Butomidor vet.

1 x 10 ml

Injektionsvæske, opløsning

Aktivt stof

Butorphanol (Butorphanol-tartrat) : 10 mg/ml

ATC kode

QN02AF01 Butorphanol

QN02AF Morfin-derivater

QN02A Opioider

QN02 Analgetika

QN Centralnervesystemet

Dyrearter

Hest, hund og kat

Indikationer

Heste

Analgesi

Til kortvarig smertelindring ved f.eks. kolik stammende fra mave-tarmsystemet.

Sedation og præ-anæstesi

Kombineret med en α2-adrenoceptor-agonist (detomidin, romifidin, xylazin):

Til terapeutiske og diagnostiske procedurer som f.eks. mindre, stående operationer og sedation af svært behandlelige patienter.

Hunde, katte

Analgesi

Til lindring af moderat visceral smerte som f.eks. præ- og postoperativ smerte og posttraumatisk smerte.

Sedation

Kombineret med α2-adrenoceptor-agonist (medetomidin).

Præ-anæstesi

Som del af anæstesibehandling (medetomidin, ketamin).

Dosering og indgivelsesvej

Til intravenøs (i.v.), intramuskulær (i.m.) eller subkutan (s.c.) anvendelse.

Heste: Intravenøs

Hunde: Intravenøs, subkutan eller intramuskulær Katte: Intravenøs eller subkutan

For at sikre en korrekt dosering bør kropsvægten bestemmes så præcist som muligt. Heste

Til analgesi

Monoterapi:

0,1 mg/kg (1 ml/100 kg legemsvægt) i.v.

Til Sedation og præ-anæstesi

I kombination med detomidin:

Detomidin: 0,012 mg/kg i.v., indenfor 5 minutter efterfulgt af Butorphanol: 0,025 mg/kg (0,25 ml/100 kg legemsvægt) i.v.

I kombination med romifidin:

Romifidin: 0,05 mg/kg i.v. indenfor 5 minutter efterfulgt af Butorphanol: 0,02 mg/kg (0,2 ml/100 kg legemsvægt) i.v.

I kombination med xylazin:

Xylazin: 0,5 mg/kg i.v., indenfor 3 - 5 minutter efterfulgt af Butorphanol: 0,05 – 0,1 mg/kg (0,5 – 1 ml/100 kg legemsvægt) i.v.

Hunde

Til analgesi

Monoterapi:

0,1 – 0,4 mg/kg (0,01 – 0,04 ml/kg legemsvægt) langsomt i.v. (lavt til middel dosisområde), i.m., s.c.

Ved post-operativ analgesi bør butorphanol administreres 15 minutter før anæstesiens ophør for at opnå tilstrækkelig analgetisk effekt i opvågningsfasen.

Til sedation

I kombination med medetomidin:

Butorphanol: 0,1 mg/kg (0,01 ml/kg legemsvægt) i.v., i.m. Medetomidin: 0,01 mg/kg i.v., i.m.

Til præ-anæstesi:

I kombination med medetomidin og ketamin:

Butorphanol: 0,1 mg/kg (0,01 ml/kg legemsvægt) i.m. Medetomidin: 0,025 mg/kg i.m. efter 15 minutter efterfulgt af Ketamin: 5 mg/kg i.m.

Det er kun muligt at bruge atipamezol 0,1 mg/kg legemsvægt til antagonisering af medetomidin når ketaminens effekt er ophørt.

Katte

Til analgesi

Monoterapi:

15 minutter inden opvågning

Enten: 0,4 mg/kg (0,04 ml/kg legemsvægt) s.c.

Eller: 0,1 mg/kg (0,01 ml/kg legemsvægt) i.v.

Til sedation

I kombination med medetomidin:

Butorphanol: 0,4 mg/kg (0,04 ml/kg legemsvægt) s.c. Medetomidin: 0,05 mg/kg s.c.

Ved oprensning af sår anbefales behandling med et lokalanæstetikum i tillæg. Antagonisering af medetomidin er muligt med atipamezol 0,125 mg/kg legemsvægt.

Præ-anæstesi

I kombination med medetomidin og ketamin: Butorphanol: 0,1 mg/kg (0,01 ml/kg legemsvægt) i.v. Medetomidin: 0,04 mg/kg i.v.

Ketamin: 1,5 mg/kg i.v.

Det er kun muligt at bruge atipamezol 0,1 mg/kg legemsvægt til antagonisering af medetomidin når ketaminens effekt er ophørt.

Butorphanol er beregnet til situationer, hvor analgesi af kort (heste og hunde) og kort til middel (katte) varighed ønskes. Dosis kan gentages som nødvendigt. Behov for og intervallet mellem gentagen behandling baseres på klinisk respons. For yderligere information om varigheden af analgetisk effekt, se pkt. 4.2.

Hurtig intravenøs administration bør undgås.

Proppen må ikke punkteres mere end 25 gange.

Bivirkninger

Heste:

Meget almindelig

(> 1 dyr ud af 10 behandlede dyr):

Ataksi1, sedation2

Ikke kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data):

Ufrivillige bevægelser3 Hypomotilitet i mave-tarmkanalen4 Respiratorisk depression5

Kardiel depression

1 Varende i ca. 3 til 15 minutter.

2 Mild.

3 Løbende bevægelser.

4 Mild og forbigående. Enhver reduktion af gastrointestinal motilitet forårsaget af behandling med butorphanol kan blive forstærket ved samtidig brug af α2-agonister.

5 Respiratorisk depression forårsaget af behandling med α -agonister kan blive forstærket ved

samtidig brug af butorphanol, især hvis den respiratoriske funktion i forvejen er nedsat.

Hunde:

Sjælden

(1 til 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr):

Ataksi Anoreksi Diarré

Ikke kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data):

Respiratorisk depression

Kardiel depression

Smerte ved injektionssted1 Hypomotilitet i mave-tarmkanalen

1I forbindelse med intramuskulær administration Katte:

Sjælden

(1 til 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr):

Ataksi Anoreksi Diarré

Ikke kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data):

Respiratorisk depression

Kardiel depression

Smerte ved injektionssted1 Hypomotilitet i mave-tarmkanalen Ophidselse, angst

Sedation, mydriasis, desorientering Dysphori

1I forbindelse med intramuskulær administration

Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af markedsføringstilladelsen eller dennes lokale repræsentant eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se også afsnit 16 i indlægssedlen for de relevante kontaktoplysninger.