Versican Plus Pi VNR 569775

25 x 1 dosis
Lyofilisat og solvens til injektionsvæske, suspension
SC

Dyrearter

Hund.

Indikationer

Til aktiv immunisering af hunde fra 6-ugers alderen:

− for at forebygge kliniske symptomer (næse- og øjenudflåd) og begrænse virusudskillelse forårsaget af hundeparainfluenzavirus.

Indtræden af immunitet:

3 uger efter afsluttet basisvaccination.

Varighed af immunitet:

Mindst et år efter basisvaccination.

Doseringsforslag

Subkutan anvendelse.

Dosis og administration:

Rekonstituer lyofilisatet med solvensen aseptisk. Rystes grundigt. Indgiv straks al indholdet (1 ml) af det rekonstituerede produkt.

Udseende af den rekonstituerede vaccine: Hvidlig eller gullig farve med let opalisering.

Basisvaccination:

To doser af Versican Plus Pi med 3 til 4 ugers mellemrum fra 6-ugers alderen.

Revaccinationsprogram:

Der anbefales en årlig vaccination med en enkeltdosis Versican Plus Pi.

Bivirkninger

Hunde:

Almindelig

(1 til 10 dyr ud af 100 behandlede dyr):

hævelse på injektionsstedet1

Sjælden

(1 til 10 dyr ud af 10 000 behandlede dyr):

overfølsomhedsreaktioner2 (anafylaksi, angioødem, kredsløbsshock, kollaps, diarré, dyspnø, opkastning) anoreksi, nedsat aktivitet

Meget sjælden

(< 1 dyr ud af 10 000 behandlede dyr, herunder enkeltstående indberetninger):

hypertermi, letargi, generel utilpashed

1 Der kan udvikles en forbigående hævelse (op til 5 cm), som kan være smertefuld, varm eller rød. En sådan hævelse vil enten være forsvundet af sig selv eller i vidt omfang være blevet mindre 14 dage efter vaccinationen.

2 Hvis en overfølsomhedsreaktion forekommer, skal der øjeblikkeligt gives passende behandling. Sådanne reaktioner kan udvikle sig til en mere alvorlig tilstand, som kan være livstruende.

Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af markedsføringstilladelsen eller dennes lokale repræsentant eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se afsnit ”Kontaktoplysninger” i indlægssedlen.

Udlevering

B - Receptpligtigt, flere udleveringer
Hund
Produktidentifikation - 569775
PRIS Kun for registrede fagpersoner Login
VNR 569775
EAN 7046265697756
PRISÆNDRINGER kr. inkl. moms
Kun for registrede fagpersoner Login