Senvelgo
VNR 156324
Aktivt stof
ATC-kode
Dyrearter
Kat
Indikationer
Til reduktion af hyperglykæmi hos katte med ikke-insulinkrævende diabetes mellitus.
Doseringsforslag
Oral anvendelse.
Den anbefalede dosis er 1 mg/kg legemsvægt administreret én gang dagligt.
Doseringsregimet er det samme for katte, der tidligere er behandlet med insulin/andet antidiabetisk lægemiddel. Ved overgang fra insulin undlades insulin aftendosis dagen før indledning af velagliflozinbehandling.
Opløsningen skal trækkes op ved hjælp af doseringssprøjten, der medfølger i pakningen. Sprøjten passer på flasken og er forsynet med en skala for legemsvægt i kg. Veterinærlægemidlet kan administreres enten direkte i munden eller sammen med en lille mængde foder.
Veterinærlægemidlet bør indgives på omtrent samme tidspunkt hver dag.
Hvis en dosis glemmes, bør den gives så hurtigt som muligt samme dag.
Efter administration lukkes flasken tæt ved hjælp af låget.
Sprøjten kan renses med en ren, tør klud.
Sprøjten har en skala for legemsvægt i kg med trin på 0,5 kg.
Bivirkninger
Kat:
|
Meget almindelig (> 1 dyr ud af 10 behandlede dyr): |
Diarré eller tynd afføring1 Polydipsi eller polyuri2 Vægttab3 Dehydrering4 Opkastning5 |
|
Almindelig (1 til 10 dyr ud af 100 behandlede dyr): |
Diabetisk ketoacidose (DKA)6 Diabetisk ketonuri6 Urinvejsinfektion Hypersalivation7 Hypercalcæmi8 |
1 Diarré eller tynd afføring kan være forbigående. Støttende behandling kan afhjælpe gastrointestinale tegn. Ved vedvarende behandlingsrelateret diarré, bør behandlingen seponeres og anden behandling overvejes. Se også pkt. 3.3 og 3.5.
2 Polydipsi eller polyuri kan forekomme som en del af den underliggende sygdom eller kan blive forstærket af velagliflozins osmotiske virkning.
3 Vægttab kan forekomme som en del af den underliggende sygdom. Et indledende vægttab kan forekomme på grund af velagliflozins glukosuriske virkning. Ved vedvarende vægttab bør der screenes for DKA. Se også pkt. 3.3 og 3.5.
4 Svær dehydrering bør føre til screening for DKA. Der bør gives passende støttende væskebehandling efter behov. Se også pkt. 3.3 og 3.5.
5 Opkastning er sædvanligvis sporadisk og forsvinder uden specifik behandling. Akut eller hyppigere opkastning kan også være tegn på klinisk DKA eller andre alvorlige sygdomstilstande og skal udredes i overensstemmelse hermed. Se også pkt. 3.3 og 3.5.
6 I tilfælde af DKA eller diabetisk ketonuri: Seponer behandling og indled insulinbehandling. Se også pkt. 3.3 og 3.5.
7 Hypersalivation forekommer normalt kun ved den første administration umiddelbart efter dosering og kræver ikke specifik behandling.
8 Hypercalcæmi er sædvanligvis mild og forbigående med calciumniveauer tæt på referenceintervallet og kræver ikke særlig behandling.
