Sedadex
ATC kode
Dyrearter
Hunde og katte.
Indikationer
Til ikke invasive, svagt til moderat smertefulde procedurer og undersøgelser, der kræver fiksering, sedation og analgesi af hunde og katte.
Dyb sedation og analgesi hos hunde i kombination med butorphanol til kliniske undersøgelser og mindre kirurgiske indgreb.
Præmedicinering af hunde og katte inden påbegyndelse og vedligeholdelse af generel anæstesi.
Dosering og indgivelsesvej
Veterinærlægemidlet er beregnet til:
- Hunde: intravenøs eller intramuskulær anvendelse,
- Katte: intramuskulær anvendelse
Veterinærlægemidlet er ikke beregnet til gentagne injektioner.
Dexmedetomidin, butorphanol og/eller ketamin kan blandes i den samme sprøjte, da de er vist at være farmakologisk forenelige.
Dosering: Følgende doser anbefales:
Hunde:
Dexmedetomidindoser til hunde er baseret på deres legemsoverflade:
Til ikke-invasive, let til moderat smertefulde procedurer og undersøgelser, der kræver fiksering, bedøvelse og analgesi.
Den intravenøse dosis er: op til 375 mikrogram pr. kvadratmeter legemsoverflade Den intramuskulære dosis er: op til 500 mikrogram pr. kvadratmeter legemsoverflade.
Ved indgivelse sammen med butorphanol (0,1 mg/kg) til dyb sedation og analgesi, er den intramuskulære dosis af dexmedetomidin 300 mikrogram pr. kvadratmeter legemsoverflade.
Dosis af dexmedetomidin ved præmedicinering er 125-375 mikrogram pr. kvadratmeter legemsoverflade, som indgives 20 minutter inden induktion ved anæstesikrævende procedurer. Dosis bør justeres efter typen af kirurgisk indgreb, procedurens længde samt patientens temperament.
Samtidig brug af dexmedetomidin og butorphanol medfører sedation og analgesi senest 15 minutter efter indgivelse. Den sedative og analgetiske virkning topper inden for 30 minutter efter indgivelse.
Sedationen varer mindst 120 minutter efter indgivelse, analgesien i mindst 90 minutter. Der forekommer spontan opvågning inden for tre timer.
Præmedicinering med dexmedetomidin vil nedsætte den påkrævede dosis af induktionsmidlet væsentligt samt reducere mængden af anæstesigasser der kræves til vedligeholdelse af anæstesien. I en klinisk undersøgelse blev behovet for propofol og tiopental reduceret med henholdsvis 30 % og 60 %.
Alle anæstesimidler, der benyttes til induktion eller vedligeholdelse af anæstesi, bør administreres til effekt. I en klinisk undersøgelse bevirkede dexmedetomidin postoperativ analgesi i 0,5-4 timer. Varigheden er dog afhængig af en række variabler, og yderligere analgesi bør administreres efter klinisk skøn.
Doseringer baseret på legemsvægt angives i de følgende tabeller. Det anbefales at benytte en sprøjte med passende skalering for at sikre korrekt dosering ved administrering af små mængder.
|
Til ikke-invasive, let til moderat smertefulde procedurer og undersøgelser, der kræver fiksering, bedøvelse og analgesi, og til præmedicinering |
||||||
|
Hunde Vægt |
Dexmedetomidin 125 mikrogram/m2 |
Dexmedetomidin 375 mikrogram/m2 |
Dexmedetomidin 500 mikrogram/m2* |
|||
|
(kg) |
(µg/kg) |
(ml) |
(µg/kg) |
(ml) |
