ProZinc

Til subkutan anvendelse.

Hvis dyreejeren skal administrere veterinærlægemidlet, skal der gives passende oplæring/vejledning af den ordinerende dyrlæge før første anvendelse.

Dosering:

Dyrlægen bør revurdere dyret med passende intervaller og foretage justeringer i

behandlingsprotokollen, f.eks. i dosis eller doseringsplan, indtil der er opnået tilstrækkelig glykæmisk kontrol.

Der bør generelt gå flere dage (f.eks. 1 uge) mellem enhver dosisjustering (dvs. øgning af dosis), eftersom den fulde virkning af insulin kræver en stabiliseringsfase. Dosisreduktion på grund af klinisk hypoglykæmi eller ved mistanke om Somogyi-effekt (post-hypoglykæmisk hyperglykæmi) kan være på 50% eller mere (eventuelt inklusive en midlertidig pause i insulinadministration).

Når der er opnået tilstrækkelig glykæmisk kontrol, bør glukose med mellemrum overvåges, især hvis der er ændringer i de kliniske tegn eller ved mistanke om remission af diabetes, og yderligere justeringer af insulindosis kan være nødvendig.

Kat:

Den anbefalede startdosis er 0,2 til 0,4 IU insulin/kg legemsvægt hver 12. time.

- Til katte, som tidligere er behandlet med insulin, kan en højere startdosis på op til 0,7 IU insulin/kg legemsvægt være passende.

- Hvis der kræves justering af insulindosis, bør den normalt være på mellem 0,5 til 1 IU insulin pr. injektion.

Katte kan udvikle remission af diabetes, hvorved tilstrækkelig endogen insulinproduktion reetableres, og justering eller afslutning af eksogen insulinbehandling vil være nødvendig.

Hund:

Generel vejledning:

Dosering bør individualiseres og baseres på den enkelte patients kliniske tilstand. For at opnå optimal kontrol af diabetes mellitus, skal dosisjusteringer primært baseres på kliniske tegn.

Blodparametre såsom fruktosamin, maksimal blodglukose- og fald i blodglukosekoncentration på blodglukosekurver målt over en tilstrækkelig tidsperiode til at bestemme blodglukose-nadir (lavpunktet), bør anvendes understøttende.

Re-evaluering af kliniske tegn og laboratorieparametre bør foretages i henhold til den behandlende dyrlæges anbefalinger.

Opstart:

Til opstart af behandling er den anbefalede dosis 0,5 til 1 IU insulin/kg legemsvægt én gang dagligt hver morgen (ca. hver 24. time).

Til nydiagnosticerede diabetiske hunde anbefales en startdosis på 0,5 IU insulin/kg én gang dagligt.

Justering:

Justering af insulindosis ved behandling én gang dagligt bør, om nødvendigt, foregå forsigtigt og gradvist (f.eks. op til 25% op-/nedjustering af dosis pr. injektion).

Hvis der ikke ses tilstrækkelig forbedring i diabetisk kontrol efter en passende dosisjusteringsperiode på 4 til 6 uger ved behandling én gang dagligt, kan følgende muligheder overvejes:

- Yderligere justering af insulindosis ved behandling én gang dagligt kan være nødvendig, især hvis hundens fysiske aktivitet øges, ved ændring af diæt eller ved samtidig sygdom.

- Ved skift til behandling to gange dagligt: I disse tilfælde anbefales det at reducere dosis pr. injektion med en tredjedel (f.eks. kan en hund på 12 kg, der behandles én gang dagligt med 12 IU insulin/injektion, ændres til behandling 2 gange dagligt med 8 IU insulin/injektion).

Veterinærlægemidlet skal administreres om morgenen og om aftenen med ca. 12 timers mellemrum. Yderligere justering af insulindosis ved behandling 2 gange dagligt kan være nødvendig.

Afhængig af den underliggende årsag (f.eks. diøstrus-induceret diabetes mellitus) kan hunde udvikle remission af diabetes, selvom det er mere sjældent end hos katte. I disse tilfælde vil tilstrækkelig endogen insulinproduktion reetableres, og justering eller afslutning af eksogen insulinbehandling vil være nødvendig.

Anvendelsesmåde:

Der skal anvendes en U-40 sprøjte.

Suspensionen bør blandes ved at rulle hætteglasset forsigtigt inden hver dosis trækkes op.

Dosis skal gives i forbindelse med eller umiddelbart efter et måltid.

Særlig forsigtighed bør udvises med hensyn til nøjagtigheden af doseringen.

Veterinærlægemidlet administreres som subkutan injektion.

Undgå forurening under brug.

Veterinærlægemiddel suspensionen får et hvidt, uklart udseende, når hætteglasset rulles forsigtigt. En hvid ring kan ses i halsen på nogle hætteglas, men dette påvirker ikke kvaliteten af veterinærlægemidlet.

Agglomerater (f.eks. klumper) kan dannes i insulinsuspensioner: anvend ikke veterinærlægemidlet hvis synlige agglomerater vedvarer efter forsigtigt at have rullet hætteglasset.