Clindabactin

1 x 10 stk
Tyggetablet
PO

Dyrearter

55 mg

Hunde og katte.

220 mg og 440 mg

Hunde

Indikationer

Hunde

Til behandling af betændte sår og bylder, og infektioner i mundhulen, herunder parodontose, forårsaget af eller forbundet med Staphylococcus spp., Streptococcus spp. (undtagen Streptococcus faecalis), Bacteroides spp., Fusobacterium necrophorum og Clostridium perfringens, som er følsomme over for clindamycin.

Til behandling af overfladisk pyoderma forbundet med Staphylococcus pseudintermedius, følsom over for clindamycin.

Til behandling af osteomyelitis, forårsaget af Staphylococcus aureus, følsom over for clindamycin.

Katte

Til behandling af betændte sår og bylder, og infektioner i mundhulen, herunder parodontose, forårsaget af bakterier, der er følsomme over for clindamycin.

Dosering og indgivelsesvej

Oral anvendelse.

1. Til behandling af betændte sår og bylder, og infektioner i mundhulen, herunder parodontose hos hunde og katte, skal der enten administreres:

• 5,5 mg/kg legemsvægt hver 12. time i 7‑10 dage, eller

• 11 mg/kg legemsvægt hver 24. time i 7‑10 dage

Hvis der ikke observeres noget klinisk respons inden for 4 dage, skal diagnosen bestemmes igen.

2. Til behandling af overfladisk pyoderma hos hunde skal der enten administreres:

• 5,5 mg/kg legemsvægt hver 12. time, eller

• 11 mg/kg legemsvægt hver 24. time

Behandlingen af overfladisk pyoderma hos hunde anbefales normalt i 21 dage, med en kortere eller længere behandling baseret på den kliniske bedømmelse.

3. Til behandling af osteomyelitis hos hunde skal der administreres:

• 11 mg/kg legemsvægt hver 12. time i mindst 28 dage

Hvis der ikke observeret noget klinisk respons i løbet af 14 dage, skal behandlingen stoppes og diagnosen skal bestemmes igen.

For at sikre en korrekt dosering, skal legemsvægten bestemmes så akkurat som mulig for at undgå underdosering.

Tabletterne kan deles i to eller fire lige store dele for at sikre en akkurat dosering. Placer tabletten på en flad overflade med delekærven opad og den konvekse (afrundede) side mod overfladen.

To lige store dele: Tryk ned med tommelfingrene på begge sider af tabletten.

Fire lige store dele: Tryk ned med tommelfingrene i midten af tabletten.

Bivirkninger

Opkastning og diarré er blevet observeret med en ikke almindelig hyppighed.

Clindamycin forårsager ikke almindeligvis overvækst af ikke‑følsomme organismer, såsom resistente clostridia og gær. I tilfælde af superinfektion skal der tages passende forholdsregler i henhold til den kliniske situation.

Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:

- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)

- Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)

- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1.000 behandlede dyr)

- Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)

- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter)

Udlevering

B - Receptpligtigt, flere udleveringer

EMA Kategorisering

C
Kat
Hund
Produktidentifikation - 185343
Log ind for at se flere billeder
Kun for registrerede dyrlæger. Log ind
VNR 185343
EAN 7046261853439
PAKNINGER
Clindabactin
Dechra Veterinary Products
1 x 10 stk
185343
VETiSearch ApS - C.F. Richs Vej 99D - 2000 Frederiksberg - Danmark - kontakt@vetisearch.dk - CVR: 39926679
VETiSearch.dk Copyright © 2024 . Alle rettigheder forbeholdes. Disse oplysninger er kun beregnet til indbyggere i Danmark. De produktinformationer, der gives på denne side, er udelukkende beregnet til indbyggere i Danmark. Produkter kan have forskellig produktinformationer i forskellige EU lande.