Isoflutek VNR 488321

Til inhalation.

Isofluran skal indgives ved hjælp af en nøjagtigt kalibreret fordamper tilsluttet et passende anæstesisystem, da niveauet af anæstesi kan ændres hurtigt og let.

Isofluran kan administreres med oxygen eller en blanding af oxygen og dinitrogenoxid. MAC (minimum alveolær koncentration i oxygen) eller effektiv dosis (ED₅₀) og de koncentrationer, der angives nedenstående for de dyrearter, som midlet er beregnet til, bør kun bruges som en vejledning eller et udgangspunkt. De aktuelle koncentrationer, som er påkrævet i praksis, vil være afhængige af mange variabler, deriblandt den samtidige brug af andre lægemidler under anæstesiforløbet samt patientens kliniske status. Isofluran kan bruges sammen med øvrige lægemidler, som normalt bruges til præmedicinering, induktion og analgesi. Der findes specifikke eksempler under oplysningerne om hver dyreart. Brug af analgetika ved smertevoldende indgreb er i overensstemmelse med god veterinær praksis.

Opvågning fra anæstesi med isofluran forløber normalt uproblematisk og hurtigt. Patientens behov for analgesi bør overvejes, før den generelle anæstesi afsluttes.

Selvom anæstesimidler har begrænset potentiale for at skade atmosfæren, er det god praksis at bruge trækulsfiltre i forbindelse med udsugningsudstyret fremfor at slippe dem ud i fri luft.

MAC for isofluran hos hest er omkring 1,31 %.

Præmedicinering:

Isofluran kan bruges sammen med øvrige lægemidler, der normalt bruges i veterinære anæstesiprotokoller. Følgende lægemidler har vist sig at være kompatible med isofluran: acepromazin, alfentanil, atracurium, butorphanol, detomidin, diazepam, dobutamin, dopamin, guaiphenesin, ketamin, morfin, pentazocin, pethidin, thiamylal, thiopenton og xylazin. Lægemidler, der anvendes til præmedicinering, bør udvælges specifikt til den enkelte patient. Bemærk dog de potentielle interaktioner nedenfor.

Interaktioner:

Detomidin og xylazin rapporteres at kunne reducere isoflurans MAC hos heste.

Induktion:

Da det normalt ikke er praktisk muligt at inducere anæstesi hos en fuldvoksen hest ved brug af isofluran, bør der i stedet induceres med korttidsvirkende barbiturater som thiopenton natrium, ketamin eller guaiphenesin. Koncentrationer på 3 til 5 % isofluran kan derefter anvendes til at opnå den ønskede anæstesidybde indenfor 5 til 10 minutter. Isofluran i en koncentration på 3 til 5 % ved højt oxygenflow kan bruges til induktion af føl.

Vedligeholdelse:

Anæstesien kan vedligeholdes ved brug af 1,5 % til 2,5 % isofluran.

Opvågning:

Opvågning forløber normalt uproblematisk og hurtigt.

MAC for isofluran hos hund er omkring 1,28 %.

Præmedicinering:

Isofluran kan bruges sammen med øvrige lægemidler, der normalt bruges i veterinære anæstesiprotokoller. Følgende lægemidler har vist sig at være kompatible med isofluran: acepromazin, atropin, butorphanol, buprenorphin, bupivacain, diazepam, dobutamin, ephedrin, epinephrin, etomidat, glycopyrrolat, ketamin, medetomidin, midazolam, methoxamin, oximorfon, propofol, thiamylal, thiopenton og xylazin. Lægemidler, der anvendes til præmedicinering, bør udvælges specifikt til den enkelte patient. Bemærk dog de potentielle interaktioner nedenfor.

Interaktioner:

Morfin, oxymorphon, acepromazin, medetomidin og midazolam rapporteres at kunne reducere isoflurans MAC hos hunde.

Samtidig tildeling af midazolam/ketamin under anæstesi med isofluran kan medføre markante cardiovaskulære effekter, især arteriel hypotension.

Propranolols undertrykkende effekt på myocardiets kontraktilitet reduceres under anæstesi med isofluran, hvilket indikerer en moderat grad af β-receptor aktivitet.

Induktion:

Induktion er mulig med maske med op til 5 % isofluran, med eller uden præmedicinering.

Vedligeholdelse:

Anæstesien kan vedligeholdes ved brug af 1,5 % til 2,5 % isofluran.

