Equimax vet.

1 x 7,49 g

Oral gel

Aktivt stof

Praziquantel : 140,3 mg/g

Ivermectin : 18,7 mg/g

ATC kode

QP54AA51 Ivermectin, komb.

QP54AA Avermectiner

QP54A Macrocycliske lactoner

QP54 Endectocider

QP Antiparasiticider, insekticider og repellanter

Dyrearter

Hest.

Indikationer

Til behandling af blandede cestode- og nematode- eller arthropodinfestationer, grundet voksne og umodne rundorme, lungeorme, bremselarver og bændelorm hos heste:

⬧ Nematoder

Store-strongyle:

Strongylus vulgaris (voksne og arterielle larver)

Stongylus edentatus (voksne og L4 vævs larvestadier)

Strongylus equinus (voksne)

Triodontophorus spp. (voksne)

Små-stongyle:

Cyathostomum: Cylicocyclus spp., Cylicostephanus spp., Cylicodontophorus spp., Gyalocephalus spp. (voksne og ikke-hæmmede slimhindelarver).

Parascaris: Parascaris equorum (voksne larver).

Oxyuris: Oxyuris equi (larver).

Trichostrongylus: Trichostrongylus axei (voksne).

Strongyloides: Strongyloides westeri (voskne).

Habronema: Habronema spp. (voksne).

Onchoccerca: Onchocerca spp. microfilariae, dvs. kutan onchocerciasis.

Lungeorm: Dictyocaulus arnfieldi (voksne og larver).

⬧ Cestodes (bændelorm): Anoplocephala perfoliata, Anoplocephala magna, Paranoplocephala mamillana.

⬧ Tovingede insekter:Gasterophilus spp. (larver).

Da det er usandsynligt, at bændelormsinfestation vil forekomme hos heste før 2-månedersalderen, betragtes behandling af føl under denne alder ikke som nødvendig.

Dosering og indgivelsesvej

Oral brug.

Dosering:

Enkelt administration.

200 µg ivermectin og 1,5 mg praziquantel pr. kg legemsvægt, svarende til 1,07 g pasta pr. 100 kg legemsvægt.

For at sikre korrekt dosering, bør legemsvægt beregnes så nøjagtigt som muligt; doseringsudstyrets nøjagtighed bør kontrolleres, idet underdosering kan føre til forhøjet risiko for at resistensudvikling overfor anthelmintika.

Vægt	Dosis	Vægt	Dosis
Op til 100 kg	1,070 g	401-450 kg	4,815 g
101-150 kg	1,605 g	451-500 kg	5,350 g
151-200 kg	2,140 g	501-550 kg	5,885 g
201-250 kg	2,675 g	551-600 kg	6,420 g
251-300 kg	3,210 g	601-650 kg*	6,955 g
301-350 kg	3,745 g	651-700 kg*	7,490 g
351-400 kg	4,280 g

* Vedrører kun sprøjten med 7,49 g.

Den første inddeling giver nok pasta til at behandle 100 kg legemsvægt.

Hver efterfølgende sprøjteinddeling giver nok pasta til at behandle 50 kg legemsvægt. Sprøjten bør justeres til den beregnede dosis ved at indstille ringen på det passende sted på stemplet.

Den sprøjte som indeholder 6,42 g pasta er tilstrækkelig til at behandle op til 600 kg legemsvægt, ved den anbefalede dosisrate.

Den sprøjte som indeholder 7,49 g pasta er tilstrækkelig til at behandle 700 kg legemsvægt, ved den anbefalede dosisrate.

Brugsanvisning:

Inden administration justeres sprøjten til den beregnede dosis ved at indstille ringen på stemplet.

Pastaen gives oralt ved at indføre spidsen på sprøjten gennem det interdentale rum og anbringe den krævede mængde pasta på bagsiden af tungen. Dyrets mund skal være fri for føde. Umiddelbart efter indgivelsen løftes hestens hoved i et par sekunder for at sikre, at dosis bliver sunket.

Dyrlægen bør give vejledning vedrørende passende dosering og besætningsmanagement for at opnå adækvat kontrol med både bændelorms- og rundormsinfestationer.

Bivirkninger

Heste:

Meget sjælden

(< 1 dyr ud af 10 000 behandlede dyr, herunder enkeltstående indberetninger):

Kolik^1,3, løs afføring², diarré³

anoreksi³

Allergisk reaktion (såsom hypersalivation, ødemer i tungen, urticaria, takykardi, hævede slimhinder og allergiske ødemer)

Ikke kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data)

Hævelse⁴

Kløe⁴

¹ Mild forbigående i tilfælde af meget høje niveauer af angreb, forårsaget af ødelæggelse af parasitterne

² I tilfælde af meget høje niveauer af angreb, forårsaget af ødelæggelse af parasitterne³ Især når der er stor ormebelastning.

⁴ Til heste med kraftig infektion med Onchocerca microfilariae. Det antages, at disse reaktioner er resultatet af, at et stort antal mikrofilariae er ødelagt.

Hvis disse symptomer varer ved bør en dyrlæge konsulteres.

Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af markedsføringstilladelsen eller dennes lokale repræsentant eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se også indlægssedlen for de relevante kontaktoplysninger.