Benadil Vet.

1 x 28 stk

Filmovertrukken tablet

Aktivt stof

Benazepril (Benazepril-hydrochlorid) : 5 mg

ATC kode

QC09AA07 Benazepril

QC09AA ACE-hæmmere, usammensatte

QC09A ACE-hæmmere, usammensatte

QC09 Midler med virkning på renin-angiotensin-systemet

QC Kardiovaskulære system

Dyrearter

Hund, kat

Indikationer

Hunde:

Behandling af kongestiv hjerteinsufficiens.

Katte:

Reduktion af proteinuri i forbindelse med kronisk nyresygdom.

Dosering og indgivelsesvej

Oral anvendelse.

Veterinærlægemidlet skal gives oralt én gang dagligt med eller uden foder. Behandlingen er livslang.

Hunde:

Veterinærlægemidlet skal administreres oralt i en minimumsdosis på 0,25 mg (interval 0,25-0,5) benazeprilhydrochlorid/kg legemsvægt én gang dagligt efter følgende skema:

Hundens vægt (kg)	Benadil Vet. 5 mg
Hundens vægt (kg)	Standarddosis	Dobbelt dosis
> 5-10	0,5 tablet	1 tablet
> 10-20	1 tablet	2 tabletter

Dosen kan fordobles og stadig administreres én gang dagligt til en minimumsdosis på 0,5 mg/kg (interval 0,5-1,0), hvis det vurderes klinisk nødvendigt og anbefales af dyrlægen.

Katte:

Veterinærlægemidlet skal administreres oralt i en minimumsdosis på 0,5 mg (interval 0,5-1,0) benazeprilhydrochlorid/kg legemsvægt én gang dagligt efter følgende skema:

Kattens vægt

(kg)

Benadil Vet. 5 mg

2,5-5

0,5 tablet

> 5-10

1 tablet

Bivirkninger

Hunde:

Sjælden

(1 til 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr):

Opkastning.

Træthed.

Meget sjælden

(< 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder enkeltstående indberetninger):

Forhøjet keatinin¹.

Manglende koordineringsevne.

¹ Hos hunde med kronisk nyresygdom kan produktet øge kreatininkoncentrationen i plasma i starten af behandlingen. En moderat stigning i kreatininkoncentrationen i plasma efter administration af ACE-hæmmere er forenelig med den reduktion i glomerulær hypertension, der induceres af disse midler, og er derfor ikke nødvendigvis en grund til at stoppe behandlingen, hvis der ikke opstår andre symptomer.

Katte:

Sjælden

(1 til 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr):

Diarré, opkastning.

Anoreksi, dehydrering, letargi.

Meget sjælden

(< 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder enkeltstående indberetninger):

Forhøjet kreatinin¹.

Øget appetit, vægtstigning.

¹ Hos katte med kronisk nyresygdom kan produktet øge kreatininkoncentrationen i plasma i starten af behandlingen. En moderat stigning i kreatininkoncentrationen i plasma efter administration af ACE-hæmmere er forenelig med den reduktion i glomerulær hypertension, der induceres af disse midler, og er derfor ikke nødvendigvis en grund til at stoppe behandlingen, hvis der ikke opstår andre symptomer.

Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af markedsføringstilladelsen eller dennes lokale repræsentant eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se indlægssedlen for de relevante kontaktoplysninger.