Vectra 3D (> 40 kg) VNR 432174

3 x 1 stk.
Spot-on, opløsning
SN

Dyrearter

Hund.

Indikationer

Lopper:

Behandling og forebyggelse af loppeinfestation (Ctenocephalides felis og Ctenocephalides canis). Behandlingen forhindrer loppeinfestation i en måned. Efter applikation forhindres i to måneder ligeledes opformeringen af lopper ved hæmning af ægklækningen (ovocidal aktivitet) og ved at hæmme fremkomsten af voksne individer fra de æg, der allerede måtte være lagt af voksne lopper (larvicidal aktivitet)

Flåter:

Veterinærlægemidlet har vedvarende acaricidal og repellerende (afvisende) effekt mod flåtinfestationer (Rhipicephalus sanguineus og Ixodes ricinus i en måned, og Dermacentor reticulatus i op til tre uger).

Hvis hunden er angrebet af flåter, når veterinærlægemidlet påføres, dræbes alle flåterne muligvis ikke inden for de første 48 timer – men sandsynligvis inden for en uge. Det anbefales at fjerne disse flåter ved hjælp af et passende flåtfjernelsesredskab (fx flåttang).

Sandfluer, myg og stikfluer

Ved behandling fås vedvarende repellerende (afvisende) aktivitet. Behandlingen forhindrer bid fra sandfluer (Phlebotomus perniciosus), myg (Culex pipiens, Aedes aegypti) og fra stikfluer (Stomoxys calcitrans) i en måned efter applikation. Behandlingen giver også vedvarende insekticidal aktivitet i en måned mod myg (Aedes aegypti) og stikfluer (Stomoxys calcitrans).

Doseringsforslag

Dosering:

Den anbefalede minimumsdosis er 6,4 mg dinotefuran/kg lgv, 0,6 mg pyriproxyfen/kg lgv og 46,6 mg permethrin/kg lgv svarende til 0,12 ml af veterinærlægemidlet pr. kg lgv.

Nedenstående skema viser størrelsen af spot-on-applikator, der skal bruges i forhold til hundens vægt:

Hunden vægt (kg)

Applikatorhættens farve

Volumen

(ml)

Applikator der skal anvendes

til hunde 1.5–4 kg

Gul

0,8

1 applikator af

Vectra 3D til hunde 1.5–4 kg

til hunde > 4–10 kg

Turkis

1,6

Vectra 3D til hunde > 4–10 kg

til hunde > 10–25 kg

Blå

3,6

Vectra 3D til hunde > 10–25 kg

til hunde > 25–40 kg

Lilla

4,7

Vectra 3D til hunde > 25–40 kg

til hunde > 40 kg

Rød

8,0

Vectra 3D for til hunde > 40 kg

Metode og indgivelsesvej

Spot-on anvendelse. 1 applikator pr. hund.

Vær omhyggelig med kun at påføre veterinærlægemidlet på hundens intakte (ubeskadigede) hud.

Sådan påføres produktet:

Tag spot-on-applikatoren ud af pakken

Trin 1: Hold applikatoren lodret og placér fingrene under den store skive som vist.

image

Trin 2: Med den anden hånd presses den lille skive nedad, indtil de to skiver når helt sammen. Dette vil gennembryde forseglingen.

image

Trin 3: For at lette applikationen skal hunden stå i en behagelig position. Lav en skilning i håret, indtil huden er synlig. Påfør veterinærlægemidlet (som vist i trin 4 nedenfor) langsomt og med applikatorspidsen mod huden.

image

Trin 4:

Anvendelse ifølge 4a- eller 4b-anfalinger:

4a-anbefalinger: Tryk forsigtigt på applikatoren og påfør veterinærlægemidlet på huden langs hundens hals. Begynd mellem skulderbladene og tryk indtil applikatoren er tom på det antal steder og i den rækkefølge, som vises på illustrationerne nedenfor. Antallet af applikationssteder afhænger af hundens kropsvægt.

Hunde 1,5 - 4 kg legemsvægt (lgv.) 1 gul pipette pr. hund

Hunde 4-10 kg lgv.

1 turkis pipette pr. hund fordelt på 2 applikationssteder

Hunde 10 - 40 kg lgv.

1 blå eller lilla pipette pr. hund fordelt på 3 applikationssteder

Hunde over 40 kg lgv.

1 rød pipette pr. hund fordelt på 4 applikationssteder

ALTERNATIVT

4b-anbefalinger: uanset hundens legemsvægt laves med applikatorspidsen en skilning ved halebasis og veterinærlægemidlet påføres direkte på huden i en ubrudt linje fra halebasis til midt på ryggen og hele vejen op til skulderbladene som vist på illustrationen. Applikatoren trykkes sammen til den er tom.

image

Behandlingsplan:

Veterinærlægemidlet vil efter en enkelt administration forhindre infestation i en måned. Behandling kan gentages månedligt.

Bivirkninger

Rødme, kløe og andre symptomer på ubehag på applikationsstedet er rapporteret i sjældne tilfælde. Disse symptomer kan være lette og forbigående. Hvis symptomerne vedvarer eller tiltager bør en dyrlæge rådføres.

Adfærdsforstyrrelser bl.a. hyperaktivitet, vokalisering og frygt; systemiske tegn som sløvhed eller anoreksi samt neurologiske symptomer som muskelsitren, er blevet rapporteret i sjældne tilfælde.

Tegn på ataxi såsom usikre bevægelser er blevet rapporteret i meget sjældne tilfælde.

Gastrointestinale symptomer som opkast og diarré er ligeledes meget sjældent rapporteret. Forbigående kosmetiske gener (vådt udseende, tjavset pels og aflejringer) på applikationsstedet er meget sjældent rapporteret, og disse gener er sædvanligvis ikke synlige efter to døgn. Derudover er der modtaget isolerede rapporter om konvulsioner.

Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:

- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)

- Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)

- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1.000 behandlede dyr) - Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)

- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter)

Udlevering

HV - Håndkøb, veterinær, ikke apoteksforbeholdt
Hund
Produktidentifikation - 432174
PRIS Kun for registrede fagpersoner Login
VNR 432174
EAN 7046264321744
PRISÆNDRINGER kr. inkl. moms
Kun for registrede fagpersoner Login