Versican Plus DHP
VNR 522967
Aktivt stof
ATC-kode
Dyrearter
Hund.
Indikationer
Til aktiv immunisering af hunde fra 6-ugers alderen:
- for at forebygge mortalitet samt de kliniske symptomer forårsaget af hundesygevirus
- for at forebygge mortalitet samt de kliniske symptomer forårsaget af hundeadenovirus type 1
- for at forebygge kliniske symptomer og reducere virusudskillelse forårsaget af infektion med hundeadenovirus type 2 og
- for at forebygge kliniske symptomer, leukopeni og virusudskillelse forårsaget af infektion med hundeparvovirus.
Indtræden af immunitet:
- 3 uger efter første vaccination.
Varighed af immunitet: Mindst 3 år efter basisvaccination for CDV, CAV-1, CAV-2 og CPV. Immunitetsvarighed over for CAV-2 er ikke påvist ved virus challenge. Det blev påvist, at 3 år efter CAV-2-vaccinationen er der stadig tilstedeværelse af antistoffer. Beskyttende immunrespons mod CAV-2-associeret luftvejssygdomme anses for at vare i mindst 3 år.
Doseringsforslag
Dosis og indgivelsesvej:
Rekonstituer lyofilisat med solvens aseptisk. Rystes grundigt. Indgiv straks al indholdet (1 ml) af det rekonstituerede produkt.
Rekonstitueret vaccine: hvidlig eller gullig farve med let opalisering.
Basisvaccination:
To doser af Versican Plus DHP med 3 til 4 ugers mellemrum fra 6-ugers alderen.
Leptospira
Hvis der ønskes beskyttelse mod Leptospira, kan hunde vaccineres med to doser Versican Plus DHP blandet med Versican Plus L4 med 3 til 4 ugers mellemrum fra 6-ugers alderen: Indholdet af et enkelt hætteglas med Versican Plus DHP rekonstitueres med indholdet af et enkelt hætteglas med Versican Plus L4 (i stedet for med solvensen). Efter blanding bør indholdet i hætteglasset have en hvidlig eller gullig farve med let opalisering. De blandede vacciner bør straks injiceres som subkutan injektion.
Rabies
Hvis der ønskes beskyttelse mod rabies:
1. dosis: Versican Plus DHP fra 8-9-ugers alderen.
2. dosis: Versican Plus DHP blandet med Versiguard Rabies 3-4 uger senere men ikke tidligere end 12-ugers alderen.
Indholdet af et enkelt hætteglas med Versican Plus DHP rekonstitueres med indholdet af et enkelt hætteglas med Versiguard Rabies (i stedet for med solvensen). Efter blanding bør indholdet i hætteglasset have en lyserød/rød eller gullig farve med let opalisering. De blandede vacciner bør straks injiceres som subkutan injektion.
I laboratoriestudier er virkningen af rabiesfraktionen påvist efter en enkeltdosis fra 12ugers alderen. I feltstudier viste 10 % af seronegative hunde dog ikke serokonversion (> 0,1 IE/ml) 3-4 uger efter en enkelt basisvaccination mod rabies. Andre dyr viser måske heller ikke > 0,5 IE/ml titre efter basisvaccinationen. Antistof-titre falder i løbet af de 3 års immunitetsvarighed, selvom hunde er beskyttede ved provokation. I tilfælde af rejser til risikoområder eller ved rejser uden for EU vil dyrlæger eventuelt give yderligere rabiesvaccinationer efter 12-ugers alderen, for at sikre, at de vaccinerede hunde har antistof-titre ≥ 0,5 IE/ml, hvilket normalt anses som tilstrækkelig beskyttelse, og som er påkrævet ved indrejse (antistof-titre ≥ 0,5 IE/ml).
Selvom virkningen af rabiesfraktionen er påvist efter administration i 12-ugers alderen, kan dyrlægen vurdere, at hunde under 8 uger ved behov kan blive vaccineret med Versican Plus DHP blandet med Versiguard Rabies, da sikkerheden af denne blanding er påvist hos hunde i 6-ugers alderen.
Revaccinationsprogram:
En enkeltdosis af Versican Plus DHP bør indgives hvert 3. år.
Bivirkninger
Efter subkutan indgift hos hunde kan der på injektionsstedet almindeligvis udvikles en forbigående hævelse (op til 5 cm). Hævelsen kan være smertefuld, varm eller rød. En sådan hævelse vil enten være forsvundet af sig selv eller i vidt omfang være blevet mindre 14 dage efter vaccinationen.
I sjældne tilfælde kan der forekomme anoreksi eller nedsat aktivitet.
Overfølsomhedsreaktioner (gastrointestinale symptomer som diarré eller opkastning, anafylaksi, angioødem, dyspnø, kredsløbsshock, kollaps) kan forekomme i sjældne tilfælde. Hvis en sådan reaktion forekommer, skal der øjeblikkeligt gives passende behandling. Sådanne reaktioner kan udvikle sig til en mere alvorlig tilstand, som kan være livstruende.
Meget sjældne systemiske reaktioner såsom letargi, hypertermi og generel utilpashed kan forekomme.
Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:
- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)
- Almindelig (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 100 behandlede dyr)
- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 1.000 behandlede dyr)
- Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)
- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter).
