Virbagen Omega
VNR 012031
Aktivt stof
ATC-kode
Dyrearter
Hund.
Kat.
Indikationer
Hund:
Reduktion i dødelighed og kliniske tegn på parvovirose (enterisk form) hos hunde fra de er en måned gamle.
Kat:
Til behandling af katte, der er inficeret med FeLV og/eller samtidig med FIV, i en ikke-kritisk klinisk tilstand, fra de er 9 uger gamle. I en gennemført feltundersøgelse blev følgende observeret: - reduktion i kliniske tegn i løbet af den symptomatiske fase (4 måneder) - reduktion af dødelighed:
• hos anæmiske katte med en dødelighed på ca. 60% reduceres dødeligheden med ca. 30% ved 4, 6, 9 og 12 måneder efter behandling med interferon.
• hos ikke anæmiske katte, blev en dødelighed på 50% hos katte, der er inficeret med FeLV, reduceret med 20% efter behandling med interferon. Hos katte, der er inficeret med FIV, var dødeligheden lav (5%) og blev ikke påvirket af behandlingen.
Doseringsforslag
Det frysetørrede pulver skal rekonstitueres med 1 ml af det specifikke fortyndingsmiddel for at opnå, afhængig af pakningen, en klar og farveløs suspension indeholdende 5 MU eller 10 MU rekombinant interferon.
Hund:
Det rekonstituerede præparat bør injiceres intravenøst én gang daglig, 3 dage i træk. Doseringen er 2,5 MU/kg legemsvægt.
Kat:
Det rekonstituerede præparat bør injiceres subkutant en gang daglig, 5 dage i træk. Doseringen er 1 MU/kg legemsvægt. Tre separate 5-dages behandlinger skal indledes på dag 0, dag 14 og dag 60.
Præparatet bør kun bruges med den medfølgende solvens.
Bivirkninger
I nogle tilfælde, under behandlingen, kan følgende forbigående kliniske symptomer observeres hos hund og kat:
En let nedgang i hvide blodlegemer, blodplader og røde blodlegemer og stigning i koncentration af alanin aminotransferase var meget almindelige under studierne af sikkerheden. Disse parametre normaliseres inden for 1 uge efter den sidste injektion.
Lette og forbigående kliniske symptomer som hypertermi (3-6 timer efter injektion), sløvhed og symptomer fra mave/tarm (opkast og blød fæces til mild diaré, kun hos katte) var almindelige under studierne af sikkerheden.
Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:
- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)
- Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)
- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1.000 behandlede dyr)
- Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)
- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter).
