Caninsulin Vet. VNR 569541

Caninsulin Vet. gives subkutant en eller to gange dagligt, alt efter hvad der er passende. Skift injektionssted dagligt. Før første ibrugtagning rystes hætteglasset/cylinderampullen grundigt, indtil der opnås en homogen, ensartet mælkehvid suspension. Det skum, som dannes på overfladen af suspensionen under omrystning, skal have tid til at lægge sig, inden produktet anvendes. Ved næstfølgende injektioner er det tilstrækkeligt at vende hætteglasset/cylinderampullen forsigtigt flere gange for at opretholde en homogen, ensartet mælkehvid suspension inden brug. Der kan dannes agglomerater i insulinsuspensioner. Produktet må ikke anvendes, hvis det efter grundig omrystning fortsat indeholder agglomerater.

Ved brug af hætteglas bør en insulinsprøjte til 40 IE/ml anvendes.

Cylinderampul er beregnet til brug sammen med VetPen. I VetPen-pakningen forefindes en indlægsseddel med detaljeret instruktion for anvendelse.

En daglig injektion er tilstrækkelig til at reducere blodsukkerniveauet hos de fleste hunde med diabetes. Imidlertid kan varigheden af effekten variere, hvilket kan gøre det nødvendigt at administrere insulin to gange dagligt til nogle hunde med diabetes.

Til katte med diabetes er det nødvendigt at administrere Caninsulin Vet. to gange dagligt.

Dosis er individuel, da den afhænger af det enkelte dyrs insulinproduktion.

Stabiliseringsfase

Hund: Opstart af insulinterapi foretages med en dosis på 0,5 IE/kg kropsvægt en gang dagligt nedrundet til det laveste antal hele enheder. Eksempler er angivet i nedenstående skema:

Vedligeholdelsesdosis findes ved efterfølgende at øge eller sænke den daglige dosering med ca. 10 % baseret på udviklingen i de kliniske symptomer på diabetes samt på resultater af serielle blodglukosemålinger. Justering bør normalt ikke ske hyppigere end hver 3. - 7. dag.

Hos nogle hunde vil insulinets virkningstid kræve behandling to gange dagligt. I disse tilfælde reduceres dosismængden pr. injektion med 25 %, således at dagsdosis er mindre end fordoblet. Eksempelvis vil en hund på 10 kg, der doseres med 5 IE én gang dagligt, ved behov for 2 daglige injektioner, initialt få justeret sin dosis til 3 IE pr. injektion. De to daglige injektioner bør gives med 12 timers interval. Yderligere dosisjustering bør foretages løbende efter behov, som beskrevet tidligere i afsnittet.

For at opnå balance mellem blodglukoseniveau og effekt af Caninsulin Vet. bør fodring af hunden synkroniseres med den daglige behandling og fordeles på to daglige rationer. Mængden og kvaliteten af foder bør holdes konstant. Hos hunde der behandles en gang dagligt, bør anden foderration tildeles på tidspunktet for maksimal insulineffekt. Hos hunde som behandles to gange dagligt, bør fodring ske i forbindelse med indgift af Caninsulin Vet. Fodring bør ske på samme tidspunkt hver dag.

Kat: Startdosis er 1 IE eller 2 IE pr. injektion baseret på glukosekoncentrationen i blodet ved baseline, som vist i følgende tabel. Til katte skal Caninsulin Vet. gives to gange dagligt.

Sammensætningen og mængden af dagligt foder skal være konstant.

Vedligeholdelsesdosis findes ved efterfølgende at øge eller nedsætte den daglige dosering i forhold til de målte glukosekoncentrationer i blod. Justering bør normalt ikke ske hyppigere end hver uge. En ændring på 1 IE pr. injektion anbefales. Ideelt indgives ikke mere end 2 IE pr. injektion de 3 første uger af behandlingen. På grund af dagsvariationen i blodets glukosekoncentration og variationen af insulinresponset, som ses med tiden, er større og hyppigere stigninger i doseringen ikke at anbefale.

Vedligeholdelsesfase hos hunde og katte

Når først vedligeholdelsesdosis er fundet og dyret er stabiliseret, skal der fastlægges et langtidsbehandlingsprogram. Formålet er at behandle dyret på en sådan måde, at man minimerer behovet for variationer i doseringen af insulin. Dette inkluderer klinisk monitorering for at påvise evt. under- eller overdosering af insulin, samt tilpasning af dosis hvis nødvendigt. Omhyggelig stabilisering og monitorering hjælper med at begrænse de kroniske problemer, som er knyttet til diabetes, inklusive grå stær (hunde), fedtlever (hunde og katte) osv.

Kontrolundersøgelser bør udføres hver 2.- 4. måned (eller hyppigere hvis der er problemer) for at følge dyrets tilstand samt ejerens optegnelser og biokemiske parametre (som blodglukose og/eller fruktosaminkoncentration). Justering af insulindosis skal baseres på tolkningen af de kliniske symptomer understøttet af laboratorieresultater.

”Somogyi overswing”, også kaldet ”rebound” hyperglykæmi, er en reaktion på overdosis af insulin, som ikke er stor nok til at fremkalde en potentiel livstruende hypoglykæmi. Når hypoglykæmi begynder at udvikles, udløses en hormonel reaktion, som resulterer i, at der frigives glukose fra leverens glukosedepoter. Der opstår en rekyleffekt, hvor der i stedet opstår hyperglykæmi. Dette kan også vise sig som glukosuri i en del af behandlingens 24timers cyklus. Der er fare for, at Somogyi overswing fejltolkes som tegn på, at insulindosis skal øges i stedet for nedsættes. Dette kan undgås ved at basere beslutningen om dosisændring på en serie blodglukosemålinger frem for en enkelt prikmåling.

Det er meget vigtigt, at dyrets ejer kan genkende tegn på hypo- eller hyperglykæmi og forstår at reagere på passende vis.