Syncroprost VNR 572643

1 x 20 ml
Injektionsvæske, opløsning
IM

Dyrearter

Kvæg (køer og kvier), heste (hopper), svin (søer og sopolte) og geder

Indikationer

Kvæg (køer og kvier)

- Induktion af luteolyse og dermed genoptagelse af brunst og ægløsning hos cykliske hunner ved brug under fravær af brunst (diøstrus)

- Brunstsynkronisering (inden for 2 til 5 dage) ved samtidig behandling af grupper af køer og kvier i cyklus

- Behandling af stille brunst og uteruslidelser i forbindelse med fungerende eller persisterende corpus luteum (endometritis, pyometra)

- Behandling af luteincyster i ovarierne

- Induktion af abort frem til dag 150 i drægtigheden

- Uddrivning af mumificerede fostre

- Induktion af fødsel

Heste (hopper)

- Induktion af luteolyse hos hopper med fungerende corpus luteum

- Induktion af brunstcyklus i parringssæsonen

Svin (søer og sopolte)

- Induktion af luteolyse og fødsel efter dag 114 i drægtigheden

Geder (hunner)

- Brunstsynkronisering

Doseringsforslag

Kun til intramuskulær anvendelse.

KVÆG 0,500 mg cloprostenol/dyr, svarende til 2 ml veterinærlægemiddel pr. dyr.

Brunstsynkronisering

Administrer én dosis af veterinærlægemidlet to gange med 11-14 dages interval.

Behandling af stille brunst og uteruslidelser i forbindelse med fungerende eller persisterende corpus luteum (endometritis, pyometra)

Administrer én dosis af veterinærlægemidlet, fortrinsvis før dag 60 post-partum. Gentag om nødvendigt behandlingen senest efter 10-11 dage.

Induktion af abort

Administrer én dosis af veterinærlægemidlet indtil dag 150 efter inseminering.

Induktion af fødsel

Administrer én dosis af veterinærlægemidlet inden for 10 dage før forventet fødsel.

HESTE

Ponyer: 0,125-0,250 mg cloprostenol/dyr, svarende til 0,5-1 ml veterinærlægemiddel pr. dyr.

Lette heste: 0,25 mg cloprostenol/dyr, svarende til 1 ml veterinærlægemiddel pr. dyr.

Svære heste: 0,500 mg cloprostenol/dyr, svarende til 2 ml veterinærlægemiddel pr. dyr.

Hvis der ikke er tegn på brunst, kan behandlingen gentages 14 dage efter den første injektion.

SVIN

0,175 mg cloprostenol/dyr, svarende til 0,7 ml veterinærlægemiddel pr. dyr, fortrinsvis med en nål med en længde på mindst 4 cm.

Administration af en enkelt dosis ved afslutningen af drægtighed, en eller to dage før den forventede dato for fødsel, forårsager luteolyse og afslutning af fødsel inden for 36 timer efter behandlingen.

GEDER

0,100-0,200 mg cloprostenol/dyr, svarende til 0,4-0,8 ml veterinærlægemiddel pr. dyr. Administrer én dosis af veterinærlægemidlet. Hvis der ikke er tegn på brunst, kan behandlingen gentages 9-10 dage efter den første injektion.

Det er sikkert at gennembryde gummiproppen op til 10 gange. Ellers anbefales brug af en multidosissprøjte.

Bivirkninger

Hos heste kan der forekomme let svedudbrud og muskelrystelser efter behandling. Dette er tilsyneladende forbigående og forsvinder uden nogen behandling. I nogle tilfælde kan der forekomme blød fæces kort efter behandling. Andre mulige reaktioner er øget hjertefrekvens og respirationsfrekvens, abdominalt ubehag og manglende koordination af bevægelser, og dyret kan have tendens til at lægge sig ned.

Der kan forekomme bakterielle infektioner, hvis anaerobe bakterier trænger gennem huden på injektionsstedet.

De typiske lokale reaktioner ved anaerob infektion er hævelse og krepitation ved injektionsstedet. Ved anvendelse til fødselsinduktion hos køer, og afhængigt af behandlingstidspunktet i forhold til konceptionstidspunktet, kan risikoen for tilbageholdt efterbyrd være forøget.

I meget sjældne tilfælde kan der observeres anafylaktiske reaktioner, som kan være livstruende og kræve omgående medicinsk behandling.

Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:

- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)

- Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)

- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1.000 behandlede dyr)

- Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)

- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter).

Udlevering

BP - Udelukkende produktionsdyr, flere udleveringer
Svin
Ged
Kvæg
Hest
Produktidentifikation - 572643
PRIS Kun for registrede fagpersoner Login
VNR 572643
EAN 7046265726432

Lignende pakninger

Viser 2 af 2 resultater
Kun for registrede fagpersoner Login
Produktidentifikation - 572643

Syncroprost

250 mikg/ml (Htgl)
1 x 20 ml
Produktidentifikation - 572643

Syncroprost

250 mikg/ml (Htgl)
1 x 20 ml