Doxx-Sol
Aktivt stof
ATC kode
Dyrearter
Kvæg (præ-drøvtyggende), svin, høns (avlshøns, slagtekyllinger og unghøns).
Indikationer
Dosering og indgivelsesvej
Til oral anvendelse i mælkeerstatning eller drikkevand.
Kvæg (præ-drøvtyggende):
Til anvendelse i mælkeerstatning.
10 mg doxycyclinhyclat/kg legemsvægt/dag, svarende til 20 mg veterinærlægemiddel per kg legemsvægt i 3-5 på hinanden følgende dage, fordelt over 2 administrationer.
Svin:
Til anvendelse i drikkevand.
10 mg doxycyclinhyclat/kg legemsvægt/dag, svarende til 20 mg veterinærlægemiddel per kg legemsvægt i 3-5 på hinanden følgende dage.
Høns (avlshøns, slagtekyllinger og unghøns):
Til anvendelse i drikkevand.
25 mg doxycyclinhyclat/kg legemsvægt/dag, svarende til 50 mg veterinærlægemiddel per kg legemsvægt i 3-5 på hinanden følgende dage.
For at sikre korrekt dosering bør legemsvægten bestemmes så nøjagtigt som muligt.
I drikkevand:
Klar opløsning efter opløsning i vand.
Baseret på den anbefalede dosis, antallet af dyr, der skal behandles, samt disses legemsvægt bør den nøjagtige daglige koncentration af veterinærlægemidlet beregnes efter følgende formel:
|
...mg veterinærlægemiddel /kg legemsvægt/dag |
x |
Gennemsnitlig legemsvægt (kg) af dyr, der skal behandles |
= ...mg veterinærlægemiddel pr. liter drikkevand |
|
Gennemsnitlig daglig vandindtagelse (liter) pr. dyr |
|||
Indtagelsen af medicineret vand afhænger af dyrenes kliniske tilstand. For at opnå den korrekte dosering kan det være nødvendigt at justere koncentrationen af doxycyclin i overensstemmelse hermed.
Det anbefales at anvende passende kalibreret måleudstyr.
Den daglige mængde skal tilsættes drikkevandet, så al medicin konsumeres inden for 24 timer. Der bør fremstilles friskt medicineret drikkevand én gang i døgnet. Det anbefales at klargøre en koncentreret opløsning - med ikke over 100 gram veterinærlægemiddel pr. liter drikkevand - og fortynde denne yderligere til den terapeutiske koncentration, hvis det er nødvendigt. Alternativt kan den koncentrerede opløsning anvendes i et automatisk doseringsanlæg. Vandet bør omrøres indtil veterinærlægemidlet er fuldstændig opløst.
Dyrene, der skal behandles, skal have tilstrækkelig adgang til vandforsyningssystemet for at sikre et passende vandindtag. Der må ikke være adgang til anden drikkevandskilde i behandlingsperioden. Ved afslutning af behandlingsperioden skal vandforsyningssystemet rengøres grundigt for at undgå optagelse af resterende mængder i subterapeutiske doser. Opløseligheden af doxycyclin falder ved højere pH. Derfor bør veterinærlægemidlet ikke anvendes i hårdt, alkalisk vand, da der kan forekomme udfældning afhængigt af koncentrationen af veterinærlægemidlet. Forsinket udfældning kan også forekomme.
I mælkeerstatning:
Veterinærlægemidlet skal først opløses i vand, inden mælkepulveret tilsættes. Den medicinerede mælkeerstatning bør anvendes med det samme og bør tilberedes frisk senest hver 4. time.
Bivirkninger
Kvæg (præ-drøvtyggende), svin, høns (avlshøns, slagtekyllinger og unghøns)
|
Sjælden (1 til 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr): |
Allergisk reaktion* Fotosensibilitet* |
*Hvis der opstår mistanke om bivirkninger, bør behandlingen seponeres.
Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af markedsføringstilladelsen eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se indlægssedlen for de relevante kontaktoplysninger.
Udlevering
B-P - Udelukkende produktionsdyr, flere udleveringerEMA Kategorisering
| PRIS | Priser er kun synlige for fagprofessionelle. Opret din GRATIS profil på VETiSearch i dag.. Log ind |
|---|---|
| VNR | 577370 |
| EAN | 7046265773702 |