(µg/kg) |
(ml) |
|
2-3 |
9,4 |
0,04 |
28,1 |
0,12 |
40 |
0,15 |
|
3,1-4 |
8,3 |
0,05 |
25 |
0,17 |
35 |
0,2 |
|
4,1-5 |
7,7 |
0,07 |
23 |
0,2 |
30 |
0,3 |
|
5,1-10 |
6,5 |
0,1 |
19,6 |
0,29 |
25 |
0,4 |
|
10,1-13 |
5,6 |
0,13 |
16,8 |
0,38 |
23 |
0,5 |
|
13,1-15 |
5,2 |
0,15 |
15,7 |
0,44 |
21 |
0,6 |
|
15,1-20 |
4,9 |
0,17 |
14,6 |
0,51 |
20 |
0,7 |
|
20,1-25 |
4,5 |
0,2 |
13,4 |
0,6 |
18 |
0,8 |
|
25,1-30 |
4,2 |
0,23 |
12,6 |
0,69 |
17 |
0,9 |
|
30,1-33 |
4 |
0,25 |
12 |
0,75 |
16 |
1,0 |
|
33,1-37 |
3,9 |
0,27 |
11,6 |
0,81 |
15 |
1,1 |
|
37,1-45 |
3,7 |
0,3 |
11 |
0,9 |
14,5 |
1,2 |
|
45,1-50 |
3,5 |
0,33 |
10,5 |
0,99 |
14 |
1,3 |
|
50,1-55 |
3,4 |
0,35 |
10,1 |
1,06 |
13,5 |
1,4 |
|
55,1-60 |
3,3 |
0,38 |
9,8 |
1,13 |
13 |
1,5 |
|
60,1-65 |
3,2 |
0,4 |
9,5 |
1,19 |
12,8 |
1,6 |
|
65,1-70 |
3,1 |
0,42 |
9,3 |
1,26 |
12,5 |
1,7 |
|
70,1-80 |
3 |
0,45 |
9 |
1,35 |
12,3 |
1,8 |
|
>80 |
2,9 |
0,47 |
8,7 |
1,42 |
12 |
1,9 |
*kun IM
|
Til dyb sedation og analgesi med butorphanol |
||
|
Hunde Vægt |
Dexmedetomidin 300 mikrogram/m2 intramuskulært |
|
|
(kg) |
(µg/kg) |
(ml) |
|
2-3 |
24 |
0,12 |
|
3,1-4 |
23 |
0,16 |
|
4,1-5 |
22,2 |
0,2 |
|
5,1-10 |
16,7 |
0,25 |
|
10,1-13 |
13 |
0,3 |
|
13,1-15 |
12,5 |
0,35 |
|
15,1-20 |
11,4 |
0,4 |
|
20,1-25 |
11,1 |
0,5 |
|
25,1-30 |
10 |
0,55 |
|
30,1-33 |
9,5 |
0,6 |
|
33,1-37 |
9,3 |
0,65 |
|
37,1-45 |
8,5 |
0,7 |
|
45,1-50 |
8,4 |
0,8 |
|
50,1-55 |
8,1 |
0,85 |
|
55,1-60 |
7,8 |
0,9 |
|
60,1-65 |
7,6 |
0,95 |
|
65,1-70 |
7,4 |
1 |
|
70,1-80 |
7,3 |
1,1 |
|
>80 |
7 |
1,2 |
Katte:
Dosis til katte er 40 mikrogram dexmedetomidinhydrochlorid pr. kg legemsvægt, svarende til en dosisvolumen på 0,08 ml veterinærlægemiddel pr. kg legemsvægt ved anvendelse til ikke-invasive, let til moderat smertefulde procedurer, der kræver fiksering, bedøvelse og analgesi.
Når dexmedetomidin bruges til præmedicinering hos katte, anvendes den samme dosis. Præmedicinering med dexmedetomidin vil nedsætte den påkrævede dosis af induktionsmidlet signifikant samt reducere mængden af anæstesigasser der kræves til vedligeholdelse af anæstesien. I en klinisk undersøgelse blev behovet for propofol reduceret med 50 %. Alle anæstesimidler, der benyttes til induktion eller vedligeholdelse af anæstesi, bør administreres til effekt.
Bedøvelsen kan foretages 10 minutter efter præmedicinering via intramuskulær indsprøjtning af en ketamindosis på 5 mg/kg legemsvægt eller ved intravenøs administration af propofol til effekt. Doseringen for katte angives i tabellen nedenfor.
|
Katte Vægt |
Dexmedetomidin 40 mikrogram/kg intramuskulært |
|
|
(kg) |
(µg/kg) |
(ml) |
|
1-2 |
40 |
0,1 |
|
2,1-3 |
40 |
0,2 |
|
3,1-4 |
40 |
0,3 |
|
4,1-6 |
40 |
0,4 |
|
6,1-7 |
40 |
0,5 |
|
7,1-8 |
40 |
0,6 |
|
8,1-10 |
40 |
0,7 |
Hunde og katte
De forventede sedative og analgesiske virkninger opnås inden for 15 minutter efter indgivelse og varer i op til 60 minutter efter indgivelse. Sedering kan ophæves med atipamezol (se pkt. 3.10). Atipamezol bør ikke gives de første 30 minutter efter administration af ketamin.
