Attane Vet. VNR 055226

Isofluran skal indgives ved hjælp af en nøjagtigt kalibreret forstøver i et hensigtsmæssigt narkosekredsløb, fordi niveauerne af bedøvelsesmiddel kan ændres hurtig og let.

Isofluran kan indgives i ilt eller blandinger af ilt og lattergas.

MAC (minimal alveolar concentration i ilt) eller effektive dosisværdier (ED₅₀) og de koncentrationer, der angives nedenstående for de dyrearter, som midlet er beregnet til, bør kun bruges vejledende eller som et udgangspunkt. De faktiske koncentrationer, som er nødvendige i praksis, vil være afhængige af mange variabler, deriblandt den samtidige brug af andre lægemidler under narkoseproceduren samt patientens kliniske status.

Isofluran kan bruges i forbindelse med andre lægemidler, som normalt bruges til præmedicinering, induktion og smertestillende midler til veterinærnarkose. Der findes specifikke eksempler under oplysningerne om hver dyreart. Brug af smertestillende midler er i overensstemmelse med god veterinær praksis.

Opvågning fra isofluran-narkose forløber normalt hurtigt og problemfrit. Patientens behov for smertestillende midler bør tages i betragtning, før den fulde narkose afsluttes.

HEST

MAC for isofluran hos hesten er ca. 1,31%.

Præmedicinering

Isofluran kan bruges sammen med andre lægemidler, som normalt bruges til veterinærnarkose. Følgende lægemidler har vist sig at være kompatible med isofluran: acepromazin, alfentanil, atracurium, butorphanol, detomidin, diazepam, dobutamin, dopamin, guiaphenesin, ketamin, morfin, pentazocin, pethidin, thiamylal, thiopenton og xylazin. Lægemidler, der anvendes til præmedicinering, bør udvælges specielt til hver patient.

Dog gøres der opmærksom på nedenstående potentielle interaktioner.

Interaktioner:

Der er rapporteret tilfælde hvor detomidin og xylazin reducerer MAC for isofluran hos heste.

Induktion:

Da det normalt ikke er praktisk at sætte narkosen hos en voksen hest i gang med isofluran, sættes den i gang med et kortvarigt barbiturat, f.eks. natrium-thiopenton, ketamin eller guiaphenesin. Koncentrationer på 3 til 5% isofluran kan derefter anvendes til at opnå den ønskede narkosedybde i løbet af 5 til 10 minutter.

Isofluran i en koncentration på 3 til 5% i kraftigt strømmende ilt kan bruges til induktion hos føl.

Opretholdelse:

Narkose kan opretholdes ved hjælp af 1,5% - 2,5% isofluran.

Opvågning:

Opvågning er typisk hurtig og problemfri.

HUND

MAC for isofluran hos hunde er ca. 1,28%.

Præmedicinering:

Isofluran kan bruges sammen med andre lægemidler, som normalt bruges til veterinærnarkose. Følgende lægemidler har vist sig at være kompatible med isofluran: acepromazin, atropin, butorphanol, buprenorphin, bupivacain, diazepam, dobutamin, ephedrin, epinephrin, etomidat, glycopyrrolat, ketamin, medetomidin, midazolam, methoxamin, oxymorphon, propofol, thiamylal, thiopenton og xylazin. Lægemidler, der anvendes som præmedicinering, bør vælges specielt for hver patient. Dog gøres der opmærksom på nedenstående potentielle interaktioner.

Interaktioner:

Der er rapporteret tilfælde hvor morfin, oxymorphon, acepromazin, medetomidin, medetomidin plus midazolam reducerer MAC for isofluran hos hunde.

Samtidig administration af midazolam og ketamin under isofluran-narkose kan medføre betydelige hjerte-kar bivirkninger, især lavt arterielt blodtryk.

Propranolols nedsættende virkninger på myocardiets kontraktilitet sænkes under isofluran-narkose, hvilket indikerer en moderat grad af β-receptor aktivitet.

Induktion:

Det er muligt at sætte narkosen i gang ved hjælp af ansigtsmaske med op til 5% isofluran, med eller foruden præmedicinering.

Opretholdelse:

Narkose kan opretholdes ved hjælp af 1,5-2,5 % isofluran.

Opvågning:

Opvågning er typisk hurtig og problemfri.

KAT

MAC for isofluran hos katte er ca. 1,63%.

Præmedicinering:

Isofluran kan bruges sammen med andre lægemidler, som normalt bruges til veterinærnarkose. Følgende lægemidler har vist sig at være kompatible med isofluran: acepromazin, atracurium, atropin, diazepam, ketamin og oxymorphon. Lægemidler, der anvendes som præmedicinering, bør vælges specielt for hver patient. Dog gøres der opmærksom på nedenstående potentielle interaktioner.

Interaktioner:

Der er rapporteret tilfælde hvor intravenøs indgivelse af midazolam-butorphanol ændrer flere af de kardio-respiratoriske parametre hos katte, der er sat i gang med isofluran-narkose, det samme er tilfældet med epidural fentanyl og medetomidin. Isofluran har vist sig at mindske hjertets følsomhed overfor adrenalin (epinephrin).

