Nobivac Pi Vet. VNR 014956

5 x 1 dosis
Lyofilisat og solvens til injektionsvæske, suspension
SC

Dyrearter

Hund.

Indikationer

Til aktiv immunisering af hunde fra 8 ugers alderen for at reducere de kliniske symptomer på infektion med hundens parainfluenzavirus og for at begrænse spredning af virus.

Immunitetens indtræden: 4 uger efter vaccination.

Immunitetens varighed: Denne er ikke påvist, men et anamnestisk respons er set hos hunde, der blev revaccineret ét år efter basisvaccinationen.

Doseringsforslag

Der anvendes 1 ml solvens eller 1 ml (1 dosis) inaktiveret vaccine (som specificeret i afsnit 4.8) til opløsning af den frysetørrede Nobivac Pi Vet. vaccine. En dosis (1 ml) opløst vaccine gives ved subkutan injektion.

Vaccinationsprogram:

Basisvaccination:

- Før 12 ugers alderen:

To vaccinationer hver med én dosis: Den første vaccination gives fra 8 ugers alderen, og den anden gives 2-4 uger senere.

- Efter 12 ugers alderen:

Én vaccination med en dosis pr. dyr.

Revaccination:

Én enkelt dosis årligt.

Bivirkninger

I meget sjældne tilfælde kan nogle hunde vise tegn på ubehag i forbindelse med injektionen.

I meget sjældne tilfælde kan en diffus hævelse på op til 5 mm i diameter forekomme på injektionsstedet. Denne hævelse kan lejlighedsvis være hård og smertefuld og kan vare i op til 3 dage efter injektionen.

I meget sjældne tilfælde kan overfølsomhedsreaktioner opstå. I tilfælde af en anafylaktisk reaktion skal der straks iværksættes passende behandling med f.eks. adrenalin.

Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:

- Meget almindelig (mere end 1 ud af 10 dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)

- Almindelige (mere end 1, men mindre end 10 dyr i 100 dyr)

- Ualmindelige (mere end 1, men mindre end 10 dyr i 1.000 dyr)

- Sjældne (mere end 1, men mindre end 10 dyr ud af 10.000 dyr)

- Meget sjælden (mindre end 1 dyr ud af 10.000 dyr, herunder isolerede rapporter)

Udlevering

B - Receptpligtigt, flere udleveringer
Hund
Produktidentifikation - 014956
PRIS Kun for registrede fagpersoner Login
VNR 014956
EAN 7046260149564
PRISÆNDRINGER kr. inkl. moms
Kun for registrede fagpersoner Login