Bivirkninger
Hunde:
|
Meget almindelig (> 1 dyr ud af 10 behandlede dyr) |
Bradykardi Blege slimhinder 1 Cyanotiske slimhinder 1 |
|
Almindelig (1 til 10 dyr ud af 100 behandlede dyr): |
Arytmi 2 |
|
Sjælden (1 til 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr): |
Lungeødem Supraventrikulær og nodal arytmi 2, Præmature ventrikulære kontraktioner 2, Hjerteblok 2 |
|
Meget sjælden (< 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder enkeltstående indberetninger): |
Ophidselse 2 Højt blodtryk 3, Lavt blodtryk 3 Øget spytafsondring 2, Opkastning 4 Muskelrysten, Andre muskelbevægelser 2, Muskelspjæt 2, Forlænget sedation 2 Bradypnø 2,5, Nedsat respirationsfrekvens, Uregelmæssig vejrtrækning 2, Takypnø 2,5 Erytem 2 Nedsat legemstemperatur Urinering 2 |
|
Ikke kendt hyppighed (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data): |
Cornea-uklarhed Nedsat pulsoxygenering 2 Kløgning 2 |
1På grund af perifer vasokonstriktion og venøs desaturation i forbindelse med normal arteriel iltning.
2Når dexmedetomidin og butorphanol anvendes samtidigt
3Blodtrykket vil først stige og derefter vende tilbage til det normale eller lidt under det normale niveau
4Kan forekomme 5-10 minutter efter injektion. Nogle hunde kan også kaste op ved opvågning.
5Når dexmedetomidin bruges til præmedicinering.
Når dexmedetomidin og butorphanol anvendes samtidigt hos hunde, kan der forekomme brady- og takyarytmi. Det kan omfatte udtalt sinusbradykardi, første- og andengrads AV-blok samt sinusstop eller -pause samt atriale, supraventrikulære og ventrikulære præmature komplekser.
Når dexmedetomidin bruges til præmedicinering er der rapporteret brady- og takyarytmi, herunder udtalt sinusbradykardi, første- og andengrads AV-blok samt sinusstop. Der kan observeres supraventrikulære og ventrikulære præmature komplekser, sinuspause og tredjegrads AV-blok i sjældne tilfælde.
Katte:
|
Meget almindelig (> 1 dyr ud af 10 behandlede dyr) |
Arytmi 1 Bradykardi Hjerteblok 2 Opkastning 3 Blege slimhinder 4 Cyanotiske slimhinder 4 |
|
Almindelig (1 til 10 dyr ud af 100 behandlede dyr): |
Supraventrikulær og nodal arytmi 1 Kløgning 1 Nedsat pulsoxygenering 2 Nedsat legemstemperatur 2 |
|
Ikke almindelig (1 til 10 dyr ud af 1.000 behandlede dyr): |
Apnø 2 |
|
Sjælden (1 til 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr): |
Lungeødem Ekstrasystole 2 |
|
Meget sjælden (< 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder enkeltstående indberetninger): |
Højt blodtryk 5, Lavt blodtryk 5 Bradypnø 2, Nedsat respirationsfrekvens, Hypoventilation 2, Uregelmæssig vejrtrækning 2 Muskelrysten Agitation 2 |
|
Ikke kendt hyppighed (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data): |
Cornea-uklarhed |
1Når dexmedetomidin bruges til præmedicinering.
2Når dexmedetomidin og ketamin gives efter hinanden.
3Kan forekomme 5-10 minutter efter injektion. Nogle katte kan også kaste op ved opvågning.
4På grund af perifer vasokonstriktion og venøs desaturation i forbindelse med normal arteriel iltning.
5Blodtrykket vil først stige og derefter vende tilbage til det normale eller lidt under det normale niveau.
Intramuskulær dosering med 40 mikrogram/kg (efterfulgt af ketamin eller propofol) resulterede hyppigt i sinusbradykardi og sinusarytmi, resulterede nogle gange i førstegrads atrioventrikulært blok, mens der sjældent opstod supraventrikulære præmature depolariseringer, atrielle bigeminier, sinuspause, andengrads AV-blok eller arytmi (escape beats).
Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af markedsføringstilladelsen eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se indlægssedlen for de relevante kontaktoplysninger.
Udlevering
B - Receptpligtigt, flere udleveringer
VERIFICEREDE DATA
| Kun for registrerede dyrlæger. Log ind | |
| VNR | 435635 |
| EAN | 7046264356357 |
