af anæstesien. I en klinisk undersøgelse blev behovet for propofol og tiopental reduceret med henholdsvis 30 % og 60 %. Alle anæstesimidler, der benyttes til induktion eller vedligeholdelse af anæstesi, bør administreres til effekt. I en klinisk undersøgelse bevirkede dexmedetomidin postoperativ analgesi i 0,5-4 timer. Varigheden er dog afhængig af en række variabler, og yderligere analgesi bør administreres efter klinisk skøn.
Doseringer baseret på legemsvægt angives i de følgende tabeller. Det anbefales at benytte en sprøjte med passende skalering for at sikre korrekt dosering ved administrering af små mængder.
|
Til ikke-invasive, let til moderat smertefulde procedurer og undersøgelser, der kræver fiksering, bedøvelse og analgesi, og til præmedicinering |
||||||
|
Hunde legemsvægt |
Dexmedetomidin 125 mikrogram/m2 |
Dexmedetomidin 375 mikrogram/m2 |
Dexmedetomidin 500 mikrogram/m2* |
|||
|
(kg) |
(µg/kg) |
(ml) |
(µg/kg) |
(ml) |
(µg/kg) |
(ml) |
|
2-3 |
9,4 |
0,04 |
28,1 |
0,12 |
40 |
0,15 |
|
3,1-4 |
8,3 |
0,05 |
25 |
0,17 |
35 |
0,2 |
|
4,1-5 |
7,7 |
0,07 |
23 |
0,2 |
30 |
0,3 |
|
5,1-10 |
6,5 |
0,1 |
19,6 |
0,29 |
25 |
0,4 |
|
10,1-13 |
5,6 |
0,13 |
16,8 |
0,38 |
23 |
0,5 |
|
13,1-15 |
5,2 |
0,15 |
15,7 |
0,44 |
21 |
0,6 |
|
15,1-20 |
4,9 |
0,17 |
14,6 |
0,51 |
20 |
0,7 |
|
20,1-25 |
4,5 |
0,2 |
13,4 |
0,6 |
18 |
0,8 |
|
25,1-30 |
4,2 |
0,23 |
12,6 |
0,69 |
17 |
0,9 |
|
30,1-33 |
4 |
0,25 |
12 |
0,75 |
16 |
1,0 |
|
33,1-37 |
3,9 |
0,27 |
11,6 |
0,81 |
15 |
1,1 |
|
37,1-45 |
3,7 |
0,3 |
11 |
0,9 |
14,5 |
1,2 |
|
45,1-50 |
3,5 |
0,33 |
10,5 |
0,99 |
14 |
1,3 |
|
50,1-55 |
3,4 |
0,35 |
10,1 |
1,06 |
13,5 |
1,4 |
|
55,1-60 |
3,3 |
0,38 |
9,8 |
1,13 |
13 |
1,5 |
|
60,1-65 |
3,2 |
0,4 |
9,5 |
1,19 |
12,8 |
1,6 |
|
65,1-70 |
3,1 |
0,42 |
9,3 |
1,26 |
12,5 |
1,7 |
|
70,1-80 |
3 |
0,45 |
9 |
1,35 |
12,3 |
1,8 |
|
>80 |
2,9 |
0,47 |
8,7 |
1,42 |
12 |
1,9 |
*kun i.m.
|
Til dyb sedation og analgesi med butorphanol |
||
|
Hunde legemsvægt |
Dexmedetomidin 300 mikrogram/m2 intramuskulært |
|
|
(kg) |
(µg/kg) |
(ml) |
|
2-3 |
24 |
0,12 |
|
3,1-4 |
23 |
0,16 |
|
4,1-5 |
22,2 |
0,2 |
|
5,1-10 |
16,7 |
0,25 |
|
10,1-13 |
13 |
0,3 |
|
13,1-15 |
12,5 |
0,35 |
|
15,1-20 |
11,4 |
0,4 |
|
20,1-25 |
11,1 |
0,5 |
|
25,1-30 |
10 |
0,55 |
|
30,1-33 |
9,5 |
0,6 |
|
33,1-37 |
9,3 |
0,65 |
|
37,1-45 |
8,5 |
0,7 |
|
45,1-50 |
8,4 |
0,8 |
|
50,1-55 |
8,1 |
0,85 |
|
55,1-60 |
7,8 |
0,9 |
|
60,1-65 |
7,6 |
0,95 |
|
65,1-70 |
7,4 |
1 |
|
70,1-80 |
7,3 |
1,1 |
|
>80 |
7 |
1,2 |
Katte:
Dosis til katte er 40 mikrogram dexmedetomidinhydrochlorid pr. kg legemsvægt, svarende til en dosisvolumen på 0,08 ml af veterinærlægemidlet pr. kg legemsvægt ved anvendelse til ikke-invasive, let til moderat smertefulde procedurer, der kræver fiksering, bedøvelse og analgesi.
Når dexmedetomidin bruges til præmedicinering hos katte, anvendes den samme dosis. Præmedicinering med dexmedetomidin vil nedsætte den påkrævede dosis af induktionsmidlet signifikant samt reducere mængden af anæstesigasser der kræves til vedligeholdelse af anæstesien. I en klinisk undersøgelse blev behovet for propofol reduceret med 50 %. Alle anæstesimidler, der benyttes til induktion eller vedligeholdelse af anæstesi, bør administreres til effekt.
