Fortekor vet.

1 x 28 stk

Tablet

Aktivt stof

Benazepril (Benazepril-hydrochlorid) : 5 mg

ATC kode

QC09AA07 Benazepril

QC09AA ACE-hæmmere, usammensatte

QC09A ACE-hæmmere, usammensatte

QC09 Midler med virkning på renin-angiotensin-systemet

QC Kardiovaskulære system

Dyrearter

Hund og kat.

Indikationer

Hunde:

Behandling af kongestivt hjertesvigt.

Katte:

Reduktion af proteinuri associeret med kronisk nyrelidelse.

Dosering og indgivelsesvej

Oral anvendelse

Dette veterinærlægemiddel bør gives oralt en gang dagligt med eller uden foder. Behandlingen er livslang.

Lægemidlet er tilsat smag og indtages frivilligt af de fleste hunde og katte.

Hunde:

Veterinærlægemidlet bør administreres oralt med en minimumsdosis på 0,25 mg (fra 0,25 – 0,5) benazeprilhydrochlorid/kg legemsvægt en gang dagligt efter følgende skema:

Hundens vægt (kg)	5 mg tabletstyrke
Hundens vægt (kg)	Standard dosis	Dobbelt dosis
>5 - 10	0,5 tablet	1 tablet
>10 - 20	1 tablet	2 tabletter

Dosis kan fordobles, stadig administreret en gang dagligt, til en minimumsdosis på 0,5 mg/kg (fra 0,5-1,0), hvis det vurderes klinisk nødvendigt og anbefales af dyrlægen.

Katte:

Dette veterinærlægemiddel bør administreres med en minimumsdosis på 0,5 mg (fra 0,5 – 1,0) benazeprilhydrochlorid/kg kropsvægt en gang dagligt efter følgende skema:

Kattens vægt (kg)	5 mg tabletstyrke
2,5 – 5	0,5 tablet
>5 - 10	1 tablet

Bivirkninger

Hund:

Sjælden

(1 til 10 dyr ud af 10 000 behandlede dyr):

Opkastning

Træthed

Meget sjælden

(< 1 dyr ud af 10 000 behandlede dyr, herunder enkeltstående indberetninger):

Forhøjet kreatinin^{^[1]}

Manglende koordination

¹Hos hunde med kronisk nyrelidelse, kan lægemidlet øge plasma kreatinin koncentrationerne i starten af behandlingen. En moderat øgning af plasma kreatinin koncentrationerne efter administration af ACE hæmmere er forenelig med reduktionen i glomerulær hypertension forårsaget af disse midler og er derfor ikke nødvendigvis en grund til at stoppe behandlingen, hvis der ikke er andre tegn.

I dobbeltblinde kliniske afprøvninger hos hunde med kongestivt hjertesvigt, var veterinærlægemidlet vel tolereret med en hyppighed af bivirkninger, der var lavere end hos hunde, der var blevet behandlet med placebo.

Kat:

Sjælden

(1 til 10 dyr ud af 10 000 behandlede dyr):

Opkastning, Diarre

Anorexi, Dehydrering, Sløvhed

Meget sjælden

(< 1 dyr ud af 10 000 behandlede dyr, herunder enkeltstående indberetninger):

Forhøjet kreatinin¹,

Forøget appetit, Vægtforøgelse