Panacur vet. 10%

1 x 50 ml

Oral suspension

Aktivt stof

Fenbendazol : 100 mg/ml

ATC kode

QP52AC13 Fenbendazol

QP52AC Benzimidazoler og beslægtede stoffer

QP52A Antitrematode-, antinematode- og anticestodemidler

QP52 Anthelmintica

QP Antiparasiticider, insekticider og repellanter

Dyrearter

Hest, kvæg, får, hund og kat.

Indikationer

Infestationer med rundorm i mave-tarm-kanalen hos hest, kvæg og får samt lungeorm hos kvæg og får.

Infestationer med 3.- og 4.-stadie larver af små blodorm, encysterede i stortarmens slimhinde hos heste.

Infestationer med giardia hos hund.

Infestationer med rundorm hos hund og kat.

Infestationer med tænia hos kat.

Dosering og indgivelsesvej

Kun til oral administration. Ryst flasken før brug.

For at sikre korrekt dosering skal kropsvægten bestemmes så præcist som muligt; nøjagtigheden af doseringsudstyret skal kontrolleres.

Hest:

For infestationer med larver og små blodorm: 7,5 ml/100 kg kropsvægt PO (= 7,5 mg fenbendazol/kg) 1 gang daglig i 5 på hinanden følgende dage.

For infestationer med rundorm i mave-tarm-kanalen: 7,5 ml/100 kg kropsvægt PO (= 7,5 mg fenbendazol/kg).

Kvæg:

7,5 ml/100 kg kropsvægt PO (= 7,5 mg fenbendazol/kg).

Får:

2,5 ml/50 kg kropsvægt PO (= 5 mg fenbendazol/kg).

Hund:

1 ml/2 kg kropsvægt PO (= 50 mg fenbendazol/kg) 1 gang daglig i 3 på hinanden følgende dage.

Kat:

1 ml/2 kg kropsvægt PO (= 50 mg fenbendazol/kg) 1 gang daglig i 3 på hinanden følgende dage.

Gives i munden eller opblandes i foderet.

Bivirkninger

I meget sjældne tilfælde kan der hos hunde og katte forekomme symptomer fra mave-tarm-kanalen (fx opkastning og diarré).

Ved indgivelse af den anbefalede dosis til hund er der rapporteret om infiltrationer med lymfoide celler i mucosa af ventriklen; ved forøget eller forlænget dosering er der rapporteret om dannelse af lymfoide follikler i ventriklen. Forandringerne er reversible.

Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:

- meget almindelige (flere end 1 ud af 10 dyr får bivirkninger i løbet af en behandling)

- almindelige (flere end 1, men færre end 10 ud af 100 behandlede dyr)

- ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 ud af 1.000 behandlede dyr)

- sjældne (flere end 1, men færre end 10 ud af 10.000 behandlede dyr)

- meget sjældne (færre end 1 ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter).