Fuxien Vet. VNR 107801

Isofluran skal administreres ved brug af en nøjagtigt kalibreret fordamper i et passende anæstesikredsløb, eftersom anæstesiniveauer skal kunne ændres hurtigt og nemt.

Isofluran kan administreres sammen med ilt-eller ilt-/lattergas blandinger.

MAC (minimal alveolær koncentration) eller effektiv dosis ED50-værdier og foreslåede koncentrationer angivet nedenfor for målarterne, bør anvendes som en vejledning eller som udgangspunkt. De faktiske koncentrationer, der kræves i praksis, vil afhænge af mange variabler, herunder samtidig brug af andre lægemidler under anæstesien og patientens kliniske status.

Isofluran kan anvendes sammen med andre lægemidler, der almindeligvis anvendes i veterinære anæstesi-regimer til præmedicinering, induktion og analgesi. Nogle specifikke eksempler er givet i den enkelte arts oplysninger. Brugen af analgesi til smertefulde procedurer er i overensstemmelse med god dyrlægepraksis.

Opvågning fra isoflurananæstesi er normalt jævn og hurtig. Patientens analgetiske behov bør overvejes, inden afslutning af generel anæstesi.

Selvom anæstetika har et lavt potentiale til at skade atmosfæren, er det god praksis at anvende rensningsudstyr med kulfilter, snarere end at udlede dem i luften.

HEST MAC for isofluran i hesten er ca. 13,1 mg/g.

Præmedicinering

Isofluran kan anvendes sammen med andre lægemidler, der almindeligvis anvendes i veterinære anæstesi-regimer. Følgende lægemidler har vist sig at være forenelige med isofluran: Acepromazin, alfentanil, atracurium, butorphanol, detomidin, diazepam, dobutamin, dopamin, guaiphenesin, ketamin, morfin, pentazocin, pethidin, thiamylal, thiopenton og xylazin. Lægemidler, der anvendes til præmedicinering, bør udvælges til den enkelte patient. De potentielle interaktioner herunder skal tages i betragtning.

Interaktioner

Der er rapporteret tilfælde hvor detomidin og xylazin reducerer MAC for isofluran i heste.

Induktion

Da det normalt ikke er praktisk muligt at fremkalde anæstesi hos voksne heste ved brug af isofluran, skal induktion ske ved brug af et korttidsvirkende barbiturat (som thiopentonnatrium) ketamin eller guaiphenesin. Koncentrationer på 30 - 50 mg/g isofluran kan derefter anvendes til at opnå den ønskede dybde af anæstesi i 5 til 10 minutter.

Isofluran i en koncentration på 30 - 50 mg/g under tilstrækkelig ilttilførsel kan anvendes til induktion hos føl.

Vedligeholdelse

Anæstesi kan vedligeholdes ved brug af 15 - 25 mg/g isofluran.

Opvågning

Opvågning er normalt jævn og hurtig.

HUND MAC for isofluran i hunden er ca. 12,8 mg/g.

Præmedicinering

Isofluran kan anvendes sammen med andre lægemidler, der almindeligvis anvendes i veterinære anæstesiregimer. Følgende lægemidler har vist sig at være forenelige med isofluran: acepromazin, atropin, butorphanol, buprenorphin, bupivacain, diazepam, dobutamin, efedrin, epinephrin, etomidat, glycopyrrolat, ketamin, medetomidin, midazolam, methoxamin, oxymorphon, propofol, thiamylal, thiopenton og xylazin. Lægemidler, der anvendes til præmedicinering, bør udvælges til den enkelte patient. De potentielle interaktioner herunder skal tages i betragtning.

Interaktioner

Der er rapporteret tilfælde hvor morfin, oxymorphon, acepromazin, medetomidin, medetomidin plus midazolam reducerer MAC for isofluran hos hunde.

Samtidig administration af midazolam under isoflurananæstesi kan resultere i markante kardiovaskulære virkninger, især arteriel lavt blodtryk.

De depressive virkninger af propranolol på myokardiets kontraktilitet reduceres under isofluranananæstesi, hvilket indikerer en moderat grad af β-receptoraktivitet.

Induktion

Induktion er mulig ved ansigtsmaske ved brug af op til 50 mg/g isofluran, med eller uden præmedicinering.

Vedligeholdelse

Anæstesi kan vedligeholdes ved brug af 15 - 25 mg/g isofluran.

Opvågning

Opvågningen er normalt jævn og hurtig.

KAT MAC for isofluran i katte er ca. 16,3 mg/g.

Præmedicinering

Isofluran kan anvendes sammen med andre lægemidler, der almindeligvis anvendes i veterinære anæstesiregimer. Følgende lægemidler har vist sig at være forenelige med isofluran: acepromazin, atracurium, atropin, diazepam, ketamin og oxymorfon. Lægemidler, der anvendes til præmedicinering, bør udvælges til den enkelte patient. De potentielle interaktioner herunder skal tages i betragtning.

Interaktioner

Der er rapporteret tilfælde hvor intravenøs administration af midazolam-butorphanol ændrer flere kardio-respiratoriske parametre i isofluran-inducerede katte, ligesom epidural fentanyl og medetomidin. Isofluran har vist sig at reducere hjertets følsomhed over for adrenalin (epinephrin).

Induktion

Induktion er mulig ved ansigtsmaske ved brug af op til 40 mg/g isofluran, med eller uden præmedicinering.

Vedligeholdelse

Anæstesi kan vedligeholdes ved brug af 15 - 30 mg/g isofluran.

Opvågning

Opvågning er normalt jævn og hurtig.

Få MAC/ED50-værdier er blevet registreret. Eksempler er 13,4 mg/g for prærietraner, 14,5 mg/g for brevduer, som reduceres til 8,9 mg/g ved administration af midazolam, og 14,4 mg/g for kakaduer, som reduceres til 10,8 mg/g ved administration af butorphanol analgetika.

Brugen af isoflurananæstesi er blevet rapporteret for mange arter, fra små fugle som zebrafinker, til store fugle som gribbe, ørne og svaner.

Lægemiddelinteraktioner/kompatibilitet

Propofol er blevet demonstreret i litteraturen til at være kompatibel med isofluran anæstesi i svaner.

Interaktioner

Butorphanol er blevet rapporteret at kunne reducere MAC for isofluran i kakaduer. Midazolam er blevet rapporteret at kunne reducere MAC for isofluran i duer.

Induktion

Induktion med 30 - 50 mg/g isofluran er normalt hurtig. Induktion af anæstesi med propofol, efterfulgt af isofluran til vedligeholdelse, er blevet rapporteret for svaner.

Vedligeholdelse

Vedligeholdelsesdosis afhænger af arten og individet. Generelt, 20 - 30 mg/g er passende og sikker.

Kun 6 - 10 mg/g kan være nødvendigt for nogle storke- og hejrearter.

40 - 50 mg/g kan være nødvendigt for nogle gribbe og ørne.

35 - 40 mg/g kan være nødvendigt for nogle ænder og gæs.

Generelt reagerer fugle meget hurtigt på ændringer i koncentrationen af isofluran.

Opvågning

Opvågning er normalt jævn og hurtig.

Isofluran betragtes af flere forfattere til at være førstevalg til anastæsi af mange arter. I litteraturen er beskrevet anvendelse på en bred vifte af krybdyr (f.eks. forskellige arter af firben, skildpadder, leguaner, kamæleon og slanger).

ED50 blev bestemt i ørkenleguan til at være 31,4 mg/g ved 35 ºC og 28,3 mg/g ved 20 ºC.

Lægemiddelinteraktioner/kompatibilitet

Der findes ingen specifikke publikationer om krybdyr, som har gennemgået andre lægemidler kompatibilitet eller interaktioner med isofluran-anæstesi.

Induktion

Induktion er normalt hurtig ved 20 - 40 mg/g isofluran.

Vedligeholdelse

10 - 30 mg/g er den anbefalede koncentration

Opvågning

Opvågning er normalt jævn og hurtig.

ROTTER, MUS, HAMSTERE, CHINCHILLAER, ØRKENROTTER, MARSVIN OG FRITTER.

Isofluran anbefales til anæstesi af en bred vifte af små pattedyr.

MAC for mus er blevet citeret som 13,4 mg/g, og for rotter som 13,8 mg/g, 14,6 mg/g og 24 mg/g.

Lægemiddelinteraktioner/kompatibilitet

Der findes ingen specifikke publikationer om små pattedyr, som har gennemgået andre lægemidlers kompatibilitet eller interaktioner med isofluran-anæstesi.

Induktion

Isofluran koncentration 20 - 30 mg/g.

Vedligeholdelse

Isofluran koncentration 2,5 - 20 mg/g.

Opvågning

Opvågning er normalt jævn og hurtig.

Vejledning til induktion og vedligeholdelse af anæstesi efter art