Opvågning:

Opvågning forløber normalt uproblematisk og hurtigt.

MAC for isofluran hos kat er omkring 1,63 %.

Præmedicinering:

Isofluran kan bruges sammen med øvrige lægemidler, der normalt bruges i veterinære anæstesiprotokoller. Følgende lægemidler har vist sig at være kompatible med isofluran: acepromazin, atracurium, atropin, diazepam, ketamin og oximorfon. Lægemidler, der anvendes til præmedicinering, bør udvælges specifikt til den enkelte patient. Bemærk dog de potentielle interaktioner nedenfor.

Interaktioner:

Intravenøs administration af midazolam-butorphanol rapporteres at kunne ændre flere cardio-respiratoriske parametre hos isofluran-inducerede katte, og det samme er tilfældet med epidural fentanyl og medetomidin. Isofluran har vist sig at mindske hjertets sensitivitet overfor adrenalin.

Induktion:

Induktion er mulig med maske med op til 4 % isofluran, med eller uden præmedicinering.

Vedligeholdelse:

Anæstesien kan vedligeholdes ved brug af 1,5 % til 3 % isofluran.

Opvågning:

Opvågning forløber normalt uproblematisk og hurtigt.

Der er få optegnelser vedrørende MAC/ED₅₀ værdier. Eksempler er 1,34 % for prærietrane;

1,45 % for brevdue, som kan reduceres til 0,89 % ved administration af midazolam, og 1,44 % for kakaduer, som kan reduceres til 1,08 % ved administration af butorphanol som analgetika.

Der er rapporteret om brug af isofluran til anæstesi af mange arter, fra små fugle som zebrafinker, til store fugle som gribbe, ørne og svaner.

Lægemiddelinteraktioner/kompatibilitet:

Det er i litteraturen blevet vist, at propofol er kompatibelt med isofluran-anæstesi hos svaner.

Interaktioner:

Det er rapporteret, at butorphanol reducerer isoflurans MAC hos kakaduer. Det er rapporteret, at midazolam reducerer isoflurans MAC hos duer.

Induktion:

Induktion med 3 til 5 % isofluran går normal hurtigt. Til svaner er der rapporteret om induktion af anæstesi med propofol, efterfulgt at vedligeholdelse med isofluran.

Vedligeholdelse:

Vedligeholdelsesdosis afhænger af arten og individet.

Generelt er 2 til 3 % passende og sikkert.

Til visse storke- og hejrearter kan 0,6 til 1 % være tilstrækkeligt.

Op til 4 til 5 % kan være nødvendigt til visse gribbe og ørne.

3,5 til 4 % kan være nødvendigt til visse ænder og gæs.

Generelt responderer fugle meget hurtigt på ændringer i koncentrationen af isofluran.

Opvågning:

Opvågning forløber normalt uproblematisk og hurtigt.

Isofluran anses af adskillige forfattere for at være det foretrukne anæstesimiddel til mange arter. Der er i litteraturen optegnelser over dens brug til en bred vifte af krybdyr (f.eks.

forskellige arter af firben, skildpadder, leguaner, kamæleoner og slanger).

ED₅₀ er hos ørkenleguanen fastsat til at være 3,14 % ved 35°C og 2,83 % ved 20°C.

Lægemiddelinteraktioner/kompatibilitet:

Ingen specifikke publikationer om krybdyr har gennemgået kompatibilitet eller interaktion med andre lægemidler ved brug af isofluran-anæstesi.

Induktion:

Induktion foregår normalt hurtigt med 2 til 4 % isofluran

Vedligeholdelse:

1 til 3 % er en brugbar koncentration

Opvågning:

Opvågning forløber normalt uproblematisk og hurtigt.

Isofluran anbefales til anæstesi af et bredt udvalg af små pattedyr.

MAC for mus er angivet som 1,34 %, og for rotte som 1,38 %, 1,46 % og 2,4 %.

Lægemiddelinteraktioner/kompatibilitet:

Ingen specifikke publikationer om små pattedyr har gennemgået kompatibilitet eller interaktion med andre lægemidler ved brug af isofluran-anæstesi.

Induktion:

Isoflurankoncentration på 2 til 3 %

Vedligeholdelse:

Isoflurankoncentration på 0,25 til 2 %

Opvågning:

Opvågning forløber normalt uproblematisk og hurtigt.