Domosedan Vet.
VNR 044888
Aktivt stof
ATC-kode
Dyrearter
Hest.
Indikationer
Sedation for at lette fiksering i forbindelse med ikke-invasive veterinære procedurer (f.eks. indlæggelse af næse-svælg sonde, røntgen, tandraspning) og mindre indgreb (f. eks. klipning og skoning).
Doseringsforslag
Produktet skal indgives under tungen, med en dosis på 40 mikrog/kg. Doseringssprøjten afgiver produktet gradvist, med trinvise forøgelser på 0,25 ml. Den følgende doseringstavle viser doseringsmængden der bør indgives, for den tilsvarende kropsvægt, i trinvise forøgelser på 0,25 ml.
Ca. kropsvægt (kg) | Doseringsmængde (ml) |
150 – 199 | 1,00 |
200 – 249 | 1,25 |
250 – 299 | 1,50 |
300 – 349 | 1,75 |
350 – 399 | 2,00 |
400 – 449 | 2,25 |
450 – 499 | 2,50 |
500 – 549 | 2,75 |
550 – 600 | 3,00 |
Doseringsvejledning:
Brug tætte handsker og tag doseringssprøjten ud af æsken. Hold på stemplet og drej ringstopperen på sprøjtestemplet, indtil ringen kan glide frit op og ned på stemplet.
Anbring ringen sådan at den nederste kant er ud for markeringen af den ønskede mængde. Drej ringen for at fastlåse placeringen.
Sørg for at hestens mund ikke indeholder foder. Fjern låget fra doseringssprøjtens spids og gem det til senere brug. Før sprøjten ind i hestens mund fra siden, og placer sprøjtespidsen under tungen, i niveau med mundvigen. Tryk stemplet ned indtil ringstopperen rører ved cylinderen, hvorved produktet deponeres under tungen.
Fjern doseringssprøjten fra hestens mund, sæt låget på igen og læg sprøjten i æsken til bortskaffelse. Fjern og kassér handsker, eller vask dem med store mængder af rindende vand.
Skulle der være en betydelig fejldosering eller hvis hesten synker produktet (f.eks. hvis hesten spytter eller synker mere end 25 % af den tilførte dosis), bør der ( med omhu for at undgå overdosering) straks tilføres en erstatningsdosis for at kompensere for den spildte mængde. For dyr der med den tilførte dosis ikke bliver sederet længe noktil at færdiggøre den påtænkte procedure, vil supplering med mere gel oftest ikke være nogen praktisk løsning, eftersom optagelsen over slimhinderne vil være for langsom til at supplere bedøvelsen. I sådanne tilfælde vil en næsebrems lette fiksering. Alternativt kan en dyrlæge efter egen vurdering tilføre en injicérbart sedativum.
Bivirkninger
Alle alpha-2 adrenoceptor-agonister, herunder detomidin, kan forårsage en nedsat hjertefrekvens, ændringer af hjertemusklers ledningsevne (som det ses ved delvis atrioventrikulær og sinoaurikulær blok), ændringer i åndedrætsfrekvensen, koordinationssvigt /ataksi og svedudbrud. En vanddrivende effekt kan observeres 2 til 4 timer efter behandling. Der er potentiel risiko for isolerede tilfælde for overfølsomhed, herunder paradoksal respons (ophidselsestilstand). Grundet en konstant sænkning af hovedet under bedøvelse, kan der ses flåd fra slimhinder og i nogle tilfælde, ødem i hoved og ansigt. Delvis, forbigående penisprolaps kan forekomme hos hingste og vallakker. I sjældne tilfælde kan heste udvise tegn på mild kolik efter administration af alpha-2 adrenoceptor-agonister, eftersom klassens substanser hæmmer tarmens bevægelighed.
Ved undersøgelser med præparatet er de følgende bivirkninger også blevet observeret: Forbigående erythem på applikationsstedet, hårrejsning, tungeødem, øget spytafsondring, forøget urinering, flatulens, epiphora, allergisk ødem, muskeltrækninger, og blege slimhinder.
