Leucofeligen FeLV/RCP VNR 082512

10 x 1 dosis
Lyofilisat til injektionsvæske, suspension
SC

Dyrearter

Katte.

Indikationer

Aktiv immunisering af katte, der er 8 uger gamle eller ældre, mod:

- felin calicivirus til reduktion af kliniske symptomer,

- felin viral rhinotracheitis til reduktion af kliniske symptomer og virusudskillelse,

- felin panleukopeni til forebyggelse af leukopeni og reduktion af kliniske symptomer, - felin leukæmi til forebyggelse af persisterende viræmi og kliniske symptomer på sygdommen.

Indtræden af immunitet er vist fra:

- 3 uger efter første injektion af basisvaccination for calicivirus

- 3 uger efter endt basisvaccination for viruskomponenterne mod panleukopeni og leukæmi.

- 4 uger efter endt basisvaccination for rhinotracheitis virus.

Varigheden af immuniteten: 1 år efter endt basisvaccination for alle komponenter.

Efter en boostervaccination givet 1 år efter endt basisvaccination er det vist, at varigheden af immunitet er 3 år for viruskomponenten mod leukæmi.

Doseringsforslag

Subkutan anvendelse.

Én dosis frysetørret pulver (lyofilisat) rekonstitueres med én dosis suspension, rystes let og administreres umiddelbart efter.

Én dosis (1 ml) af veterinærlægemidlet administreres subkutant i henhold til følgende vaccinationsprogram:

Basisvaccination

- første injektion fra killingerne er 8 uger gamle - anden injektion 3 til 4 uger senere.

Maternelle antistoffer, særligt dem mod felin panleukopenivirus, kan påvirke immunresponset på vaccinen negativt. I tilfælde hvor der forventes tilstedeværelse af maternelle antistoffer, bør en tredje injektion gives fra killingerne er 15 uger gamle.

Revaccination:

Efter en boostervaccination givet 1 år efter endt basisvaccination kan efterfølgende vaccinationer gives med intervaller på 3 år gældende for viruskomponenten mod leukæmi.

I sådanne tilfælde kan en enkelt dosis FELIGEN RCP gives hvert år, da årlig revaccination er nødvendig for calicivirus-, rhinotracheitisvirus- og panleucopenivirus-komponenterne.

Vaccinen kan anvendes til revaccination af killinger eller katte, som tidligere er vaccineret med hhv.

FELIGEN RCP og LEUCOGEN.

Bivirkninger

En moderat og forbigående lokal reaktion (< 2 cm) er almindeligt forekommende efter den første injektion. Denne lokale reaktion kan være i form af ødem, hævelse og knudedannelse, som forsvinder spontant inden for 3 til 4 uger. Efter den anden injektion, og efterfølgende injektioner, reduceres denne reaktion markant.

Forbigående normale symptomer efter vaccination kan også observeres, såsom: hyperthermi (der sædvanligvis varer 1 til 4 dage), apati, fordøjelsesforstyrrelser.

Let smerte ved palpation, nysen eller konjunktivitis kan forekomme i sjældne tilfælde. Disse forsvinder uden nogen behandling.

Anafylaktiske reaktioner er observeret i meget sjældne tilfælde. I tilfælde af anafylaktisk shock, bør en korrekt symptomatisk behandling gives.

Symptomer på ’Febrile limping syndrome´ kan i meget sjældne tilfælde ses hos killinger, som beskrevet i litteraturen efter brug af enhver vaccine indeholdende en felin calicivirus-komponent.

Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:

- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)

- Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)

- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1.000 behandlede dyr)

- Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)

- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter).

Udlevering

B - Receptpligtigt, flere udleveringer
Kat
Produktidentifikation - 082512
Login for at se flere billeder
PRIS Kun for registrede fagpersoner Login
VNR 082512
EAN 7046260825123
PRISÆNDRINGER kr. inkl. moms
Kun for registrede fagpersoner Login