Isemid
VNR 373259
Aktivt stof
ATC-kode
Dyrearter
Hund.
Indikationer
Til behandling af kliniske tegn forbundet med kongestiv hjerteinsufficiens hos hund, inklusiv pulmonært ødem.
Doseringsforslag
Oral administration.
Den anbefalede start/vedligeholdelsesdosis er 0,13 til 0,25 mg torasemid/kg legemsvægt/dag én gang dagligt.
I tilfælde af moderat eller svært pulmonært ødem kan denne dosis øges, om nødvendigt op til en max dosis på 0,4 mg/kg legemsvægt/dag én gang dagligt.
Doser på 0,26 mg/kg og højere bør kun administreres i en periode på max 5 dage. Efter denne periode, bør dosen reduceres til vedligeholdelsesdosen og hunden bør tilses af dyrlægen indenfor et par dage.
Den følgende tabel viser dosisjustering indenfor det anbefalede dosisinterval på 0,13 til 0,4 mg/kg/dag:
Hundens legemsvægt (kg) | Antal og styrke af Isemid tabletter som skal administreres | |
Start/Vedligeholdelsesdosis (0,13 til 0,25 mg/kg/dag) | Midlertidig høj dosis (0,26 til 0,40 mg/kg/dag) | |
1 mg | ||
2,5 til 4 | ½ | 1 |
> 4 til 6 | 1 | 1 + ½ |
> 6 til 8 | Fra 1 til 1 + ½ | Fra 2 til 2 + ½ |
> 8 til 11,5 | Fra 1 + ½ til 2 | Fra 2 + ½ til 3 |
2 mg | ||
> 11,5 til 15 | Fra 1 til 1 + ½ | 2 |
> 15 til 23 | Fra 1 + ½ til 2 | Fra 2 + ½ til 3 |
4 mg | ||
> 23 til 30 | Fra 1 til 1 + ½ | 2 |
> 30 til 40 | Fra 1 + ½ til 2 | Fra 2 + ½ til 3 |
> 40 til 60 | Fra 2 til 2 + ½ | Fra 3 til 4 |
Dosen skal tilpasses i forhold til patientens velbefindende med fokus på nyrefunktion og elektrolytniveau. Hvis langvarig behandling med dette lægemiddel er nødvendig, skal behandlingen fortsættes med den lavest effektive dosis, når tegn på kronisk hjertesvigt er under kontrol og patienten er stabil.
Tabletten kan gives sammen med mad eller direkte i munden, hvis den ikke indtages spontant af hunden.
Bivirkninger
I et klinisk feltstudie var nedsat nyrefunktion, øgning af nyretal i blodet, hæmokoncentration og ændringer i elektrolytniveauer (klorid, natrium, kalium, fosfor, magnesium, calcium) meget almindelige.
De følgende kliniske tegn var almindelige: episodiske gastrointestinale tegn såsom opkast og diarré, dehydrering, polyuri, polydipsi, inkontinens, anorexi, vægttab og sløvhed.
Andre effekter forenelige med den farmakologiske aktivitet af torasemid blev observeret i prækliniske studier hos raske hunde ved den anbefalede dosis, dvs. tørre slimhinder i mundhulen, reversible stigninger i serumkoncentrationen af glukose og aldosteron, nedsat urin-specifik vægtfylde og stigning i pH af dyrets urin.
Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:
- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)
- Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)
- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1.000 behandlede dyr)
- Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)
- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter)
