Tessie VNR 495577

1 x 15 ml
Oral opløsning
OR

Dyrearter

Hunde

Indikationer

Kortvarig dæmpning af situationsbetinget angst og frygt hos hunde, fremkaldt af lyde, eller ved adskillelse fra ejer.

Doseringsforslag

Oral anvendelse.

Produktet er beregnet til kortvarig brug men kan administreres sikkert i op til 9 dage i træk.

Produktet skal administreres oralt i en dosis på 0,1 ml/kg kropsvægt (svarende til 30 µg/kg) ved situationsangst og frygt hos hunde, fremkaldt af lyde eller ved adskillelse fra ejer.

Hvis produktet er beregnet til brug i situationer, hvor hunden skal være alene efter administration, skal der gives en testdosis. Efter administration af testdosen skal hunden observeres i 2 timer for at sikre, at den valgte dosering ikke er forbundet med uheldige bivirkninger, og at det er sikkert at efterlade den behandlede hund uden opsyn. (se pkt. 4.5).

Hunden må ikke fodres fra en time før behandling til en time efter behandlingen, da det kan forsinke optagelsen. En lille godbid kan gives for at sikre, at hunden synker opløsningen. Vand kan indtages frit.

Observer hunden. Hvis den angstprovokerende begivenhed fortsætter, og hunden begynder at vise tegn på uro og angst igen, kan en redosering udføres mindst 3 timer efter den foregående dosis. Produktet kan doseres op til 3 gange i døgnet.

Reduktion af dosis

Hvis hunden virker døsig, dens bevægelser er ukoordinerede, eller den reagerer abnormt langsomt på ejerens kald efter administration, kan dosis være for høj. Den efterfølgende dosis skal reduceres til 2/3 af den foregående dosis, svarende til 20 µg/kg legemsvægt. Reduktion af dosis må kun ske i samråd med dyrlægen.

Uro og angst fremkaldt af lyde:

Første dosis skal gives en time før den forventede start på den angstudløsende stimulus, så snart hunden viser de første tegn på uro, eller når ejeren observerer en typisk stimulus, der udløser uro eller angst hos den pågældende hund.

Uro og angst udløst ved adskillelse fra ejer:

Dosis skal administreres en time før det forventes, at ejeren forlader hunden.

Anvisninger om administration:

image1. AFTAG HÆTTEN

Aftag hætten på flasken (tryk den ned og drej). Gem hætten til senere brug.

image3. VÆLG DOSIS

Vend flasken på hovedet med sprøjten påsat. Træk stemplet ud til den sorte linje for den korrekte dosis (ml) der ses under sprøjtecylinderens gribeplade.

Hvis hunden vejer mere end 30 kg, skal den samlede dosis administreres i to separate doser, da sprøjten højst kan indeholde 3,0 ml opløsning.

Sprøjtens nøjagtighed er kun undersøgt for doser på 0,2 ml og derover. Hunde med behov for mindre end 0,2 ml kan derfor ikke behandles.

For at forhindre at børn skaffer sig adgang til produktet, må den fyldte doseringssprøjte ikke ligge uden opsyn, mens hunden klargøres til administration.

image4. INDGIV DOSIS

Sæt sprøjten forsigtigt ind i hundens mund og indgiv dosen på tungeroden ved langsomt at trykke stemplet i bund, til sprøjten er tom. Giv hunden en lille godbid for at sikre, at den synker opløsningen.

image5. TILBAGE I EMBALLAGEN

Sæt hætten på, og skyl sprøjten med vand, når du er færdig. Læg sprøjten og flasken tilbage i den ydre emballage, og læg produktet i køleskabet.

Bivirkninger

Letargi og kvalme var meget almindelige bivirkninger i kliniske forsøg.

Sedation, adfærdsforstyrrelser (vokalisering, skyhed, desorientering, overreaktion), blege slimhinder, ataksi, diarré, urininkontinens, kvalme, mave-tarminfektion, polydipsi, leukopeni, overfølsomhedsreaktioner, døsighed og anoreksi var almindelige bivirkninger i kliniske forsøg.

Desuden blev fald i hjertefrekvens, blodtryk og kropstemperatur konstateret i prækliniske forsøg hos ikke-angste dyr.

Hyppigheden af bivirkninger defineres er defineret som:

- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)

- Almindelig (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)

- ikke almindelig (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1.000 behandlede dyr)

- sjælden (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)

- meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter).

Udlevering

B - Receptpligtigt, flere udleveringer
Hund
Produktidentifikation - 495577
PRIS Kun for registrede fagpersoner Login
VNR 495577
EAN 6432100057464
PRISÆNDRINGER kr. inkl. moms
Kun for registrede fagpersoner Login