Bedøvelsen kan foretages 10 minutter efter præmedicinering via intramuskulær indsprøjtning af en ketamindosis på 5 mg/kg legemsvægt eller ved intravenøs administration af propofol til effekt. Doseringen for katte angives i tabellen nedenfor.
|
Katte legemsvægt |
Dexmedetomidin 40 mikrogram/kg intramuskulært |
|
|
(kg) |
(µg/kg) |
(ml) |
|
1-2 |
40 |
0,1 |
|
2,1-3 |
40 |
0,2 |
|
3,1-4 |
40 |
0,3 |
|
4,1-6 |
40 |
0,4 |
|
6,1-7 |
40 |
0,5 |
|
7,1-8 |
40 |
0,6 |
|
8,1-10 |
40 |
0,7 |
Hunde og katte
De forventede sedative og analgesiske virkninger opnås inden for 15 minutter efter indgivelse og varer i op til 60 minutter efter indgivelse. Sedering kan ophæves med atipamezol (se pkt. 3.10). Atipamezol bør ikke gives de første 30 minutter efter administration af ketamin.
Bivirkninger
Hunde:
|
Meget almindelig (> 1 dyr ud af 10 behandlede dyr): |
Bradykardi Cyanotiske slimhinder2 Blege slimhinder2 |
|
Almindelig (1 til 10 dyr ud af 100 behandlede dyr): |
Arytmi1 |
|
Sjælden (1 til 10 dyr ud af 10 000 behandlede dyr): |
Pulmonær ødem |
|
Ikke kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra de forhåndenværende data) |
Excitation1 Hjerteblok1 Højt blodtryk3 Lavt blodtryk3 Præmatur ventrikulær kontraktioner1 Supraventrikulær og nodal arytmi1 Hypersalivation1 Kløgning1 Opkast4 Corneal uklarhed Muskel tremor Forlænget sedation1 Bradypnø1,5 Hypoxæmi1 Nedsat respirationsfrekvens Uregelmæssig vejrtrækning1 Takypnø1,5 Erytem1 Nedsat kropstemperatur Urinering1 |
1Når dexmedetomidine og butorphanol gives samtidig.
2På grund af perifer vasokonstriktion og venøs desaturation i forbindelse med normal arteriel iltning.
3Blodtrykket vil først stige og derefter vende tilbage til det normale eller lidt under det normale niveau.
4Kan forekomme 5-10 minutter efter injektion. Nogle hunde kan også kaste op ved opvågning.
5Når dexmedetomidin anvendes som præmedikation.
Når dexmedetomidin og butorphanol anvendes samtidigt hos hunde er brady- og tarkyarytmi rapporteret. Dette kan inkludere kraftig sinus-bradycardia, første og anden grad AV-blok, sinusophør eller -pause samt atriale, supraventriculare og ventrikulære præmature komplekser.
Når dexmedetomidin bruges til præmedicinering er der rapporteret om tilfælde af brady- og takyarytmi med udtalt sinusbradykardi, første- og andengrads AV-blok samt sinusstop. Der kan også i sjældne tilfælde observeres supraventrikulære og ventrikulære præmature komplekser, sinuspause og tredjegrads AV-blok.
Katte
|
Meget almindelig (> 1 dyr ud af 10 behandlede dyr): |
Arytmi1 Bradykardi Hjerteblok2 Opkast3 Blege slimhinder4 Cyanotiske slimhinder4 |
|
Almindelig (1 til 10 dyr ud af 100 behandlede dyr): |
Supraventrikulær og nodal arytmi1 Kløgning1 Hypoxæmi2 Hypotermi2 |
|
Ikke almindelig (1 til 10 dyr ud af 1.000 behandlede dyr): |
Apnø2 |
|
Sjælden (1 til 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr): |
Pulmonær ødem |
|
Ikke kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra de forhåndenværende data) |
Ektrasystole2 Højt blodtryk5 Lavt blodtryk5 Corneal uklarhed Muskel tremor Bradypnø2 Nedsat respirationsfrekvens Hypoventilation2 Uregelmæssig vejtrækning2 Agitation2 |
1Når dexmedetomidine anvendes som præmedikation.
2Når dexmedetomidin og ketamin anvendes samtidig.
3Kan forekomme 5-10 minutter efter injektion. Nogle katte kan også kaste op ved opvågning.
4 På grund af perifer vasokonstriktion og venøs desaturation i forbindelse med normal arteriel iltning.
5Blodtrykket vil først stige og derefter vende tilbage til det normale eller lidt under det normale niveau.
Intramuskulær administration med 40 mikrogram /kg (efterfulgt af ketamin eller propofol) resulterede hyppigt i sinusbradykardi og sinusarytmi lejlighedsvis, resulterede i førstegrads AV-blok, mens der sjældent opstod supraventrikulære præmature depolariseringer, atrielle bigeminier, sinuspauser, andengrads AV-blok eller arytmi (escape beats).
Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af markedsføringstilladelsen eller dennes lokale repræsentant eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se indlægssedlen for de relevante kontaktoplysninger.
Udlevering
På VETiSearch vises materiale kun for verificerede brugere - ikke for offentlige besøgende. Opret din profil på VETiSearch i dag. Log ind
VERIFICEREDE DATA
Handouts
Log ind for at se flere billeder
| På VETiSearch vises materiale kun for verificerede brugere - ikke for offentlige besøgende. Opret din profil på VETiSearch i dag.. Log ind | |
| VNR | 594358 |
| GTIN | • • • • • • • • • 3587 |
