Torbugesic vet.

1 x 50 ml

Injektionsvæske, opløsning

Aktivt stof

Butorphanol (Butorphanol-tartrat) : 10 mg/ml

ATC kode

QN02AF01 Butorphanol

QN02AF Morfin-derivater

QN02A Opioider

QN02 Analgetika

QN Centralnervesystemet

Dyrearter

Hest, hund

Indikationer

Heste:

Moderate til stærke smerter, fx koliksmerter.

Som et sedativ i kombination med detomidin i forbindelse med kirurgiske indgreb og diagnostiske undersøgelser.

Hunde:

Moderate til stærke smerter og sedation efter forskellige kirurgiske indgreb så som ortopædiske indgreb og bløddelskirurgi.

Brugt som et præ-anæstetikum vil det kunne reducere den nødvendige mængde af natriumthiamylal og dermed reducere risikoen for respirationsdepression.

Dosering og indgivelsesvej

Heste:

Smertelindring: 1 ml (10 mg) i.v. pr. 100 kg hest. Kan gentages om nødvendigt.

Sedation i kombination med detomidin: En dosering af detomidin på ca. 0,012 mg/kg gives i.v. efterfulgt indenfor 5 minutter af ca. 0,025 mg/kg Torbugesic i.v.

Hunde:

Smertelindring og sedation: 0,2-0,3 ml/10 kg administreres intravenøst, intramuskulært eller subcutant. Bør gives før afslutning af anæstesien.

For opnåelse af analgesi i opvågningsfasen kan dosis gentages efter behov.

Hvis Torbugesic anvendes som et præ-anæstetikum bør dosis reduceres til 0,1-0,2 ml/10 kg

indgivet 15 minutter før anæstesimidler.

Bivirkninger

Der kan i meget sjældne tilfælde forekomme smerte efter intramuskulær injektion.

Hest

Den mest almindelige bivirkning er let ataksi, der kan vare i 3-10 minutter.

Ved kombination med detomidin kan der forekomme let til alvorlig ataksi, men kliniske studier har vist, at det ikke er sandsynligt at heste kollapser. Der skal tages normale forsigtighedsregler for at undgå selvskadende adfærd.

Butorphanol kan også i meget sjældne tilfælde give bivirkninger mht. motilitet i mave-tarm-kanalen hos heste, selvom transsittiden i mave-tarm-kanalen ikke reduceres. Disse bivirkninger er dosisrelaterede og generelt lette og forbigående.

Butorphanol kan i meget sjældne tilfælde medføre excitatoriske, lokomotoriske virkninger (pacing).

Der kan i meget sjældne tilfælde forekomme depression af det kardiopulmonære system, når det anvendes i kombination med alfa2-adrenoceptoragonister. Resultatet kan i sjældne tilfælde være fatalt.

Hund

Forbigående ataksi, anorexi og diarré er rapporteret som sjældent forekommende.

Der kan i meget sjældne tilfælde forekomme respiratorisk- og kardiel depression (udtrykt ved fald i respirationsfrekvens, udvikling af bradykardi og fald i diastolisk blodtryk). Depressionsgraden er dosisafhængig.

Der kan i meget sjældne tilfælde forekomme reduktion af motilitet i mave-tarm-kanalen.

Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:

- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)

- Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)

- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1.000 behandlede dyr)
- Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)
- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter)