På grund af den krydsformede delekærv, kan phenobarbitaltabletterne deles i to (12,5 mg phenobarbital) eller fire (6,25 mg phenobarbital) lige store dele. De opdelte tabletter bør anvendes ved næste administration.

Epibarb Vet. 60 mg

Den anbefalede startdosis er 2,5 mg phenobarbital pr. kg legemsvægt (svarende til 1 tablet pr. 24 kg), administreret to gange dagligt.

På grund af den krydsformede delekærv, kan phenobarbitaltabletterne deles i to (30 mg phenobarbital) eller fire (15 mg phenobarbital) lige store dele. De opdelte tabletter bør anvendes ved næste administration.

Epibarb Vet. 100 mg

Den anbefalede startdosis er 2,5 mg phenobarbital pr. kg legemsvægt (svarende til 1 tablet pr. 40 kg), administreret to gange dagligt.

På grund af den krydsformede delekærv, kan phenobarbitaltabletterne deles i to (50 mg phenobarbital) eller fire (25 mg phenobarbital) lige store dele. De opdelte tabletter bør anvendes ved næste administration.

Tabletterne skal gives på samme tidspunkt hver dag for at opnå en vellykket behandling.

Steady state-serumkoncentrationer nås først 1-2 uger efter behandlingens start. Den fulde virkning af medicinen ses først efter to uger, og dosis bør ikke øges i denne periode.

Det er bedst at foretage eventuelle justeringer af denne dosis på grundlag af klinisk effektivitet, koncentrationen i blodet af phenobarbital og forekomsten af uønskede bivirkninger.

Bestemmelse af blodniveauer er afgørende for en korrekt behandling. Phenobarbitalniveauer, der anses for at være terapeutisk effektive, varierer fra 15 til 40 μg/ml.

På grund af forskelle i udskillelsen af phenobarbital og forskelle i følsomheden, kan endelige effektive doser variere betydeligt mellem patienter (fra 1 mg til 15 mg/kg legemsvægt to gange dagligt).

I tilfælde af utilstrækkelig terapeutisk effekt kan dosis øges i trin på 20 % ad gangen med tilhørende monitorering af serum-phenobarbital-niveauer.

Hvis anfaldene ikke forebygges tilfredsstillende, og hvis den maksimale koncentration er omkring 40 μg/ml, bør diagnosen genovervejes og/eller et andet antiepileptikum (såsom bromider) tilføjes til behandlingsprotokollen.

Plasmakoncentrationerne skal altid fortolkes i sammenhæng med det observerede respons på behandlingen og en fuldstændig klinisk vurdering, herunder overvågning for tegn på toksiske virkninger hos hvert dyr.

Bivirkninger

Der er lejlighedsvis rapporteret polyfagi, polyuri og polydipsi, men disse virkninger er sædvanligvis forbigående og forsvinder ved fortsat medicinering.

Toksicitet kan udvikles ved doser over 20 mg/kg/dag, eller når serum-phenobarbital-niveauerne stiger til over 45 μg/ml.

Ved behandlingens start kan ataksi og sedation forekomme, men disse virkninger er sædvanligvis forbigående og forsvinder hos de fleste, men ikke alle, patienter med fortsat medicinering. Nogle dyr kan udvise paradoksal hyperexcitabilitet, især efter første behandlingsstart. Da denne hyperexcitabilitet ikke er forbundet med overdosering, er dosisreduktion ikke nødvendig. Sedation og ataksi giver ofte anledning til betydelig bekymring, efterhånden som serumniveauerne når de højere ender af det terapeutiske område. Høje plasmakoncentrationer kan være forbundet med levertoksicitet. Phenobarbital kan have skadelige virkninger på stamceller fra knoglemarven. Konsekvenserne er immuntoksisk pancytopeni og/eller neutropeni. Disse reaktioner forsvinder efter seponering af behandlingen. Behandling af hunde med phenobarbital kan sænke deres TT4- eller FT4-serumniveauer, men dette er muligvis ikke en indikation på hypothyreoidisme. Behandling med thyreoideahormonsubstitution bør kun påbegyndes, hvis der er kliniske tegn på sygdommen.

Hvis bivirkningerne er alvorlige, anbefales det at reducere den administrerede dosis.