Advantage (< 4 kg)

4 x 1 stk

Spot-on, opløsning

Aktivt stof

Imidacloprid : 40 mg/pipette

ATC kode

QP53AX17 Imidacloprid

QP53AX Andre ectoparasiticider til udvortes brug

QP53A Ectoparasiticider til udvortes brug, inkl. insekticider

QP53 Ectoparasiticider, insekticider og repellanter

QP Antiparasiticider, insekticider og repellanter

Dyrearter

Hund.

Indikationer

Til forebyggelse og behandling af loppeangreb, samt til behandling af pelslus (Trichodectes canis) på hunde på under 4 kg, 4-10 kg, 10-25 kg og 25 kg eller derover.

Til hunde under 4 kg anvendes pipetter a 0,4 ml.

Til hunde mellem 4 og 10 kg anvendes pipetter a 1,0 ml.

Til hunde på mellem 10 og 25 kg anvendes pipetter a 2,5 ml.

Til hunde på 25 kg eller derover anvendes pipetter a 4 ml (se pkt. 4.9 ”Dosering og indgivelsesmåde”).

Lopper på hunde dør indenfor 1 døgn efter behandling. En behandling forebygger yderligere loppeangreb i 4 uger. Præparatet kan anvendes som en del af behandlingsstrategien til kontrol af loppebetinget allergisk dermatitis (Flea Allergy Dermatits (FAD)), hvor diagnosen er stillet af dyrlægen.

Dosering og indgivelsesvej

Dosis og behandlingstabel:

Hund (kg lgm.)	Produkt	Antal pipetter	Imidacloprid (mg/kg lgm.)
< 4 kg	Advantage Vet. til hunde	1 x 0.4 ml	minimum 10
≥ 4 < 10 kg	Advantage Vet. til hunde	1 x 1.0 ml	minimum 10
≥ 10 < 25 kg	Advantage Vet. til hunde	1 x 2.5 ml	minimum 10
≥ 25 < 40 kg	Advantage Vet. til hunde	1 x 4.0 ml	minimum 10
≥ 40 kg	Advantage Vet. til hunde	2 x 4.0 ml	minimum 10

Reinfestation af nye lopper fra omgivelser kan fortsætte i 6 uger eller længere efter startbehandlingen. Mere end en behandling kan derfor være nødvendig i tilfælde, hvor antallet af lopper i omgivelserne er stort. For at reducere reinfestation fra omgivelserne anbefales det i tillæg til behandling at bruge et egnet bekæmpelsesmiddel mod voksne lopper og deres udviklingsstadier.

Præparatet forbliver effektivt, også selv om dyret bliver vådt, f.eks. efter svømning eller heftig regn. Imidlertid kan genbehandling blive nødvendig tidligere end 4 uger ved hyppig svømning eller vask, afhængig af forekomsten af lopper i omgivelserne. Der må dog ikke genbehandles oftere end 1 gang om ugen.

I tilfælde af infestation med pelslus, anbefales en yderligere dyrlægeundersøgelse 30 dage efter behandling, da nogle dyr kræver en 2. behandling.

Administrationsmåde:

Tag 1 pipette ud af pakningen. Til hunde på 40 kg eller derover bruges 2 x 4.0 ml pipetter. Hold pipetten opret, drej og træk hætten af. Vend hætten og sæt den på pipetten. Drej rundt og træk hætten af igen for derved at bryde forseglingen.

Hunde under 25 kg:
Med hunden i stående stilling deles pelsen mellem skulderbladene indtil huden er synlig.

Placér spidsen af pipetten på huden og tryk fast adskillige gange for at tømme indholdet ud direkte på huden.

Hunde på 25 kg og derover

Hunden skal stå op under påføringen. Pipettens indhold påføres 3 eller 4 steder på ryggen fra skulderblad til halerod. På hvert påføringssted deles pelsen indtil huden er synlig.

Placér spidsen af pipetten på huden og tryk en del af indholdet ud direkte på huden.

For alle hunde:

Påfør præparatet i tilpas mængde ad gangen, og undgå overskud der kan løbe ned ad siden på hunden.

Præparatet smager bittert og spytsekretion kan lejlighedsvist forekomme, hvis hunden slikker på applikationsstedet umiddelbart efter behandling. Dette er ikke tegn på forgiftning og forsvinder indenfor nogle minutter uden behandling. Korrekt applikation minimerer hundens mulighed for at slikke præparatet i sig.

Anvend kun præparatet på uskadt hud. Lad ikke dyr, der lige er behandlet, slikke på hinanden.

Bivirkninger

Præparatet smager bittert og spytsekretion kan lejlighedsvist fremkomme, hvis hunden slikker på applikationsstedet umiddelbart efter behandling. Dette er ikke tegn på forgiftning og forsvinder indenfor nogle minutter uden behandling (se pkt. 4.9 Dosering og indgivelsesmåde”).

I meget sjældne tilfælde kan hudreaktioner så som hårtab, rødmen af huden, kløen og sår opstå. Nervøsitet og desorientering kan også forekomme. Savlen og nervøse tegn så som ataxi, tremor og depression har været observeret for hunde.