Induktion:

Det er muligt at sætte narkosen i gang ved hjælp af ansigtsmaske med op til 4% isofluran, med eller foruden præmedicinering.

Opretholdelse:

Narkose kan opretholdes ved hjælp af 1,5% til 3% isofluran.

Opvågning:

Opvågning er typisk hurtig og problemfri.

PRYDFUGLE

Der er kun optegnet få MAC/ED₅₀ værdier. For eksempel 1,34 % for Sandhill-traner, 1,45% for kapflyvningsduer, som reduceres til 0,89% ved indgivelse af midazolam, og 1,44% for kakaduer, som reduceres til 1,08% ved indgivelse af butorphanol.

Der rapporteres om anvendelse af isofluran-narkose for mange fuglearter fra små fugle, f.eks. zebrafinker, til store fugle, f.eks. gribbe, ørne og svaner.

Interaktion med andre lægemidler og kompatibilitet:

Det er demonstreret i litteraturen, at propofol er kompatibelt med isofluran-narkose hos svaner.

Interaktioner:

Det rapporteres, at butorphanol mindsker MAC for isofluran hos kakaduer.

Det rapporteres, at midazolam mindsker MAC for isofluran hos duer.

Induktion:

Induktion med 3-5 % isofluran går normalt hurtigt. Der rapporteres om induktion af narkose med propofol efterfulgt af isofluran-opretholdelse hos svaner.

Opretholdelse:

Opretholdelsesdosen afhænger af dyrearten og individet. Generelt er 2-3 % passende og ufarligt.

Det er muligvis kun nødvendigt med 0,6-1 % for visse storke- og fiskehejrearter.

Det kan være nødvendigt med op til 4-5 % for visse gribbe og ørne.

Det kan være nødvendigt med 3,5–4 % for visse ænder og gæs.

Generelt reagerer fugle meget hurtigt på ændringer i isofluran-koncentration.

Opvågning

Opvågning er typisk hurtig og problemfri.

KRYBDYR

Isofluran anses af adskillige forfattere for at være det foretrukne narkosemiddel for mange dyrearter. Litteraturen oplyser, at det bruges til mange forskellige krybdyr (f.eks. forskellige arter firben, skildpadder, leguaner, kamæleoner og slanger).

ED₅₀ blev fastsat til at være 3,14 % ved 35 °C og 2,83% ved 20°C hos ørkenleguanaen.

Interaktion med andre lægemidler og kompatibilitet:

Der findes ingen specifikke artikler om krybdyr, som har gennemgået andre lægemidlers kompatibilitet eller interaktion med isofluran-narkose.

Induktion:

Induktion er typisk hurtig med 2-4 % isofluran.

Opretholdelse:

1-3 % er en praktisk koncentration.

Opvågning:

Opvågning er typisk hurtig og problemfri.

ROTTER, MUS, HAMSTERE, CHINCHILLAER, ØRKENROTTER, MARSVIN OG FRITTER

Isofluran anbefales som narkose til et bredt udvalg af små pattedyr.

MAC for mus er 1,34 %, og for rotter 1,38 %, 1,46 % og 2,4 %.

Interaktion med andre lægemidler og kompatibilitet:

Der findes ingen specifikke artikler om små pattedyr, som har gennemgået andre lægemidlers kompatibilitet eller interaktion med isofluran-narkose.

Induktion:

Isofluran-koncentration 2-3 %.

Opretholdelse:

Isofluran-koncentration 0,25-2 %.

Opvågning:

Opvågning er typisk hurtig og problemfri.

SVIN (KASTRATION AF SMÅGRISE OP TIL 7 DAGE GAMLE):

Til smågrise (op til 7 dage gamle):

Isofluran-koncentration på op til 5%, med oxygen som bæregas med en flowhastighed på 2L/min.

MAC-værdien for isofluran hos svin er 1,41-2,00 %.

Brug af isofluran i ilt anbefales til kastrering af smågrise.

Præmedicinering:

Postoperativ smerte bør kontrolleres ved rettidig parenteral administration af passende analgetika før induktion af anæstesi.

Induktion:

Til inducering af anæstesi anvendes isofluran-koncentrationer på op til 5 vol. % (med ilt som bærergas med en strømningshastighed på 2 l / min). En tilstrækkelig dybde af anæstesi opnås normalt efter 70-90 sekunder. Den faktiske tid, der kræves i praksis, afhænger af mange variabler. Derfor skal anæstesidybden absolut kontrolleres klinisk inden kastrering påbegyndes på basis af reflekser i hvert enkelt dyr. Interclaw og dewclaw reflekser er særligt egnede.

Kastrering må kun udføres med en kontrolleret tilførsel af isofluran ved hjælp af en passende inhalationsanordning, der er testet til dette formål. For det enkelte dyr skal det sikres, at den anvendte maske slutter tæt, og at udsugningsluften filtreres og ledes ud i den omgivende luft (f.eks. udendørs), så der opnås en tilstrækkelig udskiftning af luften.

Veterinærlægemidlet bør kun anvendes til ukomplicerede kastrationsprocedurer, der forventes at være af kort varighed (maksimalt 120 sekunder for hele proceduren fra induktion af anæstesi til afslutning af kastration af en gris).

Opvågning:

Opvågning er typisk hurtig og problemfri.