CircoMax VNR 049371

1 x 50 dosis
Injektionsvæske, emulsion
IM

Dyrearter

Svin (til opfedning).

Indikationer

Aktiv immunisering af svin mod porcint circovirus type 2 til reduktion af virusmængden i blod og lymfevæv, udskillelse i afføring og læsioner i lymfevæv, der er forbundet med infektion med PCV2. Der er påvist beskyttelse mod porcint circovirus type 2a, 2b og 2d.

Indtræden af immunitet (begge vaccinationsprogrammer): 3 uger efter (den sidste) vaccination.

Varighed af immunitet (begge vaccinationsprogrammer): 23 uger efter (den sidste) vaccination.

Doseringsforslag

Svin vaccineres intramuskulært i nakken bag øret.

Vaccinationsprogram med enkeltdosis

En enkeltdosis på 2 ml til svin fra 3-ugers alderen.

Vaccinationsprogram med dosisopdeling

To injektioner på 1 ml hver til svin fra 3-dages alderen med ca. 3 ugers mellemrum.

Valg af dosisregime, herunder vaccinationsalder, skal tilrettelægges i den enkelte besætning. I situationer, hvor niveauet af maternelle antistoffer mod PCV2 forventes at være moderat højt eller meget højt, anbefales det at anvende vaccinationsprogrammet med dosisopdeling eller at udskyde vaccinationsalderen.

Omrystes omhyggeligt før administration og jævnligt mens vaccination pågår.

Det anbefales at anvende en flerdosissprøjte.Vaccinationsudstyr skal bruges i henhold til producentens anvisninger.

Vaccinen skal administreres aseptisk.

Under opbevaring kan der dannes en smule sort bundfald, og emulsionen kan skille sig i to separate faser. Ved omrystning forsvinder det sorte bundfald, og emulsionen bliver atter homogen.

Bivirkninger

En forbigående stigning i kropstemperatur på højest 2,1 °C er meget almindelig efter vaccination og normaliseres spontant inden for 24 timer uden behandling. I et laboratoriestudie blev der udført postmortem-undersøgelse af injektionsstedet 2 uger efter administration af en gentagen enkeltdosis af vaccinen. Undersøgelsen fandt ofte en let lymfocytisk-granulomatøs inflammatorisk reaktion uden tegn på nekrose og fibrosering. Lokale vævsreaktioner i form af hævelse på injektionsstedet på mindre end 2 cm i diameter er almindelige og kan vare i op til 10 dage. Erytem kan ses med hyppigheden ikke almindelig i de første 24 timer efter vaccination. Overfølsomhedsreaktioner, opkastning, manglende koordination, letargi og besværet vejrtrækning, blev observeret med hyppigheden ikke almindelig i feltstudier. Dyrene kommer sig oftest inden for 24 timer.

Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:

- meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)

- almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)

- ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1.000 behandlede dyr)

- sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)

- meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter).

Udlevering

BP - Udelukkende produktionsdyr, flere udleveringer
Svin
Produktidentifikation - 049371
PRIS Kun for registrede fagpersoner Login
VNR 049371
EAN 7046260493711