Proposure VNR 403363

Lægemidlet er et sterilt præparat til intravenøs administration. Omryst forsigtigt inden anvendelse.

Dosis kan variere signifikant imellem individer og bliver påvirket af en række faktorer (se pkt. 4.5 og pkt. 4.8).

Især brugen af præanæstetiske lægemidler (præmedicinering) kan reducere mængden af propofol betydeligt afhængigt af, hvilken type og dosis af præanæstetisk lægemiddel der er anvendt.

Den dosis, som skal administreres, skal bestemmes på basis af gennemsnitsdosen ved forberedelse af anæstesien. Det enkelte dyrs faktiske dosis kan være betydeligt lavere eller højere end den gennemsnitlige dosis.

Induktionsdosen for veterinærlægemidlet, som er præsenteret i tabellen nedenunder er baseret på data fra kontrolleret laboratorie- og feltstudier og er den gennemsnitlige mængde af lægemiddel, som er påkrævet for hunde og katte for at blive succesfuldt inducereret til anæstesi.

Den faktiske dosis som gives skal baseres og titreres på det enkelte dyrs kliniske respons.

*Induktionsdoser signifikant lavere end den gennemsnitlige dosis kan være effektive efter præmedicinering med α-2-adrenoceptorbaseret protokol i nogle dyr.

Dosis bør forberedes baseret på dosisvolumen angivet ovenfor, beregnet ud fra legemsvægt. Dosen gives langsomt til effekt, og administreringen bør fortsætte, indtil dyrlægen vurderer, at anæstesidybden er tilstrækkelig til endotrakeal intubering. Vejledende bør produktet indgives over en periode på 10-40 sekunder.

Når anæstesien vedligeholdes ved titrering af lægemidlet, vil dosis og varighed af effekten variere fra dyr til dyr. Titreringsdosen, der kræves for at vedligeholde anæstesien, er ofte lavere i præmedicinerede dyr i forhold til ikke-præmedicinerede dyr.

En titreringsdosis på cirka 0,15 ml/kg (1,5 mg/kg legemsvægt) til hunde og ca. 0,2 ml/kg (2,0 mg/kg legemsvægt) til katte kan gives, når anæstesien bliver for overfladisk. Denne dosis kan gentages efter behov med 20-30 sekunder imellem hver dosis for at vurdere effekten. Hver titreringsdosis bør indgives langsomt til effekt.

Vedvarende og langvarig eksponering (mere end 30 min.) kan medføre langsommere opvågning, især hos katte.

Når der anvendes inhalationslægemidler til at vedligeholde generel anæstesi, kan det være nødvendigt at bruge en højere indledende koncentration af inhalationsanæstetikummet, end der normalt behøves efter barbiturater. Se også pkt. 4.5.