ThoroVAX Vet. VNR 109442

1 x 100 dosis
Injektionsvæske, emulsion
IM

Dyrearter

Grise fra 7-dages alderen.

Indikationer

Til aktiv immunisering af grise med henblik på reduktion af hyppigheden og voldsomheden af lungelæsioner forårsaget af Mycoplasma hyopneumoniae.

Efter vaccination med 2 doser af 1 ml med 2-4 ugers mellemrum er beskyttelse påvist 35 dage efter 1. vaccination, og varigheden af immuniteten er mindst 6 måneder. I feltforsøg er serokonvertering kun undersøgt for grise, som er blevet vaccineret med 2 doser af 1 ml.

Efter vaccination med 1 dosis af 2 ml er beskyttelse påvist 24 dage efter vaccination og varigheden af immuniteten er mindst 6 måneder.

Doseringsforslag

Pattegrise ældre end 7 dage: En dosis på 1 ml pr. dyr. Denne 1 ml-dosis gentages efter 14-28 dage.

Grise ældre end 21 dage: En enkelt dosis på 2 ml eller 2 doser på 1 ml som gives med 14-28 dages interval.

Vaccinationen foretages intramuskulært. Ved 2 doser injiceres 2 forskellige steder (hver sin side af nakken) i nakkemuskulaturen bag øret.

Omrystes grundigt før brug. Der er ikke behov for at opvarme (temperere) vaccinen før brug. Sprøjter og nåle skal være sterile, og injektionen bør foretages i et område med ren og tør hud, så kontamination bedst muligt undgås. Generel aseptisk procedure følges.

Bivirkninger

En lille del af grisene kan udvikle polypnø og svimmelhed i løbet af 5–10 minutter efter første vaccination. Denne tilstand normaliseres i løbet af 4 timer uden behandling eller udvikling af andre bivirkninger.

Forøget respirationsfrekvens kan også forekomme inden for få timer i en lille del af grisene efter vaccination med enten en 1 ml eller en 2 ml dosis. Feber (< 39,8°C) kan forekomme i en lille del af grisene, der har fået 1 ml, og i et større antal efter en dosis på 2 ml (middelværdi 40,2°C) inden for 1–4 timer efter vaccination med tilbagevenden til normal tilstand inden for 24-48 timer. Bivirkninger efter 2. vaccination er ikke almindeligt forekommende.

Lokal reaktion på injektionsstedet er almindeligt forekommende, men er begrænset til en let hævelse (< 2 cm i diameter), som forsvinder i løbet af 24-48 timer. I sjældne tilfælde kan et granulom forekomme i muskulaturen på injektionsstedet. Dette kan vare i mere end 21 dage, men vil med tiden forsvinde. Korrekt aseptisk brug af produktet vil reducere risikoen for granulom. Ovenstående observationer stammer fra mindre studier i laboratoriet og fra feltforsøg.

I sjældne tilfælde kan opkastninger, åndenød, slingerhed, muskelsitren, krampeanfald, diarré, nedstemthed og ophørt ædelyst ses efter vaccination.

I tilfælde af overfølsomhedsreaktion (shock) skal der hurtigst muligt behandles med relevant medicin, fx. adrenalin.

Udlevering

BP - Udelukkende produktionsdyr, flere udleveringer
Svin
Produktidentifikation - 109442
PRIS Kun for registrede fagpersoner Login
VNR 109442
EAN 7046261094429