Panacur Suspension 10%

1 x 50 ml
Oral suspension
PO
PA

Dyrearter

Hest, kvæg, får, hund og kat.

Indikationer

Infestationer med rundorm i mave-tarm-kanalen hos hest, kvæg og får samt lungeorm hos kvæg og får.

Infestationer med 3.- og 4.-stadie larver af små blodorm, encysterede i stortarmens slimhinde hos heste.

Infestationer med giardia hos hund.

Infestationer med rundorm hos hund og kat.

Infestationer med tænia hos kat.

Dosering og indgivelsesvej

Kun til oral administration. Ryst flasken før brug.

For at sikre korrekt dosering skal kropsvægten bestemmes så præcist som muligt; nøjagtigheden af doseringsudstyret skal kontrolleres.


Hest:

For infestationer med larver og små blodorm: 7,5 ml/100 kg kropsvægt PO (= 7,5 mg fenbendazol/kg) 1 gang daglig i 5 på hinanden følgende dage.

For infestationer med rundorm i mave-tarm-kanalen: 7,5 ml/100 kg kropsvægt PO (= 7,5 mg fenbendazol/kg).


Kvæg:

7,5 ml/100 kg kropsvægt PO (= 7,5 mg fenbendazol/kg).


Får
:

2,5 ml/50 kg kropsvægt PO (= 5 mg fenbendazol/kg).


Hund:

1 ml/2 kg kropsvægt PO (= 50 mg fenbendazol/kg) 1 gang daglig i 3 på hinanden følgende dage.


Kat:

1 ml/2 kg kropsvægt PO (= 50 mg fenbendazol/kg) 1 gang daglig i 3 på hinanden følgende dage.


Gives i munden eller opblandes i foderet.

Bivirkninger

I meget sjældne tilfælde kan der hos hunde og katte forekomme symptomer fra mave-tarm-kanalen (fx opkastning og diarré).

Ved indgivelse af den anbefalede dosis til hund er der rapporteret om infiltrationer med lymfoide celler i mucosa af ventriklen; ved forøget eller forlænget dosering er der rapporteret om dannelse af lymfoide follikler i ventriklen. Forandringerne er reversible.

Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:

- meget almindelige (flere end 1 ud af 10 dyr får bivirkninger i løbet af en behandling)

- almindelige (flere end 1, men færre end 10 ud af 100 behandlede dyr)

- ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 ud af 1.000 behandlede dyr)

- sjældne (flere end 1, men færre end 10 ud af 10.000 behandlede dyr)

- meget sjældne (færre end 1 ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter).

Udlevering

B-PK - Produktionsdyr og familiedyr, flere udleveringer
Kat
Hund
Får
Kvæg
Hest
Kun for registrerede dyrlæger. Log ind
VNR 436907
EAN 7046264369074
PAKNINGER
Panacur Suspension 10%
MSD Animal Health
1 x 50 ml
436907
Panacur Suspension 10%
MSD Animal Health
1 x 1000 ml
507343
VETiSearch ApS - C.F. Richs Vej 99D - 2000 Frederiksberg - Danmark - kontakt@vetisearch.dk - CVR: 39926679
VETiSearch.dk Copyright © 2024 . Alle rettigheder forbeholdes. Disse oplysninger er kun beregnet til indbyggere i Danmark. De produktinformationer, der gives på denne side, er udelukkende beregnet til indbyggere i Danmark. Produkter kan have forskellig produktinformationer i forskellige EU lande.