Equibactin Vet. VNR 508254

5 x 45 g
Oral pasta
OR

Dyrearter

Hest.

Indikationer

Behandling af infektioner hos hest forårsaget af bakterier, der er følsomme over for en kombination af trimethoprim og sulfadiazin, især:

• Luftvejsinfektioner forårsaget af Streptococcus spp. og Staphylococcus aureus

• Gastrointestinale infektioner forårsaget af E. coli

• Urogenitale infektioner forårsaget af beta-hæmolytiske streptokokker

• Sårinfektioner og åbne eller drænede abcesser forårsaget af Streptococcus spp. og Staphylococcus aureus.

Tilbageholdelsestid

Slagtning: 14 dage

Må ikke anvendes til hopper, hvis mælk er bestemt til menneskeføde.

Doseringsforslag

Oral anvendelse.

Dosering:

5 mg trimethoprim og 25 mg sulfadiazin pr. kg legemsvægt pr. dag i maksimum 5 dage. En sprøjte er beregnet til en legemsvægt på 600 kg, og hver sprøjte er markeret med 12 mærker. En markering modsvarer en behandling til 50 kg kropsvægt og minimumkropsvægten for behandling er 50 kg.

Brugsanvisning:

For at sikre en korrekt dosis og for at undgå underdosering bør kropsvægten fastslås så præcist som muligt.

Den beregnede dosis klargøres ved at justere ringen på stemplet i henhold til hestens legemsvægt.

Pastaen indgives oralt ved at føre spidsen af sprøjten gennem interdentalrummet og placere den ønskede mængde pasta på den bagerste del af tungen. Dyrets mund bør være fri for foder. Øjeblikkeligt efter indgiften løftes hestens hoved i et par sekunder for at sikre, at dosis synkes.

Bivirkninger

Nedsat eller manglende appetit kan forekomme hos behandlede dyr.

Hæmaturi, crystalluri og tubulær obstruktion er blevet observeret.

Løs fæces og diaré kan udvikles under behandlingen med dette lægemiddel. Behandlingen skal straks stoppes, hvis sådanne virkninger indtræder, og en passende symptomatisk behandling skal indledes.

Udlevering

BP - Udelukkende produktionsdyr, flere udleveringer

EMA / EU kategorisering

D
Hest
Produktidentifikation - 508254
PRIS Kun for registrede fagpersoner Login
VNR 508254
EAN 7046265082545