Rhiniseng

1 x 25 dosis
Injektionsvæske, suspension
IM

Dyrearter

Svin (søer og gylte).

Indikationer

Til passiv beskyttelse af smågrise via kolostrum efter aktiv immunisering af søer og gylte for at reducere de kliniske tegn og læsioner forårsaget af progressiv og non-progressiv atrofisk rhinitis (nysesyge), samt for at reducere det vægttab, der ledsager infektioner med Bordetella bronchiseptica og Pasteurella multocida, i opvækstperioden.

Challenge-forsøg har vist, at den passive immunitet varer, indtil smågrisene er 6 uger gamle, og i de kliniske feltforsøg iagttages de gunstige virkninger af vaccinationen (reduktion af nasale læsioner og vægttab) indtil slagtningen.

Dosering og indgivelsesvej

Indgives intramuskulært.

Lad vaccinen nå stuetemperatur (15 °C – 25 °C) inden indgivelsen.

Omrystes grundigt før brug.

Der indgives en dosis på 2 ml ved intramuskulær injektion i halsmusklerne ifølge nedenstående skema:

Grundvaccination: søer og gylte, som ikke tidligere er vaccineret med produktet, skal gives to injektioner med 3-4 ugers mellemrum. Den første injektion skal indgives 6-8 uger inden den forventede faringsdato.

Revaccination: en enkelt injektion skal indgives 3-4 uger før hver efterfølgende faring.

Bivirkninger

Svin (søer og gylte):

Almindelig

(1 til 10 dyr ud af 100 behandlede dyr):

Hævelse på injektionsstedet1

Forhøjet temperatur2

Meget sjælden

(< 1 dyr ud af 10 000 behandlede dyr, herunder enkeltstående indberetninger):

Anafylaktisk reaktion (alvorlig allergisk reaktion)3

1 Efter administration af en dosis vaccine kan der opstå en hævelse på mindre end 2 til 3 cm i diameter på injektionsstedet, som kan vare op til fem dage og undertiden op til to uger.

2 En stigning i kropstemperaturen på ca. 0,7 °C kan forekomme i løbet af de første 6 timer efter injektionen. Der kan forekomme en stigning i rektaltemperaturen på op til 1,5º C. Denne rektale temperaturstigning forsvinder spontant inden for 24 timer uden behandling.

3 En passende symptomatisk behandling bør administreres uden forsinkelse.

Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af markedsføringstilladelsen eller dennes lokale repræsentant eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se indlægssedlen for relevante kontaktoplysninger.

Udlevering

B-P - Udelukkende produktionsdyr, flere udleveringer
Gris
PRIS Kun for registrerede dyrlæger. Log ind
VNR 457991
EAN 7046264579916
PAKNINGER
Rhiniseng
Hipra Nordic
1 x 25 dosis
457991
VETiSearch ApS - C.F. Richs Vej 99D - 2000 Frederiksberg - Danmark - kontakt@vetisearch.dk - CVR: 39926679
VETiSearch.dk Copyright © 2025 . Alle rettigheder forbeholdes. Disse oplysninger er kun beregnet til indbyggere i Danmark. De produktinformationer, der gives på denne side, er udelukkende beregnet til indbyggere i Danmark. Produkter kan have forskellig produktinformationer i forskellige